Dadelkugler med peanut butter og kokos

Make it a lifestyle – når sundhed kommer i første række

Jeg fik lyst til at skrive dette indlæg her på en grå lørdagaften efter at have læst et fantastisk post på Instagram fra en ærlig og sej “bikini atlet”. Hun formåede nemlig at sætte ord på nogle tanker, jeg også selv har gået med de sidste par år. Nemlig om det at gøre fitness og sundhed til sin livsstil. Hendes “fitness liv” er måske på et lidt andet niveau end mit med overblik over kalorieindtag, konkurrencer, osv. Uanset niveau, kan det at have en passion for træning og sundhed have en kæmpe effekt på ens dagligdag, måske virker det så naturligt efterhånden, at man slet ikke tænker over det, men ikke desto mindre er det sikkert noget omverdenen kommenterer på.

Jeg tror, det er det, der gør Instagram til et mekka for “sundhedsfreaks” – andre med den samme livsstil. Andre der forstår, at det ikke er for at torturere sin krop, at man spiser grøntsager og skyr og sveder flere liter om ugen. Eller at proteinpulver er doping. Jeg har tit overvejet, hvordan mit liv ville se ud, hvis jeg aldrig var blevet forelsket i denne livsstil. Om jeg ville drikke mig i hegnet hver weekend for så at sove til kl. 12 og bruge dagen i sengen, se serier til mine øjne bliver firkantet og spise mærkelig mad. Det er meget muligt, og nogle ville sikkert mene, at dette er måden at være ung på og “leve livet”, det er bare ikke mig. Det skal ikke forstås som, at jeg aldrig kunne finde på det, det er appelerer bare ikke til mig – i hvert fald ikke hver weekend.PicMonkey CollagePicMonkey hCollageNu skal I lige love, at I ikke sidder og tænker, at jeg er fanatisk og mærkelig, når I læser videre… I skal heller ikke tænke, at jeg prøver at konvertere jer til “religionen” fitness(som det for mange vist efterhånden er blevet). Denne her verden er på mange måder en ekstremt selvisk verden, hvor størstedelen handler om en selv, hvad man skal træne, hvad man skal spise. Dette styrer dog på ingen måde mit liv, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke planlægger hverdagen udfra især min træning. Det første jeg tænker på, når jeg får smidt et arrangement i hovedet er: “hvordan får jeg det koordineret med min træning”. Jeg kan godt afsløre, at jeg allerede nu tænker over, hvordan jeg kommer igennem min 5 ugers studietur næste år. Det lyder måske som om, jeg er på grænsen til at være afhængig, og sandheden er, at det er jeg sikkert også. Jeg er afhængig af den velvære, jeg får af det. Før i tiden havde jeg et frygteligt temperament og et mildest talt træls forhold til min krop. Ikke sagt, at jeg er en engel i dag, men jeg er glad, glad for min krop. Jeg tænker dog sjældent over, hvad jeg mon får serveret ude. Jeg spiser, hvad jeg får serveret, når jeg er ude (det har min mor lært mig) 😉 Det synes jeg er almen høflighed. Og man dør jo ikke af det. Tværtimod tror jeg på, at en krop som er meget i gang i ny og næ har godt af en energirigt måltid. Denne livsstil kræver planlægning, planlægning af måltider, planlægning til at få træning presset ind.

IMG_9486IMG_9496

Og så får I lige for første gang et “før og efter billede” af mig. Det er ikke noget, jeg har haft lyst til at dele før i tiden, men nu skulle det være 🙂 Jeg har aldrig været særlig stor, bare lidt rundere i kinderne og et par BH-størrelser større, men gud hvor har jeg det meget bedre i dag(ogå betydeligt bedre, end perioden, hvor jeg var sådan lidt spinkel).Jeg husker tydeligt denne ferie, hvor billederne er taget, jeg var så latterligt utilpas i min krop – undtagen på mine løbeture. Og billedet, hvor jeg er lidt mager, som min omgangkreds sagde – det hele gik op i buksestørrelser og forbrænding. Det kan godt være, at der med denne her livsstil ryger et par uforstående venner i svinget, kræver noget planlægning og til tider at skulle forsvare sine valg, men jeg kunne ikke ønske det anderledes. Denne livsstil har givet mig så meget, bl.a. denne blog, som jeg elsker så højt. Det virker måske for nogen meningsløst at stå og løfte en stang metal, men gud hvor jeg elsker det. Og ærlig talt synes jeg en portion choko-havregrød eller en Quest bar smager bedre end pizza eller andet halløj. Så hvorfor ikke vælge det?

