Mit sted

Skal man forsvare sin livsstil?

Jeg nævner aldrig, hvor meget jeg træner, og hvis jeg endelig gør, så skynder jeg mig at undskylde, nævne at jeg spiser meget, og at jeg har styr på det. Det virker helt misbrugeragtigt, og jeg er træt af det. Som i virkelig træt. Jeg er træt af hele tiden at føle, at jeg skal forsvare mig selv. Jeg er træt af kommentarer som: “CrossFit er farligt”, “man ødelægger sin krop ved at træne meget”, “folk der træner meget har et psykisk problem” osv. Jeg er træt af, at der bliver kigget mærkeligt på mig over middagsbordet, når jeg spiser det samme som alle andre, men springer brødkurven over. Listen er lang. Så nu forsvarer jeg lige mig selv en sidste gang.
 photo IMG_0701_zpsee9eb86a.jpg

Jeg bryder jeg mig ikke om, når folk drager konklusioner og har fordomme uden sætte sig ind i, hvad de egentlig udtaler sig om. Folk, der siger, at CrossFit er farligt, fordi de har læst en overskrift i Ekstra Bladet, hvor en læge udtaler sig om, folk der i tidspressede WOD’s sjusker med for mange kg. Alt CrossFit er jo ikke farligt, den må de længere ud på landet med. Eller prøve selv. Nej, jeg behøver ikke at træne hver dag, men hvad nu hvis jeg har lyst? Hvad nu hvis jeg faktisk formår at passe på mig selv og min krop, også selvom den belastes næsten dagligt? Her får instinktivt lyst til at indskyde, at jeg husker hviledage. En af mine mange teorier er, at træning for mange er et vægttabsværktøj, og er man storbruger af det værktøj, må der da være noget galt…

Fitness er nemt at kritisere. Det er et valg, man selv foretager, hver gang man checker ind – men er håndbold ikke også det? Det er sjældent, at jeg ser nogen kigge på en aktiv håndboldpige med et bekymret blik, for hun har det jo sjovt. Det kan man nu også sagtens have til fx CrossFit, hvor en kæmpe del af det for mig er, at man hepper og passer på hinanden. Det er så fedt at kigge rundt i en sal, hvor højtalerne skråler høj musik og se alle de mennesker, der bare giver den max gas. Helt modsat elsker jeg også at lukke mig inde i min egen boble og bare fokusere på min teknik og presse mig selv, intet andet.

Hånd i hånd med en “fitnesslivsstil” går ofte en lettere anderledes kost. Jeg har ingen intolerancer (hvad jeg ved af) eller spiser efter nogen specifikke principper, jeg spiser det meste, men selvom jeg ikke bryder mig om at nævne det, er der da en del fødevarer, som ikke hører hverdagen til. Jeg spiser ikke chokoladeboller fra kantinen skyllet ned med en cola til frokost, og alligevel er det min frokost, der bliver kommenteret på. Det er sjovt nok den, der er mærkelig. Det er lidt vildt, hvordan man nærmest bliver “dømt” pga. sin mad.  Det er min opfattelse, at mange sammenkobler en “sund” livsstil med afsavn. Men helt ærligt, så foretrækker jeg på alle måder min frokostbøtte over chokoladebollen fra kantinen, den bliver jeg heller ikke mæt af. Jeg sidder aldrig trist og tygger på en gulerod, jeg kan sgu godt lide min gulerod. Jeg føler mig dog virkelig uhøflig, hvis jeg takker nej til kage i skolen, men jeg har bare ikke lyst til kage i kl. 10.00, hvis det er hjemmebag, plejer jeg dog at tage imod og diskret give stykket til en veninde. Er jeg til fødselsdag (som i går) giver jeg den gas på ligefod med alle andre. Det hele afhænger lidt af humøret, jeg hader at spise for at “please” andre, men jeg gør det alligevel ofte. For man skulle da nødig skille sig ud…

I det hele taget er jeg ikke den store fan af, at folk kigger på min tallerken (selvom jeg gerne deler den på Instagram). Jeg glor jo heller ikke på andres tallerkner med løftede øjenbryn, jeg passer min egen tallerken. Bare lige for at pudse min egen glorie lidt 😉

Hvad siger I? Bliver jeres madvalg kommenteret? Føler I behov for at forsvare jeres livsstil?

