An akward moment at the gym

Sandwichboller til madpakken

Selvom indlæggene måske ikke har haft særlig høj kvalitet de sidste par dage, har jeg brugt utrolig meget tid på at tænke over, hvordan det hele skal foregå herinde. Fordi jeg har delt så meget på Instagram, bliver det ofte kun til “tunge” ting herinde, hvilket jeg synes, er lidt synd. Jeg poster altid kun opskrifter, når jeg synes, de er lidt “fancy”, ofte bagværk med proteinpulver 😉 Da jeg ikke laver det for tiden, har jeg heller ikke delt nogen opskrifter. Jeg spiser utrolig simpelt for tiden; en masse kylling, grønt, nødder, æg osv., så jeg har tænkt, at det var lidt for kedeligt til at blive delt, men det er vel netop de nemme og hurtige “opskrifter”, de fleste kan bruge i hverdagen? Det bliver bare lidt mere til en god idé end en reel opskrift. Aprospos nemt, jeg elsker nemme løsninger til madpakken, oftest bliver det til en masse gnaverødt, edamame bønner, avocado, kylling el.lig., men i går fik jeg lyst til at bage. Det resulterede i disse virkelig lækre, flade gulerodsboller, som er ideelle på madpakken, fx fyldt med avocado, pesto, rucola og kylling. Eller bare med avocado, det havde jeg med i dag sammen med en pose gnavegrønt og en Cliff bar 🙂

DSC00709 DSC00710 DSC00711

Det skal du bruge:

  • 5-6 dl lunt vand
  • Ca. 1/3 af en pakke gær
  • 2 dl fuldkornsrismel (alternativt speltmel, hvedemel etc.)
  • 2 dl rugmel (alternativt grahamsmel)
  • Ca. 1 lille spsk havsalt
  • 6 relativt små gulerødder
  • 1 dl hørfrø
  • 1,5 dl sesamkerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1/2 solsikkekerner
  • 1/2 dl olivenolie

Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i vandet
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål ved siden af
  3. Riv gulerødderne fint
  4. Rør det hele sammen og tilsæt olivenolie
  5. Rør godt rundt og stil det til hævning i 3-4 timer med et fugtigt klæde over – gerne mere, fx natten over
  6. Tænd ovnen på 220 graders varmluft
  7. Stil imens bollerne til efterhævning på en bageplade (jeg fik ca. 9 meget store) i 30 min.
  8. Bages i ca. 25 minutter.
  9. Køles af på en bageplade og husk lige at lave en lille en, som skal spises lun med smeltet smør 🙂

Tip: Lav en stor portion og frys dem ned

Hvad siger I til flere simple hverdagsopskrifter?

Untitled

   

6 kommentarer

  • Anna

    Siger “go” til flere simple hverdagsopskrifter, helt sikkert!! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurtige opskrifter der kan passes ind i en travl hverdag? Jeg er fan! Og når du oveni købet disker op med en glutenfri én af slagsen og fine forårsbilleder, så er jeg endnu mere fan!
    Det kan godt blive lidt ensformigt med de samme brocoliboller eller proteinkager, så jeg er altid på udkig efter lækkert glutenfrit bagværk. Tak for dejlig opskrift her, dem må jeg bage i morgen eller til weekenden 🙂

    Og forresten: jeg elsker også de tunge indlæg herinde, du skriver fantastisk og formår altid at skabe en rigtig god debat om sundhed.

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tror vist snart, jeg skal have prøvet de broccoliboller! Du kan bare udskifte rugmelet med kikærtemel el.lig., men det har du nok styr på 😉

      Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja det tunge indlæg du skriver er altså fantastiske fordi du skriver så godt! Men ja, flere hverdagsopskrifter vil bare gøre det hele bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mange tusind tak<3

    /Anne Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

An akward moment at the gym