Second breakfast

 photo DSC01509_zps8237fbbd.jpg
Der skal meget til, før jeg siger, at jeg har fået en ny yndlingsmorgenmad, men det har jeg altså i dag. Der er intet revolutionerende over den, men de smager helt fantastisk! Og så er de endda naturlige og mættende. Jeg har længe haft lyst til at lave pandekager, men når det så bliver morgen, synes jeg, at tiden er knap, og jeg griber en nemmere løsning. Da min far så i dag skrev, at min lillebror elskede de bananpandekager, jeg havde forslået dem at lave, var der ingen diskussion. Jeg skulle hjem og lave pandekager. Så efter en fantastisk og benhård morgentræning smuttede jeg hjem og lavede mig en second breakfast – eller frokost om man vil. At det er tidskrævende og besværligt at lave pandekager, er vist bare en dårlig undskyldning, for det er jo nemt. Hvad der så ikke er så nemt, er at vende dem – eller få den til at være bare nogenlunde pæne…
 photo DSC01511_zps2a40c015.jpg

Det skal du bruge:

    • 1 lille moden banan
    • 2,5 spsk kokosfibre (alternativt mandelmel, blendede havregryn eller en anden meltype)
    • 2 (øko)æg
    • 1,5 tsk kanel
    • Ca. 100 g. hytteost
    • 1 sjat mælk og vand – mængden afhænger af meltypen
    • 2 spsk smuttede og hakkede mandler (alternativt: drop at smutte dem eller brug en grov mandelmel)
    • Evt. 1 spsk raw agavesirup (en gave fra USA)

 photo DSC01510_zpscd8820d4.jpg
 photo DSC01513_zps064459bc.jpg

Sådan gør du:

  1. Skær en banan i skiver
  2. Blend bananen samt hytteosten, så alle “klumperne” er væk
  3. Tilsæt æg og mandler og blend videre
  4. Rør nu kokosfibrene (vær opmærksom på, at de suger enormt meget væske)
  5. Tilsæt nu vand og mælk til konsistensen er passende
  6. Rør til sidst kanel i
  7. Opvarm nu en klat smør, kokosolie el.lig. på en (pandekage)pande
  8. Jeg kan have 3 på panden af gangen
  9. Server og nyd 😀  (Jeg pyntede dem blot med frysetørrede jordbær og raw agavesirup

 photo DSC01512_zps45779563.jpg

Er det kun mig, der synes, at pandekager med proteinpulver har en tendens til at blive tørre og kedelige?

Ha’ en skøn weekend<3

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

“En dag uden træning er en dag uden mening”

 photo PicMonkeyCollage_zps1fda3ca3.jpg
Hviledage tager livet af en, faktisk er de helt umulige at tage. Faktisk “glemmer” man dem, og pludselig efter et par uger uden, tager man lige én. Eller det vil sige, så laver man cardio, måske 1 times spinning eller 2, men så heller ikke mere. Men så spiser man heller ikke kulhydrater den dag. Overdrivelse fremmer forståelse, men altså, helt overdrevet har jeg ikke. At hviledage pludselig er den dag, man frygter, er helt sikkert for mange en omvendt verden.

Jeg synes heller ikke altid, det er sjovt at skulle undvære min træning, men jeg synes derimod heller ikke, at det er sjovt at slæbe en trætte krop igennem en halvhjertet træning og hverdag. Jeg er af den overbevisning, at hvis man er på grænsen til at få ‘abstinenser’ og lever efter mantraet “en dag uden træning er en dag uden mening”, bør man tage nogle dage fri fra sin træning og reflektere over, hvor meget ens træning fylder, hvor højt man prioriterer den på bekostning af andet, og hvorfor man træner. Sæt nu, man en dag står uden mulighed for at træne i 1 måned. Hvad så? Går jorden så under? Jeg skal fx på studietur i 5 uger til Malaysia og Singapore næste år. I starten var jeg frustreret over, hvordan jeg skulle få min træning flettet ind, men altså. Træning går ingen steder. Jeg er i det hele taget blevet bedre til at nyde at holde hviledage, hvilket min krop takker mig for. Også dagen efter, hvor depoterne er fyldt op (for ja, jeg spiser igennem på mine hviledage), og kroppen er veludhvilet. At jeg så nogle gange, mister lidt mit ‘drive’ på hviledage, er en helt anden sag…
 photo What-Rest-Days-Feel-Like_zps44ae2dcb.jpg

