Giveaway time!

Koldhævede boller og lidt brødsnak

DSC00320

Hvis der var noget, jeg før i tiden elskede, så var det at bage – brød! Altså som i jeg var ved at skrige en dag, jeg så Claus Meyer 😉 Jeg er ikke stolt af det, men jeg kan dog heller ikke løbe fra det (altså Claus Meyer delen forstås). Jeg lavede surdej, rørte dej i timevis og varmede den glødende bagestenen op, så hele huset var på rand til sauna status. Det er ikke helt mærkeligt, at jeg fik nok, der er vel grænser for det bageri og grænser for, hvor meget brød jeg kunne proppe i familie og venner. Da min mor så i går aftes bad mig om at slå en dej sammen til morgenbordet, var det næsten ukendt territorium, jeg begav mig ud på. Jeg vil dog ydmygt påstå, at jeg stadig ikke er tabt bag en vogn – de blev altså ret så lækre! Jeg elsker stenalderbrød, blomkålspizza og alt det andet halløj, men der er i mine øjne ikke meget, der slår en nybagt bolle (med smør). Jeg ved godt, at mange hellere ville dø end at spise hvedemel, men hvad pokker. Det skal der i min verden være plads til, uden at det skal betegnes som et cheatmeal eller som værende syndigt.

DSC00326

DSC00327

Det skal du bruge til mange boller:

  • 4-5 dl hvedemel (gerne tipo 00)
  • 8-10 dl groft ølandshvedemel
  • 1,5 dl surmælksprodukt (fx A38)
  • 7,5 dl koldt vand
  • 2 tsk sukker
  • 0,125 dl salt
  • 0,5 dl sesamfrø
  • Gær på størrelse med 1 stor ært

Sådan gør du:

  1. Oplås gær i vandet
  2. Tilsæt A38 samt mel (lidt af gangen), sukker og sesamfrø
  3. Tilsæt til sidst salt
  4. Ælt dejen på en røremaskine eller i hånden i ca. 15 min.
  5. Lad den hæve tildækket et køligt sted natten over
  6. Bages i en opvarmet ovn ved 275 grader i ca. 15-20 minutter

DSC00334

 

Jeg håber, I har jer en skøn søndag. Herhjemme bliver der skrevet matematikrapport, inden jeg om lidt smutter lidt op og træner mave, crossfit og yoga (med en 1/2 bolle med peanut butter og jelly  i maven) 🙂

 

 

   

10 kommentarer

  • Hold op, hvor ser de boller bare fantastiske ud! Uha, hvor skal den opskrift prøves! Jeg prøver også (så vidt muligt) at holde en “clean” livsstil, men jeg synes, at du har fuldstændig ret. Det skal også være plads til en friskbagt bolle med smør en gang imellem! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hihi mange tak! Jeg synes helt sikkert også, at du skal prøve dem en dag! Det gør jeg jo egentlig også, men bagt fra bunden og med gode (øko)råvarer, så synes jeg egentlig ikke, at det falder helt ved siden af en “clean” livsstil 🙂 Man kan helt glemme, hvor skønt nybagte boller smager 😀

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser de bare gode ud! Der er ikke noget bedre end friskbagt brød 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak! Helt enig, det er virkelig himmelsk 😀

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal der altså også være plads til, for der er helt sikkert ikke noget bedre end sådan en lun hjemmebagt bolle med smør.. Mmmm…
    Det er ikke sundhed at forbyde sig selv de ting, man virkelig elsker! Som ny læser er det virkelig skønt at læse, at du ikke er all-in fanatisk, som så mange andre! Skønt! 🙂
    – Og virkelig en fed blog, du har dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hej Henriette og velkommen til bloggen! 🙂
      Jeg kunne ikke være mere enig, det er vitterligt noget af det bedste – især en søndag morgen med sne og solskin. Jeg kunne igen ikke være mere enig med dig, sundhed skal i min verden være at gøre alle de ting, man netop elsker 😉

      Tusind tak for de søde ord! Ha’ en skøn aften.

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, de ser fantastiske ud! Du har helt ret: hvedemel er blevet den nye fjende og måske skulle man slippe lidt af med en god, hvid bolle ind i mellem 😉 Jeg tåler desværre ikke gluten særlig godt, men hvis jeg gjorde, så ville boller som disse være mit foretrukne treat meal! De smager jo intet mindre end fantastisk 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Christina

    Jeg elsker din blog, Anne Sofie! Du skriver så dejligt, og jeg får tit et smil på læben, når jeg læser den 🙂 Og så elsker jeg altså din tilgang til krop, kost og træning. Lige lidt velfortjent ros herfra 🙂 Ha’ en dejlig aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh mange tak, hvor er du sød! Jeg elsker også at følge dig – du er en kæmpe inspiration.

      Ha’ en skøn weekend<3

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Aarslev

    Ser så lækkert ud! Ved du om det kan laves som et flute i stedet? Mangler en opskrift på luftigt brød!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Giveaway time!