Teknik frem for kilo

Dette er hovedtanken bag mit nye program, som jeg de næste 8 uger (fra på mandag af) vil følge. Jeg har i dag haft min første personlige træning med Berit fra Bodysquad. Hvilket var en virkelig fed oplevelse! Jeg glæder mig allerede til at træne med hende igen. Jeg fik præsenteret det forløb, jeg skal igennem over de næste 6 måneder, teknik og øvelser, samt gennemgået min kost. Programmet, jeg skal følge de næste 8 uger, er bygget op af 4 styrketræningsdage, højest 1 dag med cardio og så ellers yoga, hvile og gåture af lyst. Det bliver lidt en omvæltning, da jeg jo er vant til at styrketræne 6 gange, løbe minimum 2 gange og ellers ro på romaskinen. Det gør dog, at jeg helt sikkert endelig lærer at prioritere “mindfull træning” som pilates og yoga. Det har længe været mit svage punkt, da det har stået lidt i skyggen af min styrketræning, som jeg har jo har prioriteret højest. Men det har jeg helt sikkert godt af det – og så kunne det da også være lidt sejt at blive smidig 😀 photo IMG_8055_zps78621ee1.jpg

Selve styrketræningen bliver også markant anderledes. Jeg er vant til at løfte relativt tungt, altså omkring 3 sæt a 6-10 gentagelser. Sådan bliver det ikke længere. Nu hedder det ca. 12-15 gentagelser a 4-5 sæt. Nogle få med 20 gentagelser, nogle få med 5 gentagelser. Der ud over, cuttes mine pauser ned til maks. 60 sek. Og styrketræningspassene startes ud med en opvarmning af ledene som især er vigtig, når der skal trænes ben. Hele dette program har som fokus at udfordre min udholdenhed samt teknik. I får lige et indblik i, hvad formålet er med de næste 8 uger:

“Formålet med de første 8 uger er, at få din krop ud af den vante gænge og forberede sener og led til at træne tungere/tungt, samt at øge udholdenheden i musklerne. I dette program skal pauserne mellem sættene være højest 60 sek. og det vil være udfordrende for din udholdenhed.”

“Du kan supplere frit med yoga. Løb og anden cardiotræning skal du begrænse til HØJEST én dag om ugen, de næste 8 uger (og aldrig på en bendag), da du ellers nemt kan komme til at overbelaste dit nervesystem. SÅ, som du kan se, får du kun 4 dage om ugen med styrke, højest 1 dag med cardio, og ellers yoga og HVILE.”

Lige nu er min motivation i top, og jeg glæder mig latterligt meget til at starte på det nye program. Det bliver dog helt mærkeligt ikke at kende alle øvelserne, men det er til gengæld også det, der får min motivation i vejret. Ved siden af vil jeg dog også øve mig på at kunne lave chin-ups, pull-ups og dips (i stativ) uden elastikken – der er dog lang vej endnu. Måske et nytårsforsæt? Og apropros nytår (okay ikke et helt så diskret emneskift), meeen i morgen har jeg endelig juleferie. Den sidste aflevering er nu afleveret, så i morgen bliver bare hygge med sin søde piger, hvor julegaver skal købes – nej, jeg er ikke gået i gang endnu… 😛 Og jeg har heller ingen anelse om, hvad jeg give folk. Så det er jo fedt 😉 Og en sidste ben- og brysttræning på mit gamle program med min seje træningsmakker. Så der er udsigt til en skøn dag. 

http://www.gymnordic.com

Anne Sofie

Den perfekte havregrød

Jeg er helt pjattet med, at noget så basalt som havregrød er kommet på mode. Hvor det  måske før blev betragtet som en kedelig og lidt sørgelig spise, er det nu totalt hypet på fx Instagram. Med forskellige toppings, i en overnight version, med proteinpulver, med andre korntyper osv. Jeg har tidligere allerede postet en et par opskrifter på havregrød, men jeg må nu erkende, at ingen af dem kan hamle op med denne her. Selvom det måske nærmest er i overkanten, at kalde det en opskrift 🙂 Jeg putter jo, som i nok ved, næsten altid proteinpulver i min havregrød, da mætheden for mit vedkommende ellers hurtigt udløber. Der ud over, smager det jo godt. Problemet var bare, at den ofte blev lidt grynet og mærkelig i konsistensen. Det har jeg nu endelig fundet løsningen på! Pulveret skal nemlig ikke koges med, men røres i bagefter sammen med en æggehvide (jeg har prøvet et helt æg, det tog bare alt smagen fra pulveret?)…

Disse to opskrifter er mine 2 absolutte yndlingsopskrifter på havregrød.

 photo 96732cdb-9218-4133-b050-7136972dc7f0_zps44d6b731.jpg

Til chokoladegrisen:

