Ny favorit - proteinpulver

Du får kun 1 krop

Morten fra Proteinopskrifter skrev for en uges tid siden indlægget om “fat talk”, altså om især piger og kvinders konstant trang til udtrykke sin utilfredshed med sin krop, hvilket mange har en tendens til at dele i offentligheden. Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det lige igen. Dette er i mine øjne især “farligt”, når mange smukke, slanke mennesker deler sådanne holdninger på medier som Instagram (ja, ja den kører jeg lidt på for tiden), hvor der så sidder en masse med lidt flere kilo på sidebenene end vekommende og ser dette. Hvad er de så? Mega fede? Hvis man så i forvejen havde lidt lavt selvværd, er sådan et post da bare toppen af lagkagen.

IMG_9487Jeg har selv virkelig været typen, der hele tiden spurgte “ser jeg fed ud i de bukser?”. Efterhånden som jeg så skrumpede, så stoppede jeg med at dele denne holdning. Nok mest fordi jeg fik mange kommentarer om at være lidt mager og tynd, og om jeg nu huskede at spise. Og selvom det var ment på en lidt negativ måde, og at jeg ikke ligefrem brød mig om disse kommentar, så tror jeg, at de på en eller anden måde behagede mig. Sådanne kommentarer får jeg ikke så ofte længere. Helt modsat kom en veninde til at udbryde, da hun så nogle gamle billeder af mig “gud hvor havde du bare meget tyndere ben dengang!”, hvorefter hun prøvede at bortforklare det med, at jeg jo bare var tyndere dengang – selvom hun ikke kendte mig på det tidspunkt. For hvis hun havde kendt mig, så havde hun vist, at jeg konstant var svimmel og sulten – og dårligt tilpas. Så det var med at være tynd er lig med lykken, det er for mit vedkommende det værste fis. Man er dog efter min mening et skridt nærmere lykken, hvis man lærer at slutte fred med sin krop. Hvis man har det, vil man også være i stand til at grine af sådanne kommentarer. Førhen havde jeg uden tvivl sat i gråd. Selvfølgelig har jeg også dage, hvor er lidt utilfreds med det hele, hvilket jeg har to løsninger på. 1. Prøv at smil til dit spejlbillede, løft brystet og hagen og se lidt stolt ud. 2. Bevæg dig! Jeg ved godt, at det ikke er løsningen på alt ondt, men lige her hjælper det mig med at sætte alt i perspektiv. Om det så er løb, yoga, crossfit eller styrketræning, som alle har mit hjerte for tiden. Så husker jeg lige på, hvor sej min krop egentlig er, og hvor langt jeg er kommet på så mange måder på 1/2 år med styrketræning. Det virker så meningsløst at styrketræne, men det er det virkelig ikke for mig. Jo det har givet mig et større bagparti (thank you squats), nogle brede skuldre og større lår(igen, thank you squats) – og hvad så? Jeg kan stadig klemme mig ned i de samme bukser – nu passer de jo bare. Det har givet mig et naturligt forhold til mad – og til store portioner.  Og så har det giver mig evnen til at skrue et låg af en flaske uden hjælp, af en dreng 😉

Min pointe er egentlig bare, at det som virker uopnåeligt og idealiseret, ofte kommer til at fremstå som at finde guldet for enden af regnbuen. Nogle stræber efter at ligne modeller, andre bikini atleter, andre Marilyn Monroe. Men det der i bund og grund efter min mening er vores ideal, er den krop, vi har fået tildelt. Det er den, vi skal passe på – og elske (sagde hun uden, at det lød alt for hippie-agtigt) 🙂 Så at bruge hele livet på at kritisere den er da spild af tid og kræfter. Så hellere passe godt på den, hvilket også inkluderer at slippe alle former for kontrol, spise slik og huske sine hviledag, når kroppen har brug for det.

Det er som om, det er mere velanset at udtrykke utilfredshed med sin krop, end at sige, “hold kæft, hvor ser jeg godt ud i dag”. Det er da langt ude.

Untitled

 

   

9 kommentarer

  • Emma Eriksen

    JEG ER SÅÅÅÅ STOLT AF DIG!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Skønne Anne Sofie…hvis alle bare kunne se det du ser, du er simpelthen GULD værd ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Hvor er du sød! Mange tak seje Berit! Det er også guld værd at have en coach som dig!

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Rigtig flot indlæg! Du har virkelig fat i et godt budskab 🙂
    Har lige et spørgsmål; Når man skal melde sig ind i Fitness World, går man så bare derned, køber et medlemskort og begynder at træne? Ellerbestiller man en instruktør time? Og hvad vil du anbefale? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Mange tak! Det er jeg glad for, at du synes 😀
      Ja, det gør du. Du går bare ned i centeret og melder dig ind i receptionen. Du kan evt. lige tjekke deres hjemmeside ud 🙂 Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med en instruktør time? Mener du hold, eller?

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Jeg mener sådan om det er normalt at man får en “rundvisnings time” ? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Workout With Me

      Det tror jeg ikke, nej, men mon ikke om sådan en er gratis? Det var den i hvert fald engang. Ellers kan man betale 175 kr og få lagt et program af en personlig træner, samt få en lille snak om ens mål osv. 😉

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Det første gang jeg læser med og må indrømme at jeg trykkede på “follow” med det samme!
    Jeg synes simpelthen du har de fedeste meninger, og elsker at de minder lidt om mine.. Så føler jeg mig da ikke helt alene 🙂
    Må give dig ret i at vi er så gode til at sige: “Jeg er så tyk” og sådan noget. De fleste unge (læs: jeg) fokusere så meget på andres meninger og andres udseende, at vi glemmer at kigge på personen som står i spejlet og kigger tilbage, som ofte ser helt ok ud. Vi glemmer og sige: “I dag er jeg hammer lækker!” Vi burde huske på disse dage hvor selvtilliden er helt i top, og glemme de dage hvor alt ikke er godt nok.
    Udover min egen lille “konklusion”, vil jeg sige at jeg synes du har nogle ekstrem gode tanker! Jeg elsker det jeg har læst, og vil sige at du lyder som en super sej person.
    Jeg synes i hvert fald du skal have credit, for jeg er en af dem som ikke magter trænings blogge, da de bliver for meget i længden.. Hvis du forstår hvad jeg mener 😉
    Men du er super god og har trykket follow! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny favorit - proteinpulver