Hvem er jeg?

Dadelkuglekage

 photo DSC01280_zps97fce825.jpg

I får lige en hurtig opskrift til den søde tand. Her i weekenden fik jeg lyst til at lave et eller andet lækkert, og eftersom vi havde utrolig mange mandler og dadler, gav det lidt sig selv. I stedet for dadelkugler, lavede jeg den til en ‘kage’, hvor man kan skære små stykker – eller barer om man vil – ud. Det er virkelig den lækreste lille snack, som vil passe perfekt ind på et fad med frugt, bær og nødder. Siger det bare… 🙂 Opbevarer man den i fryseren med et bagepapir smurt med olie omkring, kan den holde sig længe, og så får den samtidig den lækrest konsistens.
 photo DSC01279_zps32488ed7.jpg

Det skal du bruge:

  • 10-12 friske dadler
  • 2 dl mandler
  • 1 dl valnødder
  • 2-3 dl havregryn
  • Kogende vand
  • Kakaopulver – min favorit er fra Valrhona
  • 2-3 dl tørrede dadler

 photo DSC01281_zps7a9a2a23.jpg
Sådan gør du:

  1. Start med at blend nødderne og havregrynene til mel i en blender
  2. Skær imens dadlerne i stykker (så er arbejdet lidt nemmere for din blender)
  3. Hæld nu lidt kogende vand over dadlerne og blend dem sammen med nødderne og havregrynene – her lader jeg stavblenderen tage over
  4. Blend det til en relativt homogen masse
  5. Vend kakaopulveret i
  6. For en bradepande el.lig. med et stykke bagepapir og lidt smagsneutral olie
  7. Fordel massen heri og stil den i fryseren (den fryser ikke, men bliver blot kølig)
  8. Færdig! 🙂

Pssssst…. Har man ikke både friske og tørrede dadler, vil jeg klart anbefale de friske, men tørrede alene går også 🙂

Lidt sjovt spørgsmål… Har I prøvet at bage dadelkugler? Jeg er virkelig nysgerrig om, hvordan det smager, men jeg har aldrig prøvet det 😀
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

7 kommentarer

  • Hej Anne Sofie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hov – det var da ikke ret meget af min kommentar, der kom med. Jeg prøver igen. 😀

    Hej Anne Sofie. 🙂
    Opskriften lyder ret lækker og jeg er simpelthen nødt til at prøve den.
    Jeg har en hel pakke tørrede figner liggende hjemme i skabet og jeg tænker, at jeg vil prøve at bruge dem i stedet for dadler.
    Har du erfaringer med at bruge figner i sådan noget bagværk?

    Hvis det bliver en succes lægger jeg opskriften ud på min blog, foodandfitness.dk – selvfølgelig med en henvisning til dig. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Ha ha, jeg tænke nok, at der ville komme mere – ellers var det da også meget hyggeligt med en lille hilsen 😉
      Den er virkelig, virkelig lækker, så det synes jeg i hvert fald, at du skal 😀 Jeg elsker figner i sådanne ‘bagværk’, så helt sikkert! Det bliver selvfølgelig ikke helt det samme, men også virkelig lækkert efter min mening 🙂

      Det glæder mig til at se 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asta

    Jeg har bagt dadelkugler, de bliver sprøde på ydersiden og bløde indeni – mega lækkert efter min mening 🙂 I juletiden bagte jeg “småkager” af dadelkugler, som bestod af dadler, mandler og økologisk brunkagekrydderi. Når de blev flade nok, var de helt sprøde som almindelige småkager 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Okay, så er det besluttet – det skal jeg prøve i weekenden! Det lyder jo for lækkert, jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har prøvet det endnu! 😀

      Tak for din kommentar 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg forleden stiftede bekendtskab med denne opskrift hos Anne Sofie, bestemte jeg mig straks for at afprøve den. Jeg tror aldrig, at jeg har fulgt en […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SÅ…. har jeg fået lavet kagen. Nøj, hvor var den lækker – især med en portion is til. Resultatet kan du se her. 🙂

    http://foodandfitness.dk/fin-figenkage/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem er jeg?