Træningsholiker #2

Kålwraps og sunde alternativer

 photo DSC01467_zps9b10de85.jpg

Jeg startede i dag dagen med min all-time favorit morgenmad – det er vel søndag 😉 Den består af 1 kop kaffe, 1 stort glas vand samt min yndlingskop fyldt med havregryn, rosiner, mandler, 2 friske dadler, danske jordbær, mælk og Chocolate Deluxe fra Gymnordic – for ikke at forglemme 1 god tsk peanut butter. Så er dagen ligesom i gang – eller det kom den i hvert fald, for herefter cyklede jeg ned igennem byen for at mødes med smukke Anne Christina for at give benene en ordentlig tur. Godmorgen!

 photo DSC01469_zps78d1691f.jpg

Jeg står selv for mine måltider de næste par dage, hvilket passer mig helt fint efter flere uger med utrolig mange sociale arrangementer – jeg kan love, at der kommer noget grønt indenbords. Det har jeg virkelig savnet; jeg kender ingen anden bedre måde at blive mæt på end fra grøntsager, også selvom portionen som denne var riiimelig stor 😉

 photo DSC01466_zpsda516f4f.jpg

Det skal du bruge:

    • Hvidkål (2 blade til 2 wraps og evt. ekstra til at svitse på panden)
    • 2 små kyllinginderfiletter
    • Salt eller soya
    • 1/2 rød peberfrugt
    • 6 tsk hytteost (jeg bruger øko-udgaven med 4% fedt fra Arla)
    • 1 æg + 1 æggehvide
    • 1 god håndfuld spinat

Tip: Brug evt. 1 tandstik eller 2 til at lukke dine wraps

 photo DSC01462_zps8375cd83.jpg
 photo DSC01471_zps98715ec2.jpg

Sådan gør du:

  1. Start med at pille blade af til dine wraps
  2. Skær derefter ekstra kål (afhænger af din appetit) i mindre stykker
  3. Opvarm en pande med olivenolie
  4. Smid den hakkede kål på panden og tilføj hakket peberfrugt
  5. Imens det hygger sig på panden, kan du opvarme en ekstra pande og lave dit spejlæg
  6. Hæld evt. lidt soya udover grøntsagerne
  7. Smid en håndfuld spinat ud over grøntsagerne
  8. Når grøntsagerne har fået nok, kan du begynde at folde din(e) wrap(s)
  9. Start med at lægge en bund af grøntsager og tilføj da 1 lille kyllingefillet skåret i stykker samt 3 tsk hytteost pr. wrap
  10. Anret din tallerken og voila 😀

 photo DSC01470_zps760bb26a.jpg

Jeg har faktisk et lidt ambivalent forhold til “sunde alternativer” eller ernæringsforbedrede opskrifter. På den ene side, er jeg helt pjattet med dem, og på den anden side, synes jeg også godt, at det kan blive for sundt. For hvor mange af ingredienserne kan man erstatte og så stadig kalde det en kanelsnegl?

Jeg har selv gjort meget i alternativer – også til ting, jeg på ingen måde ‘lider afsavn’ til. Blomkålspizza, brownie af dadler, is af skyr, spaghetti af squash, kanelsnegle, hvis eneste lighed med en kanelsnegl var kanel, brød af kerner, ris af blomkål, og jeg kunne blive ved. Sjovt nok alle erstatninger for stivelse. Det samme gør forhandlerne; alt kan jo efterhånden købes i en ‘light-udgave’. De erstatter bare oftest fedt og sukker med andre underlige ting og sager.

Hvorfor jeg elsker alternativer til fx pizza og kage, er grundet fornemmelsen i kroppen efterfølgende. Jeg elsker at kunne spise en stor portion som denne, være mæt og glad, men være foruden træthed og en dvask krop, som jeg ofte synes, at fx en stor portion hvid pasta kan bidrage med. Mine forældre sidder i hvert fald altid og siger “puuuha” efter de har fx har spist Spaghetti Carbonara – den fornemmelse har jeg aldrig fået af fx disse kålwraps. I stedet har man fyldt kroppen med gode sager, hvor man typisk får en masse grøntsager indenbords. Men altså, hver ting til sin tid. Nogle dage er det bare en pizza fra den gode italienske bager, der er det eneste, der duer og andre dage kan den figen, bare ikke erstatte et stykke slik (eller to…).

Hvordan har I det med sunde alternativer? 

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

2 kommentarer

  • Hold da op, det ser helt vildt mættende og sundt ud! Fantastisk måde at få grøntsager, og samtidig sære ned på kulhydraterne 😀

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det mætter nemlig så skønt og bidrager på samme tid med en masse gode sager til kroppen. Det er i mine øjne også klart den største fortaler for at erstatte stivelse med andet; mere grønt. Man får bare automatisk langt mere grønt, hvis man spare en smule på stivelsen… Hate to say it, men det er jo tilfældet hos de fleste 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsholiker #2