Look at this Instagram

Jeg fik lige lyst til at dele denne alt for sjove video med jer. Det var faktisk mine gamle lærere, som introducerede mig og min (gamle) klasse for den. Selvom den er en smule ( 😉 ) overdrevet, synes jeg altså, at den passer virkelig godt. Overdrivelse fremmer for forståelse, ikke? Jeg får i hvert fald også til tider nogle undrende blikke herhjemme, når jeg omhyggeligt står og anretter min mad, for derefter nøjsomt at tage billeder fra alle vinkler – ja selv udenfor i sneen. Det er da egentlig også lidt komisk. Jeg tager ofte mig selv i, at hver gang jeg står i et skønt øjeblik med et smil på læben, trækker det i mig for at forevige det – og så helst redigere det og poste det bagefter. Så sent som i lørdags brugte jeg pinligt lang tid på at forsøge at få tre billeder i en collage (det lykkedes ikke, til de nysgerrige). Hvor det topper for mig, er altså selfies. Man (læs: jeg) ser jo så dum ud, når man står der midt i offentligheden og snapper et billede af sig selv. Jeg elsker at se andres selfies, men nøj, hvor synes jeg altså, det er pinligt selv at tage dem. Nå, jeg kunne skrive en masse mere, men videoen siger vist det hele 😀

Untitled

Anmeldelse af Quest bars

DSC00338

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker Quest bars. De smager fantastisk, mætter og er ikke fyldt med alt muligt mærkeligt. Der er ikke noget at sige til, at de er blevet så vanvittigt populære! De er jo geniale, og jeg ville lyve, hvis jeg påstod ikke altid at have en med i tasken, både i skoletasken, rejsetasken, træningstasken og min bum bag. De er alle vegne 🙂 Det er jo så praktisk, hvis man ikke lige er i nærheden af noget rigtig mad, og man er dødsulten. For hvem kan lide det? Jeg har skrevet om dem før på den gamle blog, det kan I læse HER. Men I skal lige have dem igen, for denne gang har jeg været heldig at modtage en lille pakke fra Energilageret, Danmarks nye “fitness mekka”, så der er masser af nye smagsvarianter at fortælle jer om. Jeg har en drøm om at prøve dem alle på et tidspunkt 😀 I får i hvert fald lige anmeldelserne af flere omgange.

DSC00319

Double Chocolate Chunk:

Denne er indtil videre min favorit (selvom det er ret så svært at udvælge én). Der er store, søde chokoladestykker i den let bløde bar, hvilket jeg er helt pjattet med. Hvis man ikke vidste bedre, ville jeg tro, at det var slik. Denne bar er efter min mening den ultimative selvforkælelse!

6 ud af 6 stjerner fra mig af

DSC00345

White Chocolate Raspberry:

I denne bar er der også store, lækre chokoladestykker – disse her er bare af hvid chokolade i et sammenspil med frysetørret hindbær. Denne var ikke en favorit hos mig til at begynde med, men nu elsker jeg den virkelig! Da den er meget sød, er det virkelig lækkert med de lidt syrlig hindbær, da den så ikke bliver alt for sød og “vammel”.

5 ud af 6 stjerner herfra.

DSC00340

Cinnamon Roll:

Som kanelsneglselsker var jeg ret pjattet med idéen om denne bar – og med god grund. Den er lidt “chewy” og blød og minder måske lidt om kold dej (på ingen måde negativt ment). Jeg frygtede lidt, at den ville være kvalm, men det var den faktisk slet ikke. Den har en let smag af kanel og bliver kun bedre efter 30 sek i mikro-ovnen.