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

 

   

33 kommentarer

  • Super godt indlæg!
    Og du har ret! Jeg får tit at vide, at jeg ødelægger min krop af at træne 7 dage om ugen. Jeg vil mere mene, at ham der siger det til mig, ødelægger sin krop ved at sidde foran sin computer hver dag og hans eneste træning er idræt 1 time om ugen.

    Jeg får også kommentarer på min salatbøtter, med tilhørende fisk. Men jeg synes det er mest irriterende, når der kommer et “tsk, selvfølgelig skal du ikke have kage,” når jeg siger nej tak til kage. Det er ikke en selvfølge, at jeg ikke vil have kage, selvom jeg siger nej tak, 9 ud af 10 gange. Jeg siger nej tak, når jeg ikke har lyst til kage. I stedet for at sige ja tak, hver gang uden rigtig at have lyst til kage, så hvorfor sige ja tak?

    Det blev også en lang kommentar fra mig
    God påske
    //Cathrine
    http://fitcathrine.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Cathrine,
      Mange tak for din kommentar.

      Jo, man skal huske de hviledage, men det er nu også så nemt for en, som bruger sit liv foran sit computerspil at gøre sig klog på noget, der ligger så fjernt for vedkommende.

      Vi skal sgu til at være lidt stolte af vores salatbokse med fisk! Dén fik jeg også tit i mine gamle klasse, det gør det nærmest svært at sige “ja tak” i ny og næ, da mange så synes, det er sjovt at gøre et stort nummer ud af det, men ja, fuck det 😀

      God påske til dig 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et fantastisk indlæg! Der er mange ting i spil her, men grundlæggende bider jeg mærke i, at du faktisk lægger låg på en del af dig selv når du er ude blandt andre – og jeg kan genkende det fra mig selv!

    Det hele i livet skal naturligvis ikke gå op i kost og træning, og det er helt i orden hvis andre ikke deler den interesse man selv har. Det er heller ikke alle der bør/kan spise ens og der er tusind opfattelser af hvad “sundhed” er for en størrelse. MEN: det er bare ikke i orden at man føler, at man skal lægge skjul på hvem man er og undgå at nævne fx. hvor ofte man træner eller hvad man har med i madpakken. Det er som om det er ok at kommentere på hende den “underlige” med madpakken fuld af tun, kål og ris (læs: mig), men ikke okay at kommentere på hende der lever af kage – øh… Hvad med at vi bare stoppede med at kommentere på hinandens livsstil i en negativ tone?

    Hvad med om vi var nysgerrige på hvordan hinanden valgte at leve, støttede op om forskellighed og generelt var lidt mere åbne? 🙂

    Tak for et rigtig godt indlæg!

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak søde Anna! Det gør jeg helt sikkert, det er også det, der gør blogverdenen samt Instagram så fedt – at man kan plapre løs med andre med samme interesser.

      Ha ha, jeg troede lige, at du havde set min madpakke – jeg har ofte det samme med 🙂 Du har fuldstændig ret, uanset hvad, er det ikke god stil at kommentere negativt på andres livsstil.

      Ja, det ville være fedt!

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så meget ret!
    Folk har SÅ travlt med at følge med i hvad alle andre går og gør ”rigtig og forkert” – i følge dem selv altså.
    Det er simpelthen trættende at høre på.
    Bare fordi man ikke har lyst til de pizza boller som de har nede i kantinen, den nye is fra centeret eller som du siger, chokolade bolle og cola, giver det så dem ret til at stemple os som mærkelig eller i hvert fald anderledes? Det er jo ikke for at lyde ond, når jeg siger at det burde være den anden vej rundt hvis det altså skal være sådan. Lige så snart man laver noget andet end hvad alle andre gøre, jamen så skal der peges fingre. Specielt ved sundhed da det er så meget oppe i medierne, så betyder det også at mange folk tror at de ved mere om emnet, bare fordi de har læst en latterlig artikel i BT, om at nu er det en ny fødevare der er i skydeskiven eller et eller andet latterligt. Altså c’mon Danmark.

