Sveddryppende cardio på den sjove måde

Kylling med sweet potato fries og ristet blomkål

Jeg har lidt de samme retter, som jeg veksler imellem, når jeg er alene hjemme til aftensmad. Favoritterne er sweet potato fritter med kylling og grønt, omelet med ristet broccoli, hytteost og avocado samt ris med tun og grønt. De har alle tre det tilfælles, at de er pivnemme, fyldt med gode sager og smager lækkert. I må endelig ikke lade jer skræmme af den lange opskrift, det er vanvittigt nemt.

 photo DSC00790_zps2c7f7e79.jpgJeg beklager de mørke billeder, de skyldtes, at jeg oftest træner sent, når jeg er alene hjemme, så aftensmaden bliver ofte først efter kl. 21 🙂 photo DSC00787_zpsbd5e0095.jpg

Det skal du bruge:

    • Kylling, jeg bruger vist mellem 150-200 g af en inderfilet eller et kyllingbryst
    • Salt og peber
    • Chiliflager
    • 2 tsk nøddesmør
    • 1 håndfuld mandler
    • Sweet potato, jeg brugte 1/2 stor 
    • 1/3 af et øko-blomkål (de er ret små)
    • 1 god håndfuld kruspersille
    • Karry
    • Olivenolie
    • Hørfrø eller sesamfrø

 photo DSC00791_zps27746cb7.jpg

Sådan gør du:

  1. Start med at opvarme ovnen til 220 graders varmluft
  2. Skræl og vask din søde kartoffel og skær den ud i tynde både
  3. Vend de tynde både i olivenolie, salt, peber og chili på en bageplade med bagepapir og stil pladen ind i den varme ovn
  4. Klargør imens blomkålshovedet og skær den ud i relativt fine stykker
  5. Husk at vend den søde kartoffel rundt med ca. 5 minutters mellemrum (hyppigere til sidst)
  6. Når de har været ca. 10 minutter i ovnen, kan man begynde på kyllingen
  7. Steg kyllingen på panden og krydder den med salt, peber og chili
  8. Rist imens blomkålen på en anden pande med relativt lav varme
  9. Krydder blomkålen med karry og lidt salt og peber vend til sidst den hakkede persille med på panden
  10. Skær kyllingen ud og vend hakkede mandler, frø og nøddesmør på panden sammen med kyllingen (det kan udelades)
  11. Tag fritterne ud af ovnen efter ca. 20 min., når de er sprøde og gyldne, skru evt. lidt ned for ovnen til sidst
  12. Server på en tallerken 🙂

Jeg plejer oftest, som I kan se, at lave en rigeligt, som så bliver til én stor portion, når jeg er alene 🙂 Dog lige lidt ekstra fritter. Den hvide skive var lidt ost for at få lidt ekstra fedt.

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sveddryppende cardio på den sjove måde