4 ud af 6 stjerner

DSC00342

Peanut Butter Supreme:

Hvis der er noget, jeg elsker, så er det peanut butter, jeg kunne slet ikke forestille mig en dag uden (selvom de frygtelige dage hænder) 😉 Mine forventniger var derfor skyhøje, og her blev jeg for første gang en smule skuffet. Den er lækker, forstå mig ret, men den er ikke en favorit. Så er jeg mere til en af de andre, hvor det ikke kun er peanut butter, der dominerer. Men selvom jeg synes, at den var lidt tung, blev jeg alligevel helt trist, da der ikke var mere af den 😀

3 ud af 6 stjerner

(Jeg beklager den spaltede spids har sneget sig med ind på billedet) 🙂

Kort om Quest Nutrition: Det speciele ved Quest er som sagt, at de modsat de fleste andre barer, ikke har en km lang ingrediensliste, de er derimod lavet med forholdsvis få ingredienser og af høj kvalitet samt et en stor mængde af valle-isolat –protein igen af høj kvalitet(op til 21 g per bar). De indeholder derimod en meget lille mængde kulhydrater og er sukkerfrie, men sødet med forholdsvis naturlige sødemidler (fx stevia). De er altså virkelig gode, hvis man har brug for at hurtigt mellemmåltid eller noget lækkert i hverdagen – og så mætter de.

Har I smagt Quest? I så fald, hvilken er jeres favorit?

Untitled

Update på Projekt Bodysquad

Som nogle af jer måske kan huske, så er jeg i gang med et forløb hos en personlig træner, hende her. Jeg skal i alt modtage 3 split-programmer med 3 forskellige fokusområder. Jeg har netop afsluttet den forebyggende fase, hvor der var fokus på at forberede muskler og sener på tung styrketræning. Dette medførte en lettere vægt og flere gentagelser, end jeg før var vant til. Selvom jeg nu stædigt holdte fast i den gamle vægt. De 8 uger er jeg så færdig med nu, og jeg begyndt på det 2. program, hvor der er fokus på muskelvækst med ca. 8-10 gentagelser til failure (altså til hvor musklen simpelthen ikke kan mere). Selvom jeg til tider har bandet lidt over de mange gentagelser og sæt, har det givet pote. Jeg føler virkelig, at der er sket fremgang, især med min teknik, og ja også styrken. Uden at være en blærerøv, er jeg lidt stolt af, at jeg faktisk er gået op i alle øvelser, og nu med en ordentlig teknik. Jeg skylder virkelig min træner et kæmpe tak. Det er vildt, hvor meget et godt program og en ordentlig teknik betyder. Jeg er faktisk blevet ekstremt fascineret af en god teknik, så da jeg i går fik godt med ros fra en (kæmpe) crossfit instruktør, var jeg pinligt pavestolt, da jeg kom hjem og annoncerede mine bedrifter (inkl. en meget blå og lila skulder) 😀 At jeg så lignede noget katten havde slæbt med hjem, er en helt anden sag 😉

DSC00433

Styrketræning er delt op over 4-5 dage, så det hedder: Dag 1: Ben & bryst, Dag 2: Ryg og mave, Dag 3: Arme – biceps og triceps, Dag 4: Skuldre og mave, Dag 5: Ben. Jeg har byttet lidt om på dagene og givet armene sin egen dag, da jeg simpelthen er så latterligt smadret i mine arme efter ryg, at det næsten ikke giver mening at tvinge dem igennem en halvhjertet træning, det hænder dog, at det sker. I de sidste 8 uger skruede jeg efter min træners anbefaling ned for cardio til 1-2 gange. Den har jeg dog skruet op for her på det sidste. Jeg supplerer nu med intervaltræning på enten løbebåndet eller crosstraineren, imellem 15-35 minutter inkl. opvarmning. Jeg har så fart på i 45 sekunder og “powerwalker” derefter i 1,15 minut. Det slår mig fuldstænding ud. Yoga prøver jeg at nå til 1-2 gange om ugen, da det er jordens skønneste pusterum og fantastisk at lære at slippe både bekymrer og en øm krop. Jeg var faktisk til Hot yoga i sidste uge (eller Heat Wave) i de 37 grader, hvilket var helt fantastisk! Det overvejer jeg helt sikkert at supplere mit medlemsskab med! Jeg har altid, så længe jeg kan huske løbet, især i selskab af min mor. Det er lidt svært også at nå, men vi har været af sted to gange i sidste uge, hvilet var skønt. Hvis jeg tager mig rigtig sammen, elsker jeg at løbe før skole. Og så til min store kærlighed for tiden, nemlig crossfit. Jeg er helt fuldstændig pjattet med det (jeg har planlagt snart at få skrevet et indlæg om dette). Jeg bliver simpelthen så vanvittigt presset, og har adskillige gange overvejet at liste ud af lokalet, når jeg ser dagens WOD (workout of the day) på tavlen, så at gennemføre er hver gang en sejr.

foto-1.PNG

Der er ca. 7 måneder imellem disse to billeder, taget i samme spejl. Det er for mig den bedste motivation at sammenligne billeder. Og øh… Jeg synes altså ikke kun, at det er mine arme, der er vokset en smule 😛 Enough said…

Untitled

Sundt eller slankt?