    Puha, et lille surt opstød haha 😀 Men godt indlæg! 🙂

    Smiles,
    Maia/http://fitskinnyandhealthy.wordpress.com/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Jeg er helt enig med dig. Det er lidt sjovt, at det er så utænkeligt, at man ikke har lyst til den pizzabolle, man må da naturligvis sige nej, fordi man er fanatisk eller vil tabe sig 😉 I grove træk…

      Det kan få mig helt op i det røde hjørne, når jeg hører nogle sidde og snakke om, hvor farligt det er at spise nødder med de farlige kalorier og med alt det fedt, eller som du skriver, den fødevarer, der lige er i skydeskiven. Jeg har altid på den ene side helt vildt meget lyst til at blande mig, men på den anden side gider jeg jo heller ikke at kloge mig…

      Det er godt med et surt opstød i ny og næ 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tove

    En psykolog, som jeg gik hos pga. en spiseforstyrrelse, sagde engang til mig: “hvad man har på sin tallerken, er ligeså privat som kuløren på ens trusser.” Ikke ment som, at man ikke skal tale om mad og sundhed, men mere ment, som at man kan skal respektere andres valg og holde sin mund med sin bedømmelse.
    Desuden er dit indlæg totalt spot on og giver stof til eftertanke.
    Hvad angår kage (og andre ting) og andres kommentarer, når der siges nej tak, så har jeg lært mig selv at være tro mod mig selv og holde fast i, at jeg er i min gode ret til at gøre det, som jeg føler er godt for mig selv at gøre. Så hvis andre bliver ved med at komme med kommentarer om mit nej tak, så har jeg lavet mit standardsvar, som siges hver gang. “jeg har sagt nej tak, og jeg har ikke lyst til kage.” Grunden kan være ligegyldig for andre at vide.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Sikke en klog psykolog! Den vil jeg til at bruge 😀

      Hvor er du sej! Jeg bliver også bedre og bedre til det, der er ikke andre, der skal bestemme, hvad der skal i min krop – selvfølgelig er der almen høflighed, men jeg spiser ikke McDonalds for at please andre.

      Alt respekt til dig.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Holm

    Jeg kender udemærket godt det med at folk kommentere på noget man gør (eller ikke gør), fordi det er anderledes fra hvad flertallet gør. Jeg træner selv en del, og får tit kommentarer på arbejdet for mit valg af mad. Når jeg fortæller hvor meget jeg træner, har jeg altid kun fået positive reaktioner på det og det påvirker mig ikke at fortælle om det – MEN med hensyn til det med at gøre noget der stikker ud og er anderledes fra flertallet. Så har jeg oplevet det med de trælse kommentarer og de skæve blikke. Jeg har ikke gået på gymnasiet og er idag 20år. Jeg stikker også ud og er anderledes, og det har ligesom du føler, været noget jeg synes at jeg skulle forsvare hver eneste gang det kom op i en samtale. Jeg har også undladt at nævne det og det har været et enormt ømt punkt for mig at tale om, netop fordi det “udstiller” en, som værende anderledes – og det er man da også – og heldigvis for det! Hvor kedeligt ville det ikke lige være, hvis alle gik rundt og var ens. Det er først nu her i de seneste måneder, jeg har lært at stå ved mit helt eget valg om ikke at tage en gymnasiel uddannelse, efter 9 klasse ligesom flertallet. Jeg får stadig skæve blikke og trælse kommentarer, det tror jeg aldrig man bliver fri for, uanset hvordan man skiller sig ud – om det er med træning, en hobby eller noget helt andet. Så vil folk der følger “normalen” og flertallet, altid kigge skævt til en. Hvorfor ved jeg ikke, det er der sikkert mange grunde til. Men hvis man ikke er som flertallet, så vil man altid være et samtale emne, for sådan er vi mennesker. Vi snakker og undre os over, det der er anderledes. Jeg tror såmænd bare, at man skal sætte sig ud over de trælse kommentare og fokusere på de positive man også får. Derudover skal man være stolt over, ikke at være som flertallet og det at man tør gøre noget anderledes. For det er fandme sejt og det får man så meget mere ud af! (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Ja, det ville sgu være en kedelig verden, hvis vi alle var ens. Spørger du mig, er det godt nok også mange, der kommer på gymnasiet, fordi det er bare noget, man “skal”. Der giver mange umotiverede skoletrætte elever, så hellere gøre som dig og lave noget, man faktisk har lyst til. Dét tager jeg hatten af for! Og så glem alle andre, der siger noget andet.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    Selvfølgelig skal man ikke forsvare sig, medmindre der dels er et “angreb” eller man selv føler behov herfor – Det er ens eget valg, og så længe man selv (og ens nærmeste) har det fint med det, så bør andre acceptere valget

