Girlscrush - Beyoncé

Sundhed?

Jeg blev for lidt tid siden spurgt om, hvordan jeg ville definere begrebet “at være sund” – selvom jeg normalt snakker som et vandfald, blev jeg i det øjeblik tavs, da jeg ærlig talt ikke anede, hvad jeg skulle svare. Siden da, har spørgsmålet og forskellige svarmuligheder kørt rundt i hovedet på mig. Jeg er kommet frem til, at det er et meget individuelt svar, man kommer med – hvor intet svar er forkert. Hvad der er sundhed for én, er ikke nødvendigvis sundhed for en anden. I kan dog i dette indlæg få et indblik i, hvorfor sundhed er det, som det er for mig i dag.

Til trods for, at jeg sikkert hører ind under kategorien “sundhedsblogger”, er jeg begyndt at hade ordet sundhed. Jeg ved ikke noget værre, end en der står og prædiker om sundhed – også selvom dette indlæg måske er min måde at prædike om sundhed på. Jeg har på det sidste flere gange, spurgt mig selv om, hvorfor jeg egentlig blogger. Det gør jeg selvfølgelig af mange grunde, men en af de primære grunde er nok for at bidrage med min definition af sundhed. For mig bunder sundhed nok dybest set i, hvordan man har det inden i. Sundhed er for mig at gøre ting, der gør mig selv og andre glade. At spise sundt, fordi det er det min krop har godt af, men samtidig også kunne tillade sig selv at tage på ferie med sine veninder og spise lige, hvad der bliver serveret. At træne fordi, der gør én glad i låget og samtidig kunne give sin krop dage til at restituere i ny og næ. Mange brækker sig sikkert over ordet balance, men det tror jeg virkelig på, er kernen i sundhed. At være i balance med sig selv.

Mor70 11

Jeg har på ingen måde altid været i balance med mig selv, eller har for den sags skyld haft en sundt forhold til min krop, mad og træning. Jeg har aldrig været direkte spiseforstyrret, men jeg har været igennem den periode, som det er min opfattelse, mange piger på den alder går igennem. Det der med aldrig at være tilfreds med sig selv og sin krop – det kan altid blive bedre. Og selvom jeg godt selv ved, at jeg er del større, end jeg var for et år siden, har jeg det tusind gange bedre, og min krop udvikler sig konstant. Jeg var for 1-2 år siden så ubegribeligt ked af, hvordan min krop så ud. Jeg gik i en klasse, hvor alle pigerne de omkring 7.-8. klasse var utrolig tynde, hvilket jeg ikke var. Det var ikke sådan, at jeg var tyk, men bare ikke sådan en str. xxxs agtig. Jeg følte mig sikkert dybest forkert – det virkede jo som om, at alle de andre kunne spise alle de marsbars, de havde lyst til og stadig forblive tynde som siv. Om det var virkeligheden, er så en helt anden diskussion. Jeg kunne ikke selv se, før vi engang vejede os sammen, at jeg egentlig var en del større end de andre. Her stammer min modstand imod vægten sikkert fra. I et projekt om at kunne være i min konfirmationskjole købt i en str. S, begyndte jeg så at træne. Træning var noget, der handlede om at forbrænde og bare skulle overstås. Meget ulig sådan som jeg har det i dag. Lige så stille opdagede jeg igennem timevis af læsning på nettet i blade, at kosten også var vigtig. Så den nysgerrighed spirede tilmed langsomt. Jeg var af den opfattelse af mad med mange kalorier i var usunde, og nogle man skulle holde sig fra. Igen meget ulig den holdning, jeg har i dag. Dette handlede bestemt ikke om sundhed, men om at være slank – eller at se ud som de andre.

Jeg tabte mig langsomt igennem årene, og jeg elskede kommentarerne, det førte med sig. Men i takt med vægttabet førte også en trang til at holde vægten og endda gøre formindske den. Mit forhold til mad blev forskruet og meget samvittihedspræget, og jeg sagde nærmest hver evig eneste aften til aftensmad “det her er også næsten, det eneste jeg har spist i dag”. Sikkert som en undskyldning for at spise. Jeg var ekstremt uvidende og usikker, hvilket ofte resulterer i mærkelige handlinger. Heldigvis blev jeg reddet ud af denne absurde tankegang af min fornuft, venner og familie, før det resulterede i noget værre, end det var. Jeg havde dog også lige en overgang, hvor jeg var ekstremt kulhydratforskrækket (tak til medierne). Her forsvandt min forskrækkelse for fedt, og min opmærksomhed på indtagelse af proteiner opstod, så noget godt kom der ud af det. Jeg tror dog faktisk, at der har den primære grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag, er min styrketræning. Den betyder alverden for mig, og er jordens skønneste frirum. Samt min stiftelse af bloggen. At have en sundhedblog medfører også ansvar og baggrundsviden. Man kan i min verden ikke være et godt “forbillede”, hvis man ikke har dette med i bagagen.

Alt dette har for mig været en proces til, hvor jeg er i dag. Og netop derfor synes jeg, at det var vigtigt, at I blev en del af min “fortid” – for at forstå min måde at opfatte sundhed på, og hvorfor jeg ofte til afstand til mange ting. I er velkomne til at stille alle de spørgsmål, I har lyst til 😀

Hvordan ville I definere sundhed?

P.S. jeg ved godt, at min reducering på billedet er virkelig grim… Prøv at se charmen i det 😉

http://www.gymnordic.com

Anne Sofie

   

4 kommentarer

  • Ej det var da et dejligt billede. F redgering, det er da skønt! 🙂

    Amalie
    http://mallibue.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hihi mange tak… Det oprindelige billede er dog endnu bedre – det var bare lidt malplaceret i sammenhængen 😉

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Elsker den måde du ser tingene på! -Kunne simpelthen ikke være mere enig!
    Har haft præcis den samme fortid som dig. Det er som at læse om mig selv, fuldstændig! Bare det for mig var i året, som jeg skulle konfirmeres. OG heldigvis ligesom dig, var det også mine venner og familie, som hjalp mig på rette vej.

    Du er så inspirerende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hej Anne,
      Tusind tak for din søde kommentar. Det er lidt “sjovt”, at så mange af os piger skal igennem sådan en periode for at komme over på den anden side. Skønt at høre, at du er på den rette vej 🙂

      Hvor er du sød! God jul til dig.

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Girlscrush - Beyoncé