Jeg har efterhånden et par gange fået nogle spørgende kommentar, om alle mine udsagn nu også passer med et vægttab, som fx ikke at tælle kalorier. Jeg vil derfor lige en gang for alle understrege, at jeg aldrig skriver indlæg med fokus på vægttab, i hvert fald ikke mine “tankeindlæg”, som en sød læser passende døbte dem. Jeg er ikke af den opfattelse, at et vægttab nødvendigvis er lig sundhed, det tror jeg, kan være to vidt forskellige ting se fx på bikini atleternes diæt før scenen. Med det ikke sagt, at det ikke kan være sundt at tabe sig, det kan det helt sikkert, især fordi det ofte fører til bedre vaner og mere selvtillid.

DSC004432

Jeg er selvfølgelig ikke så romantisk (læs: naiv), at jeg tror på, at man kan spise alle de kager, man vil og stadig tabe sig. Jeg er godt klar over, at har man fokus på det æstetiske, er man nødt til at styre sig en smule. Hvor sundheden kommer ind i billedet, er jeg dog i tvivl om. Vægttabsdelen synes jeg egentlig bare, at der er nok steder, man kan læse om, så det har ikke været noget, jeg har skrevet med fokus på. Hvis nogle af jer læser iForm eller Alt for Damerne, så har I måske set deres opskrifter, som er delt op efter henholdsvis “slankt” og “sundt”, det synes jeg (selvom det af en mærkelig årsag irriterer mig) egentlig er meget rigtigt, altså at dele det op… Og dog, for slankt er ofte “bare” den kaloriefattige model, og det ved I jo, hvad jeg synes om. Jeg har her de sidste par uger endelig fået klemt røven tilbage i de stramme (nu løsere) bukser og fået mine mavemuller frem, her har jeg samtidig nydt min ferie fuldt ud og spist lidt slik mange af dagene og dessert i sociale sammenhænge, hvis jeg har haft lyst. Det er ikke noget, jeg gider at tænke videre over, jeg siger “nej tak”, hvis jeg ikke har lyst og “ja tak”, hvis jeg har. Man kan også tænke for meget over halvligegyldige ting, ja undskyld mig. Det giver for mig ingen mening, at man skal begrænse sig konstant, netop når man træner meget. Dette var den romantiske side. Ved siden af har jeg så også skruet op for cardio primært intervaltræning og crossfit, samt begyndt at spise en kost baseret på fedt og protein før træning. Ikke noget kontrolleret og striks, bare som i går før og efter bentræning; Et par timer før, 1 lille tapastallerken af avocado, nødder, grønt, hytteost samt lidt fed ost og så 1 stor portion proteinhavregrød med 1/2 banan og nødder samt 1/2 bolle med mandelsmør som postworkout (det var jo ben dag 😉 ). Eller i dag med tun, nødder og grønt før crossfit og mavetræning og så “protein smoothie” mm. bagefter.

Jeg erstatter også ofte spaghetti med squash, sukker med stevia og brød med stenalderbrød, men altså, det kan I jo læse om 117 andre steder. For lige at illustrere min pointe mener jeg, at hvis man skal vælge et alternativ for en cola, ville nogen måske mene, at det slanke alternativ var en cola light, hvor det sunde alternativ var en smoothie, som jo indeholder de farlige kalorier. Jeg synes bare, det er en fejl, at de to ting næsten obligatorisk hænger sammen. I hvert fald, når slankt bliver til sundt (fx Nupo), den omvendte vej rundt synes jeg holder langt mere. Så ikke ment, som at de to ting udelukker hinanden.

Hvad siger I; kæder I også sundt og slankt sammen?

P.S. I må undskylde mit sindssyge hår, min lillebror er overbevist om, at det faktisk tilhører en løvemanke… 😉

Untitled