    (Dette er blot en teori); men tænker, at du måske har en særlig tendens til at “forsvare” dig, fordi du førhen måske var ved at komme derud, hvor det kan være svært at finde grænsen mellem lyst og tvang – hvis du forstår!? Det kan således måske være en måde, du såvel beroliger dig selv, som dine omgivelser på! Måske er de i virkeligheden ikke så kritiske; men du føler det, fordi folk tidligere har været det?

    Måske bør du prøve (bevidst) ikke at undskylde! “Anklager” folk dig herefter, behøver du i realiteten før da begynde at “forsvare” dit valg af livsstil

    Kh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det kan du sikkert godt have ret i. Sådan som du beskriver det, var det helt sikkert engang. Jeg tror dog efterhånden, at det gør mig så oprevet, fordi det hurtigt kan føltes som et personligt angreb, når det er blevet en så stor del af mig. Jeg overdriver også lidt i indlægget, jeg får dog (især fra familien) mange af de ovenstående kommentarer, som let kan føltes som et “angreb”, hvilket rammer mig en smule hårdt.

      Det er en god idé. Jeg tror mest, jeg undskylder, fordi jeg er bange for at give andre dårlig samvittighed, ikke at jeg på nogen måde er så fantastisk, at jeg giver folk dårlig samvittighed 😉 Det kan bare hurtigt komme til at lyde som blær, når man træner 10-15 timer om ugen…

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej..
    Jeg må altså sige – du laver virkelig nogle gode indlæg! Jeg elsker, når der kommer et nyt indlæg fra dig, for du rammer virkelig tit hovedet lige på sømmet! Også med det her..
    Altså, nu står jeg og skal tabe mig og hvis jeg har sundt mad med, så siger folk altid at det ser rigtig lækkert ud, eller sådan noget. Måske fordi, at folk synes, at jeg, som overvægtig, skal tilskyndes til at vælge den sunde mad.. Altså, jeg ikke skal føle det som en straf, at jeg sidder og spiser salat. Jeg ved ikke om det er derfor, eller om folk rent faktisk mener det.. Men uanset hvem, der har sund, lækker mad på sin tallerken, så siger jeg også altid at det ser super lækkert ud (ja, det gør jeg da også med “usund” mad).. Jeg kunne ALDRIG finde på at kommentere på folks mad – ud over hvis jeg har noget positivt at sige.. Synes da det er for mærkeligt, hvis man siger noget negativt.. Folk må da føle, at sund mad og træning er en “straf”? Tjah, jeg ved det ikke.. Men du har ramt noget rigtig her – hvorfor er det usunde, det “normale” og derfor acceptabelt? Men hende med den sunde mad(pakke) – hun har sikkert et problem?
    Nå ja.. Måske det ændrer sig med tiden.. Kun positive mad-kommentarer herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Louise 🙂
      Mange tak, hvor er du sød. Skønt at høre, at jeg ikke slår ved siden af.

