Sandwichboller til madpakken

Hjemmelavet mandelsmør

Nå, men jeg lovede jo i går, at jeg ville begynde at poste flere simple opskrifter, så i dag får I jordens nemmeste “opskrift”, som faktisk kun kræver 1 ingrediens. Jo og så en blender af en art. Nemlig mandelsmør! Jeg er kæmpe fan af alle former for nøddesmør, især peanut butter, men mandelsmør sniger sig nu også ind på en skarp 2. plads. Det eneste problem er, at jeg kun køber det, når vi er i udlandet, i Danmark er det jo så latterligt dyrt, og jeg nægter at betale 140 kr. for et lille glas, som man selv kan lave for en brøkdel af prise, især hvis mandlerne også er købt over grænsen… 😉 Og så er det jo utroligt nemt at lave selv, eller det vil din blender måske ikke synes. Jeg smed dem i blenderen i dag efter skole, og jeg sidder nu i skrivende stund med en netop afleveret matematik aflevering og snacker gulerødder og peberfrugt med en teske i mandelsmørglasset. Med udsigten til en lækker træning af ryg og mave samt intervaller om lidt og en weekend fyldt med søde veninder. Det er lidt rart.

DSC00779

Det skal du bruge:

  • 4 dl mandler
  • 1 vaniljestang eller -pulver
  • 1 nip salt, ikke mere end 1/2 tsk
  • Ca. 3 spsk hørfrøolie (alternativt kokos- eller mandeolie eller med en good food processor ingenting)

Sådan gør du:

  1. Tørrist mandlerne på en pande eller i ovnen til de er let gyldne
  2. Blend dem til mandelmel – hjælp evt. blenderen undervejs med en ske til kanterne
  3. Hav tålmodighed 😉
  4. Blend nu vaniljekorn og olie i lidt af gangen
  5. Smag evt. til med salt
  6. Blend igen til du er tilfreds med konsistensen
  7. Opbevares i en skoldet glas på køl

Tip… Put dine tomme vaniljestænger i et glas med sukker, stevia eller whatever, og du har det lækreste vaniljesukker.

DSC00780DSC00770

Står man lige og ikke rigtigt ved, hvad det skal bruges til, er det oceaner af muligheder! Min favorit er nok på vaniljehavregrød eller på overnight oats, men det kan også bruges på grøntsager, frugt som fx æbler, på brød (rugbrød ville nok være lækkert), i skyr eller til kylling (måske uden vaniljen). Eller med en teske… 🙂 Min favorit kombi for tiden er en stor øko-figen med lidt mandelsmør og et par mandler, just saying… Og måske et stykke mørk chokolade til, det er jo fredag 😀

Har I prøvet at lave (eller købe) mandelsmør? I så fald, hvad bruger I det til?

Untitled

   

12 kommentarer

  • Lækkert! 🙂 jeg laver ofte mandelsmør. Jeg rister mine mandler i ovnen og kører dem til smør i min minihakker, mens de stadig er godt lune. Jeg tilsætter lidt godt salt, men ellers gør jeg ikke mere ved det 🙂 Ingen ekstra olie whatsoever. Men god ide med lidt vanilje til variation! En choko-udgave er heller ikke af vejen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg skal altså også have anskaffet mig en minihakker snart! Det er så fint med de små vaniljeprikker 😀 Uhh en choko-udgave kom jeg også i tanke om, sekundet jeg havde puttet det på glas. Det må blive næste gang 🙂

      Jeg var faktisk lige ved at melde mig på dit yogahold i morges, men dynen lokkede lidt for meget 🙂 Det må blive en anden gang.

      /Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tanja Gotthardsen

      Du skal være så velkommen på en time! 😀 Jeg kører heat wave imorgen tidlig, just sayin’! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg købte et glas mandelsmør med chiafrø i USA i efteråret. De første par gange var jeg ikke imponeret, men så prøvede jeg på ristet rugbrød og blev nærmest afhængig 😉
    Dit ser også vildt lækkert ud! Jeg har kun prøvet at lave hasselnøde-/chokosmør, så måske det var på tide at prøve med mandler (og evt. tilsætte chiafrø) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det købte jeg også et lille glas af i USA sidste år – jeg skulle have købt et helt lager 😉 Også af chiafrø, jeg har planer om at få min mor og lillebror til at købe en masse poser med hjem fra USA i foråret. Og Quest bars…

      Hasselnødde-/ chokosmør lyder SÅ lækkert! Det må blive mit næste projekt!

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne

      Jeg har heldigvis stadig en stor pose chiafrø tilbage derfra (men kun to Questbars) – USA <3

      Mit var efter en opskrift af Maja (chocolat.dk) med mælkechokolade og kanel, så den var ikke særlig sund, men en lækker og sundere erstatning for Nutella! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg æææælsker mandlesmør <3
    Hav en rigtig god weekend Anne Sofie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, det er sådan noget her jeg bare burde gøre, men aldrig får gjort! Det er jo så meget nemmere at købe glasset, men hvor har du ret! Det er jo alt for dyrt i længden og i virkeligheden kan man sagtens lave det selv!

    Tak for sparket, jeg må i gang med blenderen 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var også min første gang, at jeg faktisk tog mig sammen og lavede det selv, så du er ikke alene 😉 Det er SÅ nemt, jeg vil næsten påstå, at det er nemmere end at cykle ned i supermarkedet og købe det.

      Ja skynd dig i gang, det er heldigvis blenderen, der gør alt det hårde arbejde 🙂

      /Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg absolut elsker mandelsmør, men har aldrig prøvet at lave det selv. Køber som regel et glas hos en helsekostbutik, og jo, 70 kr. for sådan et glas er ret dyrt i længden!
    Jeg vil helst sikkert prøve at lave det selv, selvom jeg altid bliver ret så irriteret på min minihakker, da den ikke just er verdens bedste til at hakke mandler til småsmykker.
    Dit mandelsmør ser virkelig lækkert ud – håber jeg kan få konsistensen lige så 🙂

    Jeg bruger mandelsmør lige før træning på et stykke knækbrød. Er ikke så vild med det på rugbrød (ligesom peanut butter godt kan blive lidt vammelt på rugbrød, men helt fantastisk på knækbrød). Ellers bruger jeg det som dip til gulerødder. Det er god som pre- og post workout meal 🙂
    Rigtig god weekend herfra kbh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er også så vanvittigt lækkert! Jeg så også to glas i helsekosten i dag, et til 70 kr og et til 129 kr – det til 129 kr købte jeg i Tyskland til 30 kr el.lig… Hvis du bare hjælper den med lidt olie, så tror jeg godt, at den kan klare det 🙂

      Jeg er også vældig tilfreds med det 😛

      Det lyder virkelig som en god idé! Det tror jeg, at jeg vil afprøve om lidt. Jeg er helt enig i, at rugbrød med peanut butter kan blive kvalmt, men hvis det bliver ristet er det for mig en helt anden sag 🙂

      Også god weekend herfra Aarhus 🙂

      /Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandwichboller til madpakken