En kærlighedserklæring

Luksus granola

Jeg har bragt opskrifter af mysli eller “granola” gentagende gange, men jeg bliver lige nødt til at poste en sidste. Okay, jeg ikke love, at det bliver den sidste. Denne her er nemlig for god til ikke at blive delt. For hold nu op, hvor blev den vellykket (sagde hun ydmygt). Jeg har ladet store, søde stykker nødder og kerner være det dominerende, hvilket gør det lidt ekstra god. Og fordi, den er så god, har jeg døbt den til at hedde granola. Jeg har læst mig frem til at forskellen på granola og mysli er, at granola er ristet fx i honning? Sidder der en ekspert derude, er I velkomne til at rette mig 😉 Jeg har i hvert fald et billede af, at granola er lidt mere luksus (og lækkert)? Jeg kan da godt indrømme, at jeg har spist den direkte fra glasset med en ske, især da den var lun.

DSC00447 DSC00448 DSC00449 DSC00489

Det skal du bruge (jeg hældte bare, så tallene er lidt lige gyldige):

  • 2-3 dl mandler
  • 1 dl paranødder (evt. hasselnødder)
  • 1-2 dl valnødder (evt. pecannødder)
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1,5 dl grovvalsede havregryn
  • 1,5 buggryn
  • Ca. 6 gode tsk honning
  • 4-5 spsk stevia
  • Ca. 1 dl rosiner (eller andet tørret frugt)

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180- 200 graders varmluft
  2. Hak nødderne groft
  3. Blend det hele på en bageplade (smelt evt. honningen, ellers gør den det i ovnen)
  4. Rør jævnligt rundt med en palet på bagepladen og tag det ud, når det hele er flot gyldent – efter ca. 15-20 min.
  5. Lad det køle af, før det kommes i lufttætte bøtter

P.S. det nederste billede er en lille teaser på bloggens næste opskrift 😉

Untitled

   

2 kommentarer

  • Louise

    Nam! Endnu en dejlig opskrift. Jeg har bare et lille spørgsmål – hvor længe kan sådan noget stå, før det skal spises, ville du tro?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skønt den kan bruges! Altså jeg spiser næsten lige med det samme af den direkte fra pladen 😉 Før den skal i en bøtte, skal den dog helst være helt kølig, så den ikke bliver blød.

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kærlighedserklæring