      Det er svært at sige, hvorfor folk reagerer forskelligt… Der er da selvfølgelig også en masse, der siger, at min bøtte ser lækker ud, indlægget er nok også skrevet i en grov generalisering. Måske det er noget med alderen? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor gammel du er, men i min alder forbinder mange en interesse for træning og sundhed som alamerende til spiseforstyrelse.

      Lækkert er også et meget bedre ord, det lyder næsten helt negativt, når man siger “det ser godt nok sundt ud”… 😉 Du skulle have set mig, da jeg skulle bestille en brunch i dag, der hed “den sunde” – min veninde fik sig i hvert fald et godt grin af mig 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender til så mange af de tanker du gør dig her, Anne Sofie. Forskellen på os er blot at du er sej og står ved din livsstil, jeg forsøger at kompensere når jeg er sammen med mine venner og familie, så de ikke tænker at jeg er fanatisk med al den træning jeg laver.
    Jeg nævner aldrig hvor meget jeg træner, forsøger snarere at tale det ned, og spiser så bare en hel masse når jeg er sammen med andre, for at de ikke tænker at jeg er gal på den. Ved ikke om det giver mening?
    Og nej, det giver jo slet ingen mening. Det er jo den dummeste måde at gøre det på. Jeg tror virkelig at jeg skal lære at stå ved min interesse og livsstil og så må andre bare acceptere det. Og ikke mindst må jeg selv lære at stå ved den jeg er!
    Pt. på påskeferie ved min familie, og tør slet ikke tænke på hvor meget ekstra jeg vejer når jeg vender snuden mod Aarhus igen.

    Hilsen en anden (knap så sej) Anne Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det kender jeg faktisk godt, jeg gør det også sommetider, især i familiens selskab – begge dele.

      Jeg tror efterhånden, at det er blevet nemmere at stå ved min livsstil, fordi det er blevet en så stor del af mig, at jeg ikke længere tænker over det. Jeg tror i hvert fald, at du ville slappe meget mere af, hvis du stod ved din livsstil, det andet er efter min mening for anstrengende i længden 🙂

      Ha ha, jeg har godt nok også spist anderledes de fleste aftener her i ferien, men sådan er det jo, når man er meget i andres selskab, det hører jo ligesom til i manges verden 😀

      Årh hold op! Du er da vildt sej!

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilia

    TAK for det indlæg, det er virkelig rart at vide det ikke kun er mig der føler sådan. Jeg har altid været normalvægtig og lidt spinkel af bygning, og har haft on/off perioder med træning og sund kost, på trods af at jeg har det bedst både fysisk og psykisk når jeg træner 1/2-1 time hver dag og spiser sundt og nærende. Da jeg så besluttede mig for i 2 måneder at få en personlig træner til at hjælpe mig med at holde fast i de gode vaner og selvfølgelig lære en masse nyt, så blev det pludselig samtale emnet til familiefester osv. Ikke hos min egen familie, men hos min kærestes familie og også blandt nogle veninder som i mange år har haft problemer med overvægt. De typiske kommentarer er at jeg da ikke har brug for at tabe mig, eller at min livsstil lyder som en slankekur. Det er super ubehageligt at nogle tænker om mig at jeg har en spiseforstyrrelse, når jeg i virkeligheden gør det som jeg ved er allerbedst for mit sind og for min krop. Jeg har så meget mere styrke og energi når jeg træner og spiser sundt end når jeg ikke gør. Og det er helt vildt så meget det påvirker mig psykisk i en positiv retning. Så vi skal nok bare være ligeglad med hvad andre tænker. Videnskaben og erfaringen er jo alligevel i gang med at modbevise dem, og har allerede gjort det. Og selv nogle måske bliver misundelige og derfor kommentere negativt på vores livsstil, så får det dem alligevel til at tænke, og måske bliver de, efter de er færdige med de negative tanker, inspireret til selv at ændre på deres livstil. Ihvertfald vil jeg vælge at lukke ørene for det, og så tænke på at jeg ikke er den eneste der har det sådan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Emilia,
      Selv tak – tak for din kommentar 🙂

