Undskyld jeg spiser

En lille challenge #2

 photo DSC01318_zps2c1a2db5.jpg
Jeg nåede til et punkt i sidste år, hvor jeg følte, at hele min verden drejede sig om træning og skole, træning og skole. Jeg tog mig selv flere gange i at stå oppe i fitness uden at vide, hvorfor jeg egentlig var der, og om jeg overhovedet havde lyst til at være der. For en, der normalt ved præcis, hvad man skal lave, hvorfor og hvordan, var det ærlig talt dødfrustrerende. Jeg blev den aften træt af at være træt, træt af at være ‘fitnessblogger’, træt af at have det der behov med at skulle følge med over det hele.

Når man træner hver dag, er det nemt at glemme, hvorfor man egentlig gør det, og hvad man egentlig ofrer for at kunne det. Jeg har flere gange skrevet, at jeg elsker min træning – og det gør jeg, ingen tvivl om det, men det kan også blive for meget. Jeg tror, det er vigtigt nogle gange at få tingene på afstand for så at kunne reflektere og langsomt vende tilbage. Jeg har intet specifikt mål med min træning, jeg har ingen forpligtelser til det, ja undtagen dem jeg har til mig selv – og så til jer.
 photo PicMonkeyColplage_zps1f04626b.jpg

Jeg elsker at have bloggen, jeg elsker jeres kommentarer, jeres mails og at skrive, det gør jeg virkelig. Hvad jeg ikke altid elsker er den medieeksponering, der hører sig til at have en blog. En Instagram-profil, en Facebookside og den konstante opdatering på Bloglovin’. Jeg har virkelig et hads-/kærlighedsforhold til Instagram. Jeg har så ofte lyst til at slette min profil, men et eller andet holder mig tilbage. Det er sgu noget underligt noget, sådan at dele sin mavsi, sin mad og sit liv med vidt fremmede. Og de der fremmede, de trykker ofte ‘unfollow’, og hvorfor gør de det? “Er det mig der er noget galt med?”
 photo PicMonkeyCollage_zps9e188c21.jpg

Jeg har haft brug for et par dage fri. Fri fra fitness, fri fra sundhed, fri fra blogs og Instagram. Jeg har absolut ingen træning lavet, jeg har drukket mig hønefuld, haft det skideskægt, nydt min lillebrors konfirmation fuldt ud (på to forskellige dags, forstås), spist enormt meget kage og ja egentlig bare haft det virkelig, virkelig godt. Det sjove er, jeg har ikke haft det så godt i min krop i meget, meget lang tid på trods af kage til jeg havde kvalme, frygtelige tømmermænd og ingen træning. Min ‘teori’ er, at når man konstant er på sociale medier, er det umuligt ikke at sammenligne sig med andre hele tiden, er man udelukkende i den rigtige verden, ser man udelukkende rigtige mennesker, ingen retouchering. Man ser ikke konstant folk med stramme kostplaner og bikinikurer. Man ser mennesker, som spiser og drikker det der står på bordet. Og gud, hvor er det befriende.

Nå men, jeg har jo skrevet, at dette her er en challenge; så hvor kommer challenge-delen ind? Ser I, det er egentlig bare min måde at foreslå jer, hvor træning og ‘sundhed’ også fylder meget i hverdagen at tage et par dage dage fri. Nyde andre aspekter af livet og så komme tilbage med ny energi og motivation 🙂 Vi snakker så tit om, at kroppen skal restituere, men jeg tror nu lige så eget, at det er hovedet. 

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

12 kommentarer

  • Det er nemlig så rigtigt!
    Jeg har været småskadet og har ikke kunne styrketræne i en månedstid. Det har været lidt hårdt det ikke at kunne træne, men så har jeg sørget for at lave en masse andre skønne ting, og det har været fedt og jeg er også kommet frem til at jeg vil nedprioritere min morgentræning og opprioritere min søvn, og det er vel og mærket uden at have dårlig samvittighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Jeg er også så vanvittig dårlig til at få prioriteret min søvn – det skal jeg helt sikkert blive bedre til! 😀

      Søvn er da mindst lige vigtigt som træning!