Er man vant til at træne meget og samtidig træner med lav intensitet, er jeg af den erfaring, at hviledage ikke er helt så nødvendige. Ikke som hvis man er ‘nybegynder’ eller træner benhårdt og længe af gangen. Jeg vil anbefale denne og denne artikel om det tekniske bag at give kroppen tid til at restituere, den ekspertise har jeg ikke. Jeg kan kun tale ud fra egen krop og erfaring. Med hvile mener jeg ikke, at man nødvendigvis ligger fladt på sofaen lang, men laver noget andet, ser nogle andre, nyder det gode vejr.

Hvis man bare ikke kan tage en slapper på sine hviledage, kunne man jo:

  • Tage et smut i svømmehalen og svømme stille og roligt – ikke i flere timer, men bare lige for at få løsnet lidt op
  • Gå en lang tur i eget eller en sød ens selskab
  • Cykle i et roligt tempo ud for at købe en is el.lig.
  • Få strukket ud, nup et stille yoga-hold med en veninde eller to under armen – dét kan anbefales
  • Lære at stå på rulleskøjter (det vil jeg gerne, for mine står og samler støv)
  • Gå tidligt i seng, måske ikke så aktivt, men… 😀

Er I gode til at holde hviledage? I så fald, hvordan opfatter I holdningen på fx de sociale medier omkring hviledage?

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

Om at være skilsmissebarn

  1.  photo 35807ee5-e85e-4df8-9237-8a8244481c80_zpsda79b807.jpg

46% af ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse (kilde). Dette er kolde tal – netop kolde tal synes jeg ofte skilsmisser bliver gjort op i i medierne. Hvem, der får hvad, hvem der bliver boende, hvem der skal flytte, hvem der er vinderen, og hvem der er taberen. Alle ting, som i mine øjne ting burde stå i baggrunden, hvis der er børn involveret. Ikke at disse faktorer er urelevante, men man bør måske spørge sig selv om, hvem dette involverer i det lange løb. Det er et enormt følsomt emne, som involverer snart hele befolkningen – tallene taler vist for sig selv – det er jeg velvidende om. Derfor er dette selvfølgelig udelukkende skrevet ud fra min baggrund.

Jeg har berørt mange personlige emner herinde, men det er begrænset, hvad jeg har fortalt om min barndom, min familie, ja om mit liv udenfor træningscenteret – sådan et har jeg jo 😉 Jeg har aldrig set mig selv som skilsmissebarn, selvom det er svært at løbe udenom, at mine forældre er skilt. De blev skilt, da jeg var 11-12 år. Udadtil har jeg håndteret det pænt, uden de store følelser indeblandet, men det er det emne, der kan slå mig hårdest ud. Ja ja, dine forældre er skilt; det er alles jo. Sådan har jeg tænkt. De fleste vil også sige, at mine forældre har håndteret det til UG, men de er nu engang blevet skilt, fået nye livspartnere (i mangel på bedre ord) og har forandret sig. Jo, i de fleste tilfælde er skilsmisse måske den bedste løsning, men det vælger jeg lige at lukke ørene for for en stund 🙂
 photo f7ee7b22-9b88-4f37-9546-1c918fb8101f_zpsaa2d8900.jpg

For på en vis måde bliver man frarøvet en masse tid, man troede, man havde med sine forældre. Det er lidt som at få trukket et trygt tæppe væk under sig, et tæppe, man troede var limet fast til jorden til evig tid. Lige pludselig bliver alting gjort sammen for sidste gang. Heldigvis er der billeder at knytte sig til – dét har jeg brugt mange timer på. De fleste forældre skal jo videre og skabe sig et nyt liv, hvor man ikke selv nødvendigvis længere er i fokus. Det er hårdt at blive en del af nye familier og samtidig lade dem bo i sit barndomshjem, som nu er et fælles hjem.

