Stærkere både fysisk og psykisk

Om at give sig selv lov til at slappe af

 photo PicMonkeyCooollage_zpse8a3f781.jpg
Iihh hvor jeg savner at blogge. Og især det med at have overskud til at blogge – og til en masse andre ting. Uden at plapre løs om min selvynk, så kan jeg afsløre, at jeg ligger begravet i lektier, afleveringer og opgaver for tiden. Tidligt op, i skole, sent hjem, lektier, træning, lektier, i seng. Det tager langsomt livet af mig, men på en eller anden mystisk måde trives jeg faktisk i det. Jeg føler, at jeg får udrettet noget, kender I det? Ikke desto mindre, skal jeg lige huske mig selv på at trække vejret dybt ned i maven og give mig selv lov til at slappe af og smide mig på sofaen.

Jeg har i dag afleveret en stor og vigtig ‘opgave’, som har taget alt min tid siden i lørdags og helt til kl. 04.00 i nat. Jeg tog mig selv i går i at stå i træningstøjet uden hverken energi, egentlig lyst, smerter og ‘jag’ i skulder og knæ eller tiden til at træne. Jeg var nok bare på vej af sted af ren vane. Med en dyb vejrtrækning, fik jeg gennemtænkt, om det nu var en god idé til tage op og træne (ben). Det kom jeg så frem til, at det ikke var. Så jeg smuttede i joggingtøjet, hev min hund med ud på en gåtur, lavede en lækker aftensmad – blomkålspizza og så tilbage i lektiekrig. Så hellere give den ekstra gas med god samvittighed i dag – uden smerter og med plus på energikontoen.
 photo DSC012332_zpsf7560059.jpgJeg vil virkelig gerne være et godt forbillede og gå frem og fortælle, at jeg altid lytter til min krop, men det ville vist være at dreje sandheden en smule. Jeg øver mig på det. Hver dag. Jeg har ofte en lille kamp oppe i hovedet. Måske kender I scenariet: Det er bentræning, knæet brokker sig en smule; skal man stoppe eller presse sig selv yderligere? Set udefra er det et ret nemt spørgsmål, men mens man står i det, er det ikke altid lige til højrebenet. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Jeg bliver dog bedre og bedre til det.

Min pointe med dette indlæg, var at lave en lille reminder om at give sig selv lov til at slappe af. Hellere én helt igennem fantastisk træning end fire halvhjertede træning, som dræner en for mere energi, end den bidrager med. Især hvis man har skader.

Er I gode til at give jer selv lov til at slappe af? 
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

9 kommentarer

  • Det har jeg også gjort i dag efter alt for mange timer med at stå op til den skønne justin timberlake koncert i går. Det er nemlig super vigtigt at give kroppen det den har brug for – en sund balance mellem træning og hvile 😀

    Dejligt indlæg Anne Sofie 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Århh jeg er SÅ misundelig! Hvor ville jeg ønske, det var derfor, jeg er smadret i dag – og ikke på grund af denne dumme opgave 😀 Jeg har også netop læst dit indlæg – super skøn læsning!

      /Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna M

    Ærligt talt, så nej, jeg er IKKE god til at give mig selv pauser. Jeg skal vitterligt tvinge mig selv til at stoppe op og mærke godt og grundigt efter, hvad min krop egentlig har brug for. Nogle gange (oftest) har jeg ignoreret den, min krop. Og hvorfor? Fordi jeg simpelthen elsker min træning så meget, og når jeg står midt under et træningspas, så har jeg, som du også selv skriver, utroligt svært ved at tænke “nok er nok” – for jeg kan jo godt liiiiiige se, om jeg ikke kan gøre det lidt bedre, lidt hårdere og lidt mere udfordrende. På den måde har jeg opnået ganske fine resultater med min krop, men en konsekvens heraf er også, at jeg pt. kæmper med en grim skulderskade, som bare ikke vil gå væk. Og det kan jeg jo reelt set udelukkende takke mig selv og min egen stædighed for…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Nøj, hvor kan jeg genkende mig selv i meget af det, du skriver. Det kunne næsten lige så have været mig, der skrev det 🙂

      En grim skulderskade – know the feeling 😉 Det er frygteligt. Der er bare ikke andet at gøre end at give kroppen ro, så skal det nok gå over. Det lyder så nemt, men ja, virkeligheden er lidt en anden…

      Håber, du er i bedring.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna M

      Ja, der er vi vist lidt i samme båd. For at det ikke skal være løgn, så bøvler jeg faktisk også en smule med knæet…. I en alder af 18 år, synes jeg bare, at det er alt for tidligt at skulle lade sig bremse af sådanne skavanker.

      Tak – og i lige måde med bedringen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Husk at respektere knæet, hver gang det bare gør det mindste ondt! Jeg taler af erfaring 😉 Romaskinen, crosstraineren og cykling er genialt, hvis man vil aflaste knæet lidt.

      Ja, den der med, at det en alt for tidligt alder – den får jeg tit, og den rammer ret hårdt…

      Håber, der ikke sker noget med dit knæ 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er egentlig normalt ok god til at give min krop pause (hviledage), men jeg presser måske min krop lidt for meget engang imellem.
    Nu er jeg så endt med et trykket ribben/fiber halløj, som gør at det ikke kan lade sig gøre at træne. Jeg kan løbe, og spille fodbold på 85% så det gør jeg, men hvor er det bare hårdt. En måned er der gået nu, og jeg håber snart jeg er klar til at give den gas igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Årh, hvor har jeg ondt af dig, det er så skide frustrerende at være så begrænset! Så er det bare med at sætte pris på, det man kan 🙂

      Det kan du helt sikkert snart! God bedring indtil da 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak hvor er du sød 🙂

      Satser på at gå i gang med noget styrketræning i næste uge og jeg glæder mig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stærkere både fysisk og psykisk