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Så dejligt indlæg! Og jeg er helt enig med dig.
    Man kan blive helt stresset af de sociale medier til tider!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura

      og må jeg godt have lov at spørge hvor dit sæt tøj er fra? det er så flot jo 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Ja selvfølgelig, jeg er også helt pjattet med det – det er fra Rebecca Posselt, hvis du bor i Aarhus, kan du købe det i Støy & Munkholm til vist 1400 kr i alt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg søde.
    Jeg tror du har helt ret. Jeg har også brug for at hive stikket ud engang i mellem – selvom det kan være svært. Lidt elektronisk detox er nødvendigt, hvis man skal kunne holde til det i længden 🙂
    Jeg ville ønske at jeg ikke var så afhængig af at være på – men jeg ser det også som et tegn på at jeg elsker det jeg gør 🙂
    Men lad os da for guds skyld også give os selv fri engang i mellem:)!!!
    Og man skal ikke tæne, hvis man ikke har lyst.
    I dag har jeg holdt fri og nydt en dag med familien:)
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak søde!
      Helt enig, elektronisk detox er seriøst nødvendigt i ny og næ, så det ikke stikker helt af 😉
      Ha ha, det er da en god vinkel at se det fra! Du har sikkert ret.

      Lige så skønt som dage med hård træning kan være, lige skønt synes jeg, det kan det være at nyde en dag ‘fri’ med min familie og venner – det øver jeg mig meget på 😀

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Så fint et indlæg og rigtig dejligt for mig at læse lige netop nu!
    Sidder i en meget stresset eksamensperiode og bliver ved med at slå mig selv i hovedet over ikke at lave tid til træning. Samtidig tynger det mig, at jeg har taget på pga. af netop at være for stresset.

    Men dit dejlige indlæg gjorde lige at jeg tænkte mig om en ekstra gang. Træn fordi du har lyst, og ikke fordi du skal! Dette vil jeg huske på de næste 2 stressede uger, hvorefter overskuddet burde kunne vende tilbage (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det er jeg rigtig glad for at høre 🙂
      Årh for filan, jeg tror, du vil slå dig selv meget mere i hovedet, hvis du brugte alt tiden på at træne fremfor at læse til eksamen 😉 Træning smutter jo ingen steder. Selvom, der jo skal være plads til det hele – det er min tur om lidt 🙂

      Den vægt skal nok ryge af igen – jeg snacker også altid enormt meget op til eksamener 🙂 Man skal vel have en eller anden form for hygge under den tunge læsning 😉

      Held og lykke!

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette S

    Jeg elsker din blog for at være så inspirerende og fuld af gode, tankevækkende indlæg og jeg er helt enig.
    Jeg er siden storbededagsferien faldet i den ene eller anden sammenhæng. Jeg har holdt mig til det sunde i de 3 hovedmåltider, men lidt brownie her og lidt is der (og lidt mere end det) er røget ned og jeg kæmper en kamp indenvendig for ikke at få dårlig samvittighed over det, men nogle gange gør det bare en glad i låget med lidt ekstra godt når man har fri og ferie og så fred da være med det. Dårlig samvittighed over at spise kulhydrater som groft brød og mysli (hvis jeg føler jeg har spist for meget af det) sniger sig også ind, ind imellem. Her er det dog lettere at acceptere, da jeg prøver at overbevise mig selv om at det er vigtigt når jeg træner så meget som jeg gør. Men Thank god, at jeg ikke er den eneste der lever ”almindeligt” på trods af et aktivt træningsliv. Du virker som en person der er helt nede på jorden og det er dejligt med en øjenåbner, når man hurtigt kan blive forblændet af al ”perfektionen” på de sociale medier med ernæringsforbedret kage, tun og broccoli uden salt til man kaster op. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Tusind, tusind tak for din søde kommentar!

      Det lyder lidt som mig i sidst uge – okay, jeg spiste faktisk brownie til aftensmad efter min lillebror konfirmation 😉 Fred være med det, som du skriver. Livet er også for kort til at gå og begrænse sig selv – især i ferierne.

      Jeg kan sagtens relatere til det, du skriver, men jeg tror virkelig på, at den dårlige samvittighed bare skal smides et vis sted hen.

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undskyld jeg spiser