Om at være skilsmissebarn

“En dag uden træning er en dag uden mening”

 photo PicMonkeyCollage_zps1fda3ca3.jpg
Hviledage tager livet af en, faktisk er de helt umulige at tage. Faktisk “glemmer” man dem, og pludselig efter et par uger uden, tager man lige én. Eller det vil sige, så laver man cardio, måske 1 times spinning eller 2, men så heller ikke mere. Men så spiser man heller ikke kulhydrater den dag. Overdrivelse fremmer forståelse, men altså, helt overdrevet har jeg ikke. At hviledage pludselig er den dag, man frygter, er helt sikkert for mange en omvendt verden.

Jeg synes heller ikke altid, det er sjovt at skulle undvære min træning, men jeg synes derimod heller ikke, at det er sjovt at slæbe en trætte krop igennem en halvhjertet træning og hverdag. Jeg er af den overbevisning, at hvis man er på grænsen til at få ‘abstinenser’ og lever efter mantraet “en dag uden træning er en dag uden mening”, bør man tage nogle dage fri fra sin træning og reflektere over, hvor meget ens træning fylder, hvor højt man prioriterer den på bekostning af andet, og hvorfor man træner. Sæt nu, man en dag står uden mulighed for at træne i 1 måned. Hvad så? Går jorden så under? Jeg skal fx på studietur i 5 uger til Malaysia og Singapore næste år. I starten var jeg frustreret over, hvordan jeg skulle få min træning flettet ind, men altså. Træning går ingen steder. Jeg er i det hele taget blevet bedre til at nyde at holde hviledage, hvilket min krop takker mig for. Også dagen efter, hvor depoterne er fyldt op (for ja, jeg spiser igennem på mine hviledage), og kroppen er veludhvilet. At jeg så nogle gange, mister lidt mit ‘drive’ på hviledage, er en helt anden sag…
 photo What-Rest-Days-Feel-Like_zps44ae2dcb.jpg

Er man vant til at træne meget og samtidig træner med lav intensitet, er jeg af den erfaring, at hviledage ikke er helt så nødvendige. Ikke som hvis man er ‘nybegynder’ eller træner benhårdt og længe af gangen. Jeg vil anbefale denne og denne artikel om det tekniske bag at give kroppen tid til at restituere, den ekspertise har jeg ikke. Jeg kan kun tale ud fra egen krop og erfaring. Med hvile mener jeg ikke, at man nødvendigvis ligger fladt på sofaen lang, men laver noget andet, ser nogle andre, nyder det gode vejr.

Hvis man bare ikke kan tage en slapper på sine hviledage, kunne man jo:

  • Tage et smut i svømmehalen og svømme stille og roligt – ikke i flere timer, men bare lige for at få løsnet lidt op
  • Gå en lang tur i eget eller en sød ens selskab
  • Cykle i et roligt tempo ud for at købe en is el.lig.
  • Få strukket ud, nup et stille yoga-hold med en veninde eller to under armen – dét kan anbefales
  • Lære at stå på rulleskøjter (det vil jeg gerne, for mine står og samler støv)
  • Gå tidligt i seng, måske ikke så aktivt, men… 😀

Er I gode til at holde hviledage? I så fald, hvordan opfatter I holdningen på fx de sociale medier omkring hviledage?

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

2 kommentarer

  • TAK for dette indlæg! Jeg har nu haft problemer med en visdomstand i 14 dage og lige været ved tandlægen og fået meldingen: “du har ikke hvilet dig nok, ingen træning de næste 5 dage, ellers heler det ikke”. Andre ville måske tænke: 5 dage – hvor slemt kan det være? Men helt ærligt, jeg har det virkelig svært! Og det er kun dag 2 😉

    Det er fedt at vide andre har det ligesom mig – træningen er jo en stor faktor af glæde i min hverdag og ikke en pligt eller straf! Min krop mangler det og jeg føler mig utrolig urolig og rastløs. Indtil nu har jeg gået lange ture i naturen, men dit råd om svømmehal var faktisk en virkelig go idé! Der får jeg ikke pulsen for meget op, men får stadig rørt mig. Win win 😀

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Workout With Me

    Det var da så lidt søde Anna! Ha ha, ja sådan havde jeg også haft det for et par uger siden, hvis jeg ikke kunne træne i 5 uger, men altså, vi overlever nok 🙂 Vi har jo resten af livet til at træne i – forhåbentlig 😉

    Det er lidt skræmmende, hvor meget ens træning faktisk fylder i ens hverdag. Det skræmmer i hvert fald mig lidt, hvor ofte jeg prioriterer træning på bekostning af andet – som jeg inderst inde finder langt mere vigtigt…

    /Anne Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være skilsmissebarn