  • 1 dl fintvalsede havregryn (evt. halvt havre, halvt ruggryn)
  • 1/2-1 scoop proteinpulver med chokoladesmag fx. denne, denne eller denne
  • 1 æggehvide
  • 3 dl vand
  • En smule salt
  • Et sjat mælk
  • Top den med: 1 banan i tynde skiver, peanut butter, solsikkekerner, mandler og morbær
  • OBS: Har du ikke proteinpulver, så put hele ægget i og tilføj kakaopulver i stedet, og måske lidt til at søde den med

 photo IMG_7957_zpsa001e361.jpg

Julegrøden ala. risengrød:

  • 1 dl havregryn (evt. halvt havre, halvt buggryn)
  • 1/2-1 scoop vaniljeprotein – denne er klart min favorit
  • 1 æggehvide
  • Lidt salt
  • 3 dl vand
  • Et sjat mælk
  • Top den med: Kanel, et æble i tern, peanut butter eller mandelsmør, hørfrø og mandler (evt. et par friske dadler og frysetørrede hindbær)
  • OBS: Har du ikke proteinpulver så spis evt. et blødkogt æg ved siden af eller put et helt æg i grøden

 photo IMG_8066_zps06908204.jpg

Sådan laver du grøden:

  1. Bland gryn, vand og salt i en gryde
  2. Rør jævnligt rundt til grøden har fået den ønskede konsistens
  3. Tilsæt nu æggehviden
  4. Og nu det eventuelle proteinpulver og et lille sjat mælk
  5. Voila! 😉

 photo IMG_7535_zpsef0f0d20.jpg

Andre forslag:

  • Mango, mandler, frysetørrede hindbær, friske dadler, peanut butter og morbær (som på billedet)
  • Tilføj evt. en klat skyr ovenpå din havregrød
  • Det kan også være lækkert at koge bær eller frugter med i grøden
  • Kompot af fx rabarber, blomme, æble etc. er også altid en sikker vinder på grøden
  • Stil evt. grynene og vandet i blød i gryden aftenen før, det er nemt, og det skulle gøre et eller andet sundt ved grynene 😉
  • Hak et par dadelkugler i små stykker og på dem oven på din grød

Anne Sofie

 

 

Anmeldelse af Bodystore

Jeg har som sagt været så heldig at modtage denne ekstremt lækre “julegave” fra Bodystore, og jeg vil i dette indlæg uddybe lidt, hvad den indeholdte. Jeg er allerede fuldt i gang med at prøve det hele, og jeg kan godt love jer, at barerne er fantastiske! Jeg har faktisk prøvet en af varianterne før, og det seriøst som at spise en slikbar. Præcis derfor, kan jeg dog også godt lide at gemme dem til “særlige” lejligheder. I det hele taget er jeg lidt imod at proppe sig med alt for mange kosttilskud. Helt modsat er jeg dog også af den overbevisning, at det ikke kan skade, men derimod passe på kroppen, hvis man træner meget eller er i underskud af protein, D-vitamin, Omega 3 etc. Som et supplement til sin kost selvfølgelig 😉
 photo IMG_8029_zpsf6c8be75.jpg

Octane, Star Nutrition: Dette produkt er et intra-workout-produkt, som som navnet antyder skal indtages under din træning – ligesom aminosyrer, hvilket denne også primært indeholder.

Jeg har lige nappet nedestående fra Bodystores hjemmeside 🙂

Octane fra Star Nutrition er et aminosyrebaseret intra-workout-produkt som stimulerer både din fysiske og mentale ydeevne!

  • Stimulansfri præstationsfremmende
  • Producerer en intens pump
  • Bidrager til øget muskelstyrke
  • Fremskynder restitution
  • Forbedrer væskeophobning
  • Fås i tre lækre varianter

Ærlig talt, er smagen “watermelon” ikke lige mig, den er lidt kvalm i længden, men det er selvfølgelig heller ikke kun smagen, det handler om – det smager lidt ala vandmelontyggegummi. Den er faktisk blevet kåret som årets amino-produkt to år i træk, så den må have en god effekt. Jeg har i hvert fald tænkt mig at blive ved med at tage den under træning. Den kan finde HER til 229 kr. for 750 g.

Fit & Smart Protein “til kvinder”: Jeg må ærligt indrømme, at det var med en skeptisk mine, at jeg tog hold på denne pose – sikkert fordi, der står, det er et kosttilskud til piger, hvilket jeg finder lidt besynderligt. Mine betænksomheder blev dog gjort til skamme, så snart, jeg åbnede posen, det dufter nemlig fantastisk! Lidt ala et påskeæg 🙂 Jeg prøvede den først i havregