Luksus granola

Omgivet af en verden af sundhed

Som svar på kommentarer og mails i forbindelse til det sidste gæsteindlæg, har jeg valgt at skrive et indlæg. Til de af jer, som ikke har læst gæsteindlægget, kan jeg fortælle, at det handlede om, hvad man skal gøre, når man vil hjælpe en veninde med for små portioner og overdreven træning. Personligt mener jeg, at der er en ekstremt hårdfin linje for, hvor meget man skal blande sig. Jeg har også veninde, som ofte klarer en skoledag på et æble el.lig. Det tror jeg efterhånden, de fleste har spurgt hende ind til. Selvfølgelig er der nogle, der spørger ind af reel bekymring, men jeg er også overbevist om, at flere spørger ind af andre grunde, fx fordi det giver en selv en følelse af at have mandemadpakker mad. Hvilket nogle nærmest kommer til at skamme sig over. Det går altså ofte begge veje rundt. Vi er så ekstremt optaget af, hvad andre spiser, både på godt og ondt. Men har man en veninde, der er på vej ud på et skråplan, synes jeg selvfølgelig, at det er ens pligt lige at sige “hey, hvis du har brug for en at snakke med, kan du altid komme til mig”. Det er rart at have omsorgsfulde veninder, men overdreven bekymring har også kost mig et venskab for at par tilbage, sikkert i frustration fra os begge.

DSC00462Det er som om, at mange piger, i hvert fald ud fra alle de mails, jeg modtager og de kommentarer, jeg læser, skal lidt længere ud, end hvad godt er for at finde en balance og kunne reflektere lidt over sin tankegang, hvilket da er fuldstændig absurd. Hvad der presser os derud, er helt sikkert også den overvældende fiksering på sundhed. Alle de milliarder samtaler og posts, som demonstrerer “se hvor meget, jeg har trænet i dag, og alle de kalorier, jeg har forbrændt”, dette bliver hos mange vendt om til “nu kan jeg tillade mig at spise”. Vi kan overalt se, hvad andre spiser på en dag, og hvor meget de træner på en uge – for så at sammenligne os med dem. Vi kan også ofte høre det samme blive vendt og drejet hos ens omgangskreds, i omklædningsrumme osv. Vi får tudet ørene af med erfaringer med pulsure, skyr, fedtforbrændingspiller, idealer, low carb, og jeg kunne blive ved. Det er der jo som sådan ikke noget galt med, men for nogle bliver det bare for meget, for nogle er det svært at skelne mellem, hvornår det er for “sundt”. Ikke et ondt ord om bikini konkurrencer, men jeg tror bestemt ikke, at de mange billeder af disse kvinder påvirker alles syn på dem selv lige godt. Jeg får hver evig eneste uge flere mails fra piger, som har mistet sin menstruation på grund af overdreven træning, og som sikkert ligger i underskud, ofte i jagten på at leve op til et bestemt kropsbillede. Jeg har jo som bekendt først fået min menstruation tilbage for et par måneder tilbage efter 2 år uden. En lav-kalorie kost, uden særlig meget stivelse eller fedt er altså ikke vejen frem, når man træner over gennemsnittet (eller i det hele taget). Jeg træner ikke mindre nu, tværtimod. Men jeg spiser… Og spiser. Også slik. Hvis jeg har lyst. Og så er jeg overbevist om, at min mere og mere afslappet tilgang til dette spiller en rolle. For mig fungerer det ikke at have kontrol over det hele, træne for at tillade sig at spise og for at være tynd. Eller at gå op i buksestørrelser. Helt fair, hvis det fungerer for nogle, bare ikke for mig.

Træning, sundhed og kost kan være frustrerende! Det er lige ud sagt skide svært at finde en balance. Jeg er med dette indlæg på ingen måde efter nogen, jeg har egentlig bare prøvet at se “sagen” fra begge synsvinkler. For selvom nogle spiser LCHF, fedtfattigt eller træner meget, er man jo ikke nødvendigvis “syg” eller for den sags skyld fanatisk. Men det er jo et problem, at der går så mange rundt mellem os, som har et sygeligt forhold til alt dette. Som ikke kun kan nøjes med et hold, men helst skal op på tre dagligt, som ikke tør spise den nye skyr med 0,3% fedt i stedet for 0,2%, som bilder andre og sig selv ind, at de er allergiske overfor gluten, laktose el.lig. eller lade sig konstant begrænse af kalorier og indhold af kulhydrat.

Jeg beklager et lidt tungt indlæg – hvor ser I skillelinjen mellem en oprigtig interesse og et forskruet forhold til kost og motion?

Untitled

 

 

   

12 kommentarer

  • Camilla

    Jeg tror der hvor grænsen går (i hvert fald hvad jeg tænker), er når man stresser over det. Man stresser over mængden af mad eller træning, har dårlig samvittighed, bliver i dårligt humør. Det er simpelthen ikke det værd. Der er en ny dag i morgen, og dit mentale helbred er simpelthen ikke den stress værd.
    Hvis man kan nyde et stykke kage fredag eftermiddag, eller skippe aftenens træning for en spontan middag hjemme hos mor og far/en tur i biffen med en pose slik/vennebesøg, uden at få dårlig samvittighed, synes jeg man har et sundt forhold til sin livsstil. Hvis du lever sundt 80% af tiden, så nyd de sidste 20%. Det gør jeg i hvert fald, og der er stadig røget 5 kg og kommet mere abs-definition de sidste par måneder, end der har gjort de sidste mange år.
    Tag det fra en der har lidt/lider af depression, stress og angst. Livet er mere værd end det. 🙂

    P.S Superspændende emne at bringe op! Tror det er sundt for mange at revurdere ens forhold til sundhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Rigtig godt indlæg igen-igen! 🙂

    Jeg synes, det er et svært område. Selv har jeg fået rigtig, rigtig mange “er proteinpulver overhovedet lovligt?”, “du spiser godt nok meget!”, “ej, træner du HVER dag?!” og “kan din krop godt klare det?”.

    Faktisk tror jeg, at mit svar, som i de nævnte spørgsmåls tilfælde, er “ja, ja og ja”, både fascinerer og forarger folk. For der vil altid være nogen, som synes, man er for meget. Om det er af misundelse eller bekymring, er lidt forskelligt, tror jeg. Men oftest handler det i bund og grund om uvidenhed og et unuanceret syn på, hvad “sundt” er. For hvem bestemmer det?

    Jeg kæmper næsten dagligt en kamp for at overbevise en veninde om, at hun skal spise noget mere, selvom hun gerne vil tabe sig nogle kilo. Og jeg bliver ofte chokeret over, hvor lidt piger generelt spiser: en banan til morgenmad, en lillebitte bolle og en gulerod til frokost og så måske et æble inden løbeturen om eftermiddagen. DET HOLDER JO IKKE!

    Jeg ville på ingen måde kunne klare min livsstil, eller se ud som jeg gør, hvis jeg ikke spiste så meget, som jeg gør. Jeg spiser MEGET mad (inklusiv chokolade, olie, peanutbutter, bananer, nødder, havregryn. you name it) – og jeg spiser hele tiden. Men hvis jeg ikke gjorde det, så var de mange kommentarer måske berettiget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Bruun Pedersen

    Jeg synes det er virkelig godt du får dette budskab ud til folk. Jeg har selv en spiseforstyrelse (anoreksi), og har lige nået min målvægt, hvilket jeg faktisk er virkelig glad for. Men jeg er faktisk også glad for at jeg har haft denne sygdom, fordi jeg har lært rigtig meget omkring mig selv, min kost og motion. jeg synes det er vildt svært at få andre til at forstå at “tyndhed” ikke er vejen til et bedre liv, hvis man allerede er normal vægtig. fordi man skal næsten selv prøve at komme ud i en situation, som undervægtig før man ved hvad der er for lidt og for meget.
    Knus Cecilie
    p.s. havde bare lige brug for at komme ud med dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak for din ærlige og relevante kommentar. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at dit sygdomsforløb også har lært dig meget – og hvor er det fantastisk, at du er i stand til at se så positivt på noget ellers så forfærdeligt.

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vigtigt indlæg med rigtig gode pointer! Du har fat i den lange ende: sundhed skal være realistisk, holdbart og ikke mindst SUNDT! det skal gerne opbygge dig, styrke dig og give dig en bedre hverdag, ikke fylde dig med regler, afsavn eller dårlig samvittighed. Hvad var enkelt persons “formel” på sundhed er dybt individuel, men jeg tror ikke nogle trives med alt for strikse rammer eller negativ energi omkring mad og træning.

    Fedt fokus! 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kunne ikke være mere i enig i alt, hvad du skriver 😀 Det er også det, der gør, at jeg synes sundhed er noget af sværeste at definere.

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Endnu engang et fantastisk indlæg! Det er et vigtigt emne at tage op, da stræben efter sundhed tager overhånd fra mange. Sundhed er for mig noget der skal være holdbart, realistisk og der skal stadig være plads til at nyde en gang imellem. Jeg spiser sundt en stor del af tiden og får ofte kommentarer fra folk i skolen. Ikke mindst når jeg så engang imellem spiser usundt! Jeg kan huske, jeg på et tidspunkt i skole spiste et stykke chokolade, og min veninde kiggede på mig med store øjne og sagde: “Jeg troede du spiste sundt!!” Og det gør jeg da, og jeg elsker min træning, men derfor vil jeg nu gerne kunne spise chokolade uden dårlig samvittighed. Ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her, men jeg er meget enig i dine synspunkter.
    Tak for en god blog! 🙂

    Maria – ig @mariahoedt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maria 🙂

      Din kommentar er som at læse mine egne tænker. Præcis det samme skete ofte for mig for lidt tid tilbage, folk kunne se dybt chokeret ud, hvis jeg spiste en flødebolle. Jeg er også helt enig i dine synspunkter 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Jeg er simpelthen nødt til at rose dig for de MEGET vigtige og relevante indlæg du laver på dine blogs! Det er fantastisk at en så ung blogger formår at tage kritisk stilling til de altoverskyggende sundhedstendenser der florerer (og i høj grad kommer til udtryk i blogland), og ikke bare “rider med på bølgen”. Det er for mig at se et udtryk for et rigtig godt og robust selvværd, og jeg synes du er en kæmpe inspiration for både folk der er yngre og ældre end dig selv! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ninna 🙂

      Mange tak for dine søde, søde ord, jeg er glad for, at du finder indlæggene relevante 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Søde Anne Sofie…bare et godt råd fra din faster…jeg synes, du har fat i mange gode ting og har sluppet en del mindre gode i den sidste tid…men lad den allervigtigste sundhed i dit liv være KÆRLIGHED…følelsesmæssig fitness…glæde og taknemmelighed….knus og kram fra Schweiz!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er så rigtig, det du skriver! Det er virkelig svært det med, hvor grænsen går, for hvornår noget er sundt, og hvornår det er for meget. Jeg har selv været sådan rigtig syg ift. mad, krop og sundhed, hvilket nu også har givet mig et meget nuanceret billede på, hvad sundhed er. Jeg kan virkelig blive frustreret, nå jeg ser piger på instagram – selv nogle af de allerstørste sundhedsprofiler – poste billeder af deres morgenmad bestående af 1 dl skyr og 3 hindbær eller billeder af et pulsur, som viser 1000-2000 kcal forbrændt, fordi de da lige kørte 5(!!??!) hold i træk i fitness.. Man kommer virkelig til at føle, at man selv spiser som en havnearbejder!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luksus granola