Untitled

   

8 kommentarer

  • Line

    Et spændende indlæg! Du beskriver meget godt hvordan jeg har det med min krop, før du begyndte på den livsstil du har nu – utilpas. Jeg er endnu ikke kommet til det punkt, hvor det ikke er en daglig kamp, hvor det ikke er hårdt at hive mig selv op ad sofaen. Jeg ved ikke hvordan jeg skal overvinde kampen. Men når jeg læser dit indlæg ved jeg at jeg skal blive ved – for jeg vil så gerne være tilpas i min egen krop! Jeg syntes at det er dejligt at læse at du lever den livsstil DU gerne vil – men samtidig ikke går på kompromis med dit social liv – for det skal jo gerne være plads til at spise ude, fejre fødselsdage med kage og lidt bland-selv slik en fredag aften med veninderne. Hvad andre så syntes om ens livsstil ellers, er jo ikke dit problem. Så længe at der er balance, handler det jo om hvordan man selv har det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det glæder mig at høre, at det spændende læsning 🙂 Hvor bliver jeg stolt og glad over, at du bliver motiveret til at fortsætte kampen med mit indlæg – så er jeg et styks lykkelig blogger. For mig var “nøglen” egentlig bare at kæmpe og kæmpe til det til sidst ikke var en kamp længere, men et fantastisk frirum. Det var lige præcis min pointe (selvom den var godt pakket ind), at man skal finde en livsstil, der føles rigtig for en selv. At det at være social til tider kræver, at man (selvom man ikke har brug for) skal skeje lidt ud, er jo ikke verdens undergang. Så hellere bare nyde det og hyggen, efter min mening 😉
      Det har du helt ret i – det glemmer man bar nogle gange. Du har så evigt ret.

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig, rigtig godt indlæg! Jeg blev også meget inspireret af Nanas post på Instagram om ærlighed og fitness.

    Det er lidt sjovt at man skal undskylde for sig selv på en måde. Du skriver det med ikke at være “fanattisk” og det ord bruger jeg også SÅ tit når jeg forklarer folk: nej nej, jeg er ikke fanatisk. Det er da skægt at man skal retfærdiggøre sin sunde livsstil, men folk skal aldrig retfærdiggøre at spise pizza og drikke øl flere gange om ugen? 😉 Dermed ikke sagt at fitnesspiger ikke kan skeje ud, jeg spiser også usundt ind i mellem, men det er ikke det som er centrum i mit liv, det er træningen og den sunde kost. Og det er der mange der ikke forstår! Det er nok også derfor jeg selv er draget til Instagram, som du skriver; det er et fællesskab 🙂

    Du ser fantastisk ud og har virkelig gennemgået en flot forvandling, det er super sejt!

    Anna – http://thewonderwomanwannabe.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det var nemlig et virkelig godt post!

      Det har du fuldstændig ret i – jeg er, som det kommer til syne, virkelig slem til det. Jeg tror egentlig også, at det bunder i, at jeg virkelig ikke har lyst til at skabe en blog med løftede pegefingre, begrænsninger og fanatisme. Men ja, du har så evigt ret. Det er jo helt absurd, at hvis man passer på sin krop, og går op i det, render man rundt og undskylder. Lever man derimod af ting og måske ligefrem er inaktiv,så man derfor ikke ikke ligefrem passer på kroppen, kunne de færreste finde på at undskylde sig selv for omverdenen.

      Hvor er du sød – mange tak 😀

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mathilde

    fedt indlæg! elsker dit syn og tilgang til begrebet sundhed. virkelig inspirerende indlæg. hvor meget har du tabt dig?
    hilsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Tusind tak 🙂 – og tak for din søde kommentar. Uh, det ved jeg desværre overhovedet ikke, vi har aldrig haft en vægt i huset. Men jeg skyder på ca. 8-10 kg, stille og roligt. Jeg er dog overbevist om, at jeg har taget en del på igen – dog i muskler 🙂

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super dejligt indlæg, smukke! :-*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak<3 Jeg har forresten længe ville spørge dig om, du ikke har lyst til at skrive et gæsteindlæg?

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dadelkugler med peanut butter og kokos