Træningsvaner- og hemmeligheder

Om at være skilsmissebarn

  1.  photo 35807ee5-e85e-4df8-9237-8a8244481c80_zpsda79b807.jpg

46% af ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse (kilde). Dette er kolde tal – netop kolde tal synes jeg ofte skilsmisser bliver gjort op i i medierne. Hvem, der får hvad, hvem der bliver boende, hvem der skal flytte, hvem der er vinderen, og hvem der er taberen. Alle ting, som i mine øjne ting burde stå i baggrunden, hvis der er børn involveret. Ikke at disse faktorer er urelevante, men man bør måske spørge sig selv om, hvem dette involverer i det lange løb. Det er et enormt følsomt emne, som involverer snart hele befolkningen – tallene taler vist for sig selv – det er jeg velvidende om. Derfor er dette selvfølgelig udelukkende skrevet ud fra min baggrund.

Jeg har berørt mange personlige emner herinde, men det er begrænset, hvad jeg har fortalt om min barndom, min familie, ja om mit liv udenfor træningscenteret – sådan et har jeg jo 😉 Jeg har aldrig set mig selv som skilsmissebarn, selvom det er svært at løbe udenom, at mine forældre er skilt. De blev skilt, da jeg var 11-12 år. Udadtil har jeg håndteret det pænt, uden de store følelser indeblandet, men det er det emne, der kan slå mig hårdest ud. Ja ja, dine forældre er skilt; det er alles jo. Sådan har jeg tænkt. De fleste vil også sige, at mine forældre har håndteret det til UG, men de er nu engang blevet skilt, fået nye livspartnere (i mangel på bedre ord) og har forandret sig. Jo, i de fleste tilfælde er skilsmisse måske den bedste løsning, men det vælger jeg lige at lukke ørene for for en stund 🙂
 photo f7ee7b22-9b88-4f37-9546-1c918fb8101f_zpsaa2d8900.jpg

For på en vis måde bliver man frarøvet en masse tid, man troede, man havde med sine forældre. Det er lidt som at få trukket et trygt tæppe væk under sig, et tæppe, man troede var limet fast til jorden til evig tid. Lige pludselig bliver alting gjort sammen for sidste gang. Heldigvis er der billeder at knytte sig til – dét har jeg brugt mange timer på. De fleste forældre skal jo videre og skabe sig et nyt liv, hvor man ikke selv nødvendigvis længere er i fokus. Det er hårdt at blive en del af nye familier og samtidig lade dem bo i sit barndomshjem, som nu er et fælles hjem.

Noget af det hårdeste ved at være skilsmissebarn, synes jeg er, at man skal “vælge” imellem sine forældre. Vælge hvor man nu skal være, og hvorfor har man nu valgt at være der mest? Er det fordi, man bedre kan lide den forældre? Næppe. Men man (tillader mig lige at generalisere) bliver altså træt af at bo i en kuffert på et tidspunkt. På et tidspunkt er det ikke længere en god undskyldning, at matematikkenbogen er hjemme hos far – læreren stopper med at godtage den undskyldning en dag.
 photo 10372008_10202930063465846_3973322485970422306_n_zps7d887c0d.jpg

På mange måder har det at være skilsmissebarn bidraget til den, jeg er i dag. Det er mit indtryk, at man som skilsmissebarn er “tvunget” til at blive lidt hurtigere voksen, tage egne beslutninger – også de vigtige beslutninger og stå på egne ben. Men vigtigst af alt, har det givet mig jordens dejligste lillebror. Hvis man tror på det udtrykket “der er en mening med alting”; er han klart meningen med dette.

Nej, dette indlæg har ikke en direkte tråd til de vanlige indlæg og dog, for det var faktisk mine forældres skilsmisse, der fik mig i gang med at løbe og træne. Det var det, der gav mig et frirum, et sted at være mig i, et sted at dvæle ved fortiden, et sted, hvor tankerne kunne få frit løb eller en lille pause.