      Jeg har det også bedst psykisk, når jeg holder mig i gang, så går det hele ligesom op i en højere enhed. Så snart det grænser til det (i nogens øjne) ekstreme, så er der mange, der står af og bliver bekymret – det er i hvert fald min erfaring. Der var ingen, der var bekymret, da jeg trænede hver anden dag, men da jeg blev seriøs, og det blev til hver dag, var det straks en anden sag.

      Nej for man kan jo ikke træne for andre grunde end at tabe sig, vel? 😉

      Du har helt ret, det er ikke andres business. Respekt til dig.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Spændende debat. Du skriver altså ofte nogle virkelige gode og brugbare indlæg. Jeg følger ikke ret mange fitnessblogs, men dine tanker og overvejelser i dine indlæg er simpelthen geniale og ærlige!

    Jeg kan godt forstå dine tanker om at blive “angrebet” qua dine spisevaner i skolen. Det kan jo meget godt sammenlignes med, at mange føler, at de kan tillade sig at sige “hold kæft, du er tynd.” Hvor i mod en lignende sætning om en tyk person ikke vil være socialt acceptabelt. Det vil anses for at være ondskabsfuld. Man hører jo heller ikke nogen, der siger til en overvægtig pige, at hun nok ikke lige skal spise alt det hvide brød til frokost, eller om hun ikke skulle overveje en light sodavand i stedet for en almindelig cola. I hvert fald ikke direkte til hende.

    Nå det så er sagt. Så tror jeg, at hele kropsidealet og i særdeleshed sundhedsidealet har rykket sig så markant de seneste par år, at både medier og eksperter råber op – derfor går “almindelige” mennesker også med på bølgen og kommenterer maden. Jeg kan bare tage mig selv Jeg er tit efter min papfar, da jeg synes, han spiser så sundt, at det er på grænsen til det usunde. Faktisk tror jeg også, at mange mennesker er ved at have fået nok af den voksende sundhed i Danmark. Måske man selv føler sig som et dårligt og tykt menneske eller måske fordi at bekymringen for næste generations sundhed. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at ortoreksi bliver et større og større problem i Danmark. Samt at unge mennesker i særdeleshed piger bliver yngre og yngre, før de bliver kropsbevidste.

    Mht. håndbolden tror jeg, at det er fordi, at håndboldpiger jo træner på den måde, som håndboldpiger altid har gjort. Og folk derved nok tror, at de har en bedre fornemmelse af, hvad deres træningsliv består af. Folk kender jo meget mere til håndboldverden end til fitnessverden. (Lidt ligesom at alle har en mening om folkeskolelærere, fordi de selv engang har gået i folkeskole). Jeg kender flere håndboldpiger, som spiller på højt niveau. Og der er proteinpulver og vitamindrikke fx bandlyst. Jeg er selv blevet undervist på højt sportsniveau af en erfaren fysisk træner, som har været i fodbold – og håndboldbranchen i over 20 år, han sagde til mig, at den dag jeg følte, at proteinpulver var en nødvendighed i min livsstil, skulle jeg kontakte ham 😉 Jeg ved ikke, hvad han mente med det, men han var nok ikke ovenud begejstret for det.

    Det blev en rimelig lang tekst. Men med hensyn til dine madvaner er det vel blot en blanding af misundelse og folkelig bekymring, som er primært er skabt af medierne. Det er jo netop socialacceptabelt at kommentere på sundhed og tynde mennesker, om man kan lide det eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Er glad for, at du følger med – tak for det 😀

      Det er lidt sjovt, at du nævner netop det, for jeg sad i går og så billeder på Medinas Facebookside, hvor der var latterligt mange kommentarer, hvor de kaldte hende tynd og anorektisk. Hvis hun havde været overvægtig, ville de færreste nok have skrevet “hvor er du tyk Medina”….