Noget af det hårdeste ved at være skilsmissebarn, synes jeg er, at man skal “vælge” imellem sine forældre. Vælge hvor man nu skal være, og hvorfor har man nu valgt at være der mest? Er det fordi, man bedre kan lide den forældre? Næppe. Men man (tillader mig lige at generalisere) bliver altså træt af at bo i en kuffert på et tidspunkt. På et tidspunkt er det ikke længere en god undskyldning, at matematikkenbogen er hjemme hos far – læreren stopper med at godtage den undskyldning en dag.
 photo 10372008_10202930063465846_3973322485970422306_n_zps7d887c0d.jpg

På mange måder har det at være skilsmissebarn bidraget til den, jeg er i dag. Det er mit indtryk, at man som skilsmissebarn er “tvunget” til at blive lidt hurtigere voksen, tage egne beslutninger – også de vigtige beslutninger og stå på egne ben. Men vigtigst af alt, har det givet mig jordens dejligste lillebror. Hvis man tror på det udtrykket “der er en mening med alting”; er han klart meningen med dette.

Nej, dette indlæg har ikke en direkte tråd til de vanlige indlæg og dog, for det var faktisk mine forældres skilsmisse, der fik mig i gang med at løbe og træne. Det var det, der gav mig et frirum, et sted at være mig i, et sted at dvæle ved fortiden, et sted, hvor tankerne kunne få frit løb eller en lille pause.

Sidder der andre skilsmissebørn og læser med, er I mere end velkomne til at dele jeres tanker eller historie 🙂 
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

Træningsvaner- og hemmeligheder

 photo DSC01499_zps27c654f2.jpg
Jeg har fulgt med Mayas deling af sine fitnesshemmeligheder med stor fornøjelse, så i dag fik jeg  lyst til at dele nogle af mine vaner og ‘hemmeligheder’ i forbindelse med træning. Og så også lidt for at blære mig med mine nye lækre høretelefoner, som netop nu skal indvies til en (forhåbentlig) lækker aftentræning af ben samt en ‘powerwalk’. Eller det vil sige; de blev faktisk allerede indviet her til eftermiddag, hvor jeg har ligget og fladet ud i sofaen.
 photo DSC01501_zps00ae2ca2.jpg

1. Jeg træner næsten altid med make-up, den eneste undtagelse er, hvis jeg træner udendørs eller træner meget tidligt om morgenen. Hvorfor aner jeg ikke. Eller jeg tror, det er fordi, det giver mig selvtillid. Selvtillid til at stå blandt fyrene med rank ryg og give den gas. Jeg kunne selvfølgelig også bare være ligeglad, men det er som om, at træningen så bliver en tand dårligere 😉

2. Jeg mister fuldstændig koncentrationen, hvis mit hår ikke sidder stramt bag hårbåndet og hårnålene. Irriterer tøjet også, går det helt galt.

3. Jeg har lidt et princip imod at køre i bil eller bus til et fitness center – det føltes bare forkert. Det er nok fordi, jeg bor så tæt på. Men lad os nu se, hvad der sker, når jeg står med et kørekort (begynder om under en måned, gisp), og der er sne og slud udenfor 😉
 photo DSC01496_zpsa0b54433.jpg

4. Jeg glæder mig altid til at styrketræne – ved jeg, at der et cardiopas indblandet, skrumper min glæde med det samme, især hvis det er intervaltræning. Jeg kan godt lide at lave cardio, så det er lidt mærkeligt…

5. Jeg hader at træne med høretelefoner i ørene – helt modsat elsker jeg at høre musik, især til cardio. Det jeg hader, er ledningen, de små høretelefoner, som falder ud så snart, jeg sveder en smule og så det der med, hvor min iPhone skal placeres. Jeg tør ikke nævne, hvor ofte, den er landet i min sports-BH.

6. Jeg er så glad for “mit eget” center, at jeg alt for ofte kommer til at takke nej til at træne med mine venner, fordi de træner i andre center. Det er lidt pinligt, men jeg er bare så glad, når jeg er der – det er lidt som at træde ind i en boble. Jeg er faktisk flere gange kommet til at kalde det “hjem”…

 photo 44502092-e946-4ffe-bd96-a9d387886bfc_zpsb64c840a.jpg
Ift. mit first world problem med de irriterende små høretelefoner, så tjek lige billederne. Selvom jeg har været ved at dø af misundelig over, at min mor og lillebror har været et smut i New York, så blev det lidt mere okay, da de havde latterligt flotte og mange gaver med hjem. Okay, jeg under dem det 🙂

Har I nogen træningsvaner- eller “hemmeligheder”, I har lyst til at dele?
 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

 

Older posts