Sidder der andre skilsmissebørn og læser med, er I mere end velkomne til at dele jeres tanker eller historie 🙂 
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

7 kommentarer

  • anonym

    Mine forældre blev skilt i år 2011, og jeg synes virkelig også det tog hårdt på mig, jeg gik helt ned psykisk. Jeg er dog ved at indse goderne, heriblandt min fars super søde nye kæreste samt børn, mere ro osv. Men ja, kan godt følge dig i det med at skulle vælge mellem dem. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det må være omtrent samme år som mine forældre. Det er også noget af det hårdeste, hvis ikke det hårdeste, jeg har været igennem. Jeg er også ved at indse goderne, for dem er der jo mange af. Det skal man huske på, men nogle gange, synes jeg det er ok lige at svælge lidt i det.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er skilsmissebarn, og selvom mine forældre håndterede skilsmissen rigtig fint, stadig snakker fint sammen og ikke bor længere væk fra hinanden end 500 m, så er deres skilsmisse det der har påvirket mit liv allermest, hvilket ikke er så mærkeligt.
    De blev skilt da jeg var ca. 12-13 og det er virkelig en svær tid for et barn/teenager i forvejen, så en skilsmisse oveni gør det ikke nemmere.
    Jeg lod også som om alt var fint i mange år, men da jeg gik i gymnasiet endte jeg med at gå til en psykolog, og først der begyndte jeg at snakke med nogen om hvor hårdt mine forældres skilsmisse havde været/ var for mig.
    Jeg kan stadig blive ked af det, når jeg tænker på hele den periode, og det er altså 17-18 år siden de blev skilt!
    Har lovet mig selv, at jeg vil gøre alt for ikke at sætte min egen familie i den situation, når jeg engang får børn, men man ved jo aldrig hvad livet bringer af op og nedture….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det lyder næsten helt identisk med min historie. Det er min opfattelse, at hvis forældrene klarer det “eksemplarisk”, så ryger medlidenheden lidt for en – for så er man jo “heldig”, men altså; skilt er skilt.

      Det har jeg også lovet mig selv selv, mange, mange gange, men som du skriver, så ved man selvfølgelig aldrig, hvad fremtiden bringer.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Præcis! “Aj hvor dejligt dine forældre snakker så godt sammen” – ja det er da super dejligt, jeg har set eksempler på det modsatte (bl.a. da TV2 satte fokus på dette for et par uger siden). Men derfor er det stadig super svært at være skilsmissebarn, og jeg er bare super følsom, men igennem alle mine teenageår så gemte jeg det bare inden i mig selv – og det skal man aldrig gøre.
      Det er så vigtigt at børn og unge får mulighed for at snakke om tingene!
      Jeg kunne ikke forestille min mor og far være gift i dag, men bare fordi de er vokset fra hinanden gør det ikke skilsmissen nemmere 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Mine forældre blev skilt da jeg var knap 2 år, så jeg er opvokset med det og kender ikke til andet. Til hverdag lever jeg hos min mor og det er her min omgangskreds er, i det hele taget mit liv. Men jeg synes godt det kan være svært, når min far gerne vil have at jeg er hos ham hver 14. dag og jeg ikke har tid til det, fordi at jeg har andre prioteringer. Det lyder hårdt, men jeg har jo mine venner, fester og lektier som jeg meget heller vil end og sidde hjemme hos ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      At være så lille må både gøre det nemmere og sværere, forestiller jeg mig. Så kender man, som du skriver ikke til andet, men man har heller ikke så mange minder at knytte sig til, hvilket både kan være godt og skidt.

      Jeg bor også de fleste af hverdagene hos min mor. Jeg hader, at jeg ofte kommer til at prioriterer fx min træning, lektier eller veninder fremfor at komme ned til min far. Men altså, man kan jo ikke det hele.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsvaner- og hemmeligheder