      Det tror jeg, du har helt ret i. Det er nok også en af grundene til, at jeg ikke kæfter op om min træning og interesse – man gider jo ikke at have, at folk “brækker sig” over en. Jeg synes virkelig også, at det er skræmmende, at selv piger i 6-8-års alderen bruger ord som “usundt”, “feder” osv. Det er noget galt der.

      Den vinkel havde jeg overset, det har du nok ret i. Jeg skal vist ikke blande mig i den holdning om proteinpulver 😉

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså jeg er sgu enig.. Jeg har også oplevet flere gange at folk kigger bekymret på mig når jeg siger jeg træner 5-6 gange om ugen.
    Min diætist siger at det er ganske almindeligt, og fordi folk har dårlig samvittighed over at de ikke selv kan lette røven.

    Og ift. kost, så tror jeg bare det er blevet mega nemt at beskylde folk for at være anorektiske..

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det har hun sikkert ret i, at det spiller ind hos mange 🙂

      Det er ikke ligefrem en tendens, jeg bryder mig om. Det er nærmest blevet et adjektiv at kalde folk, der har lidt mad eller blot en salat med “anorektiske”. Jeg hørte en forleden, der sagde følgende til en fra min klasse, der sagde “nej tak” til slik: “tag dog det slik, lad vær’ med at være så anorektisk”. Den formulering synes jeg slet ikke, er okay.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Kirk

    Virkelig godt indlæg! Og du har helt ret! Mange danner hurtig fordomme om alle os der træner og spiser sundt! Men helt ærlig, så gør vi det jo kun for at passe på vores krop, man har jo kun den ene!
    Jeg så dig forresten i fitness World i fredags! Såååå smuk en pige du er, og virkelig inspirerende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak 🙂 Det er nemlig det. Mit favoritcitat er også: “take care of your body it’s the only place you have to live”.

      Hvor er du sød, tak! Nede i CrossFit salen? Jeg var ellers ret så smadret den dag efter at have siddet med mat-aflevering hele eftermiddagen 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Rigtig godt og tankevækkende indlæg, og også alle kommentarerne til. Man må sige du helt sikkert har ramt et punkt s om mange går og kæmper med. Jeg selv inklusiv.

    Sjovt nok har jeg oplevet at efter jeg er begyndt at melde ud hvad mit mål er med min træning og mad, jeg vil stille op til Newcommers 2014 i Bikini Fitness.
    Så er det ligesom mere okay at jeg har min egen mad med på arbejde, hvor der ellers er en god kantine, eller til vennemiddage. Min træning er blevet et emne som der spørges interesseret til, hvad jeg laver og hvor meget.
    Så den største del af tiden oplever jeg det som “okay” at have strenge kost planer og trænings programmer. Det er egentlig lidt sært at bare fordi man har et “større” mål så er det okay, men når ens mål “bare” er at være sund og stærk så er man pludselig mærkelig?

    Min mor kom dog lige men en kommentar idag om et indlæg hun havde set i nyhederne at man kunne blive afhængig af træning (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/04/20/110223.htm) og det kunne blive et form for misbrug. Det rammer helt ærligt lidt hårdt, for det betyder bare for mig at hun stadig ikke har forstå hvad det er jeg vil.
    Men det skal nok komme 🙂

    Tak for et godt indlæg.

    Sarah
    Fitnessbambi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak Sarah 🙂

      Det kunne jeg faktisk godt forestille mig, så er der ligesom “en mening med galskaben”, det tror jeg langt flere kan sætte sig ind i, ligesom hvis det havde været et vægttab eller et marathon. At man gør det, fordi man elsker det, dét er svært at forstå for mange inkl. min mor til tider.

