Aubergine lasagne

En lille challenge

Hvis I nu sidder med en forventning om en squat challenge el.lig., men jeg desværre skuffe jer. Så selvom denne challenge måske virker meget nemmere og lidt ligegyldig, synes jeg selv, at den til tider kan være langt hårdere og sværere end 100 squats om dagen (eller hvad end det er, en squat challenge indebærer). Nemlig helt enkelt, at hver gang man kigger sig i spejlet – også i undertøj – dropper at tænke “hold nu op, hvor er mine lår store” eller “hvis bare der ryger 5 kg ud, så bliver min krop pæn”, men i stedet tænker “hold nu op, hvor er jeg lækker” eller bare “jeg ser sgu meget godt ud i dag”. Jeg tager det gerne på mig, at det virker lidt latterligt, men i verden har det en kæmpe psykologisk effekt, at man i stedet for at hænge med hovedet og trist kigger sig i spejlet, gør sig rank og smiler stolt til sit spejlbillede. Jeg siger ikke, at man ikke “må” tænke, at man trænger til at stramme lidt op, men bare også at huske på, at man ser godt ud, både med og uden de 5 kg.
 photo PicMonkeyColllllage_zps2b29fe88.jpg
Det gælder i alle sammenhænge. Jeg tog mig selv i går at stå og kigge på en ekstremt sej (og smuk) kvinde i fitness med de pæneste overarme og så kigge trist over på mig selv. Skide god idé? Hell no. Det er i min verden en god reminder lige at tænke “hvor er jeg sej, at jeg er af sted, giver den gas og presser mig selv”. Hvor er mine egne fremskridt seje og “hey jeg har egentlig en meget god hårdag i dag” (det har jeg bestemt ikke i dag)… 🙂 Det samme med en aflevering eller 117 andre ting, ens 10-tal kan hurtigt blegne, hvis en anden har fået et 12-tal, men altså hvem er det egentlig, man “konkurrerer” imod? Det er vel en selv, og man er ofte selv den værste modstander. I må gerne tænke, at jeg er til at brække sig over – bare I lige prøver min lille ‘challenge’ én gang 😉

 photo Untitled11_zpsbfd317a6.jpg

14 kommentarer

  • Emilie

    Sådan!
    Den fedeste “Challenge” nogensinde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette Assentoft

    Du er ikke latterligt, det er mega sejt og en skide god idé, jeg stod og tænkte det samme i dag (altså : “fuck nu mine lår de er egentlig slet ikke for store jeg er pisse lækker og jeg har en vildt markeret mave selvom jeg ikke har trænet i 12 (ja jeg ved godt det lyder helt vildt ;)) dage og det er sgu heldigt og vær nu glad for det du har!!!”) og det hjælper altså vildt meget , især hvis man siger det højt og smiler helt vildt stort (og måske falsk) til sig selv for så kommer man med stor sandsynlighed til at grine af sig selv fordi det er lidt åndssvagt haha, men det gør bare en ret glad og det er så dejligt du lægger vægt på det <3 God aften, du er i hvert fald smuk og har en fantastisk smuk krop!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Ha ha, jeg tænkte bare, at der sikkert sad en del og rullede øjne af mig og mine idéer 😀 Og hold nu op, hvor er du sej! Det er lige sådan en holdning, jeg både beundrer og respekterer!

      Hvor er du sød, mange, mange tak 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig god idé 🙂 det vil jeg måske prøve..

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det synes jeg, du skal – bare én gang. Og husk smilet 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Det synes jeg lyder som en vildt god ide! Jeg har indenfor det sidste år kommet i en langt bedre form, men synes sagtens jeg kan genkende det med, at man har en tendens til at fokusere på det man mangler, og ikke hvad man allerede har opnået!
    Jeg er forresten vildt imponeret over din blog og din sunde tilgang til sundhed og træning! 🙂 har været lige ved at passe dig op i fitness og rose dig, men min kæreste syntes jeg var en smule flov og fan-girl-ish! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det kender jeg virkelig godt. Okay nu har jeg fået en flad mave, så er det tid til en sixpack – det er jo latterligt, at man ikke bare kan være tilfreds. Det øver jeg mig i hvert fald på hver evig eneste dag.

      Ha ha, det skulle du da have gjort 😀 Jeg var sikkert klam og svedig 😉

      Tak for de søde ord. Og vær stolt af dine resultater 😀

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er en helt fantastisk challenge!

    Jeg har faktisk længe praktiseret, at fortælle mig selv, at jeg ser godt ud i undertøj, når jeg ser mig selv i spejlet. Det var vildt grænseoverskridende i starten, men jeg synes virkelig det har forbedret mig selvtillid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det er jeg glad for at høre, selvom det jo ikke ligefrem er en squat challenge 😉

      Iiih, hvor er du sej! High five herfra! Det er mærkeligt, hvor grænseoverskridende det kan være at sige til sit eget spejlbillede, at man ser godt ud. Det er jo ens egen krop.

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Christina

    Du er simpelthen bare så skøn :-* Rigtig godt indlæg. Thumbs up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak smukke <3 Er det ikke snart tid til en ny træningsdate? Jeg tænkte, at vi måske kunne nuppe en styrketræning efterfulgt af en gang yoga en weekend? Eller måske bare en af delene…

      /Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg følger ivrigt med på bloggen 🙂

    Jeg er selv stifter af en blog, som måske ville være noget for dig? http://www.cathrineyoga.dk

    Kh Cathrine Koefoed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aubergine lasagne