      Den har jeg godt læst – jeg håber ikke, at min mor åbner det link 😉 Jeg skrev faktisk dette indlæg efter en lignende diskussion med min mor. Det rammer nemlig rigtig hårdt, fordi man føler sig så misforstået, men så må man jo bare prøve at forklare det stille og roligt (…) 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Aarslev

    Tusind tak for den!
    Hvor er det dog skønt, at nogen endelig siger det højt! Er så enig i det hele! Hvorfor skal man kigges mærkeligt efter, fordi man fortrækker en tur i fitness i stedet for McDonalds efter skole? Det burde jo være fuldstændigt omvendt. Det sværeste i en sund og aktiv livsstil er næsten alle de gange man skal kaldes underlig, fordi man prioterer anderledes end de fleste andre, og føle sig uhøflig fordi man takker nej til kage og desserter. Jeg synes det er langt ude!

    Jeg har netop været håndboldpigen der spillede hver dag og levede ligeså sundt som jeg gør nu, men ingen så ned på det. Ingen var bekymrede for hvorvidt, det var sundt eller ej. Men nu er det noget helt andet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det var da så lidt – tak for din kommentar 🙂

      Jeg kunne ikke være mere enig – ideelt stoppede vi bare med at kigge mærkeligt efter hinandens livsstille og passede vores egen.

      Det er så langt ude, jeg fatter det virkelig ikke, det er som om, at det er to forskellige verdener, men i virkeligheden er mange af elementerne jo det samme, hvis man fx går til CrossFit. Reaktionen bliver bare markant anderledes, hvis man siger, at man styrketræner og går i fitness, end hvis man nævner, at man går til holdsport eller fx dans.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Hartmann

    Hold da op hvor det lyder bekendt…., er også vildt træt af at skulle forsvare min træning og min kost. Ind imellem føler jeg faktisk at jeg sidder og undskylder de valg jeg har taget i MIT liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, trods, at det jo ikke burde være sådan. Dét scenarie kender jeg godt – tro mig 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hey!
    Jeg synes det er irriterende, når folk skal stikke til en pga. ens forhold til fitness og sund kost. Bare fordi jeg styrketræner og er tonet af den grund, er der en på mit idrætshold i gymnasiet som synes det er sjovt at kalde mig “bodybuilder”. Tænker jeg nærmere over det er det garanteret positivt ment, og dette skal ikke lyde som en kritik af bodybuildere (for hvilken dobbeltmoralsk type ville jeg da være i forhold til ovenstående), men jeg vil helst ikke associeres med en bodybuilder, da det slet ikke er det fysiske look, jeg går efter. Derfor synes jeg folk bør skille tingene ad og sætte sig ind i de kolde facts. Man er ikke automatisk bodybuilder bare fordi man nyder fitness og en sund livsstil – bodybuilding involverer strenge kostplaner, HÅRD fysisk træning, disciplin o.l., og selvom mine fitnessrutiner indeholder små elementer er førnævnte, er jeg ikke og vil nok aldrig være interesseret i at blive bodybuilder. Derfor mener jeg, at folk bør lade andre leve deres liv på deres egen måde, uden at skulle kommentere på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det synes jeg også. Blot en teori – men måske er det fordi, at det er det, mange forbinder med styrketræning? Ligesom hvis du er god til fodbold, kunne man finde på at sige, du spiller som Messi? Jeg ved det ikke, det er bare gætteri. Men ja, man kan aldrig vide, om det er positivt eller negativt ment. Jeg plejer bare at tage det med et smil og tænke, at min træning giver pote. Ikke at mit mål er at ligne en bodybuilder, men så er der da fremgang at spore 🙂

      Mon ikke hun bare er misundelig?

      Fuldstændig enig, hvad med, at vi bare stopper med at stikke næsen i andres måder at leve deres liv på.

      /Ane Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Kære Anne Sofie. Jeg sidder netop og læser dine tidligere blogindlæg, og jeg er så enig i alt hvad du siger i det her indlæg! Utroligt at man nærmest kan blive stemplet som en fitnessjunkie der ikke laver andet end at træne, fordi man bruger en del tid på at være aktiv og går op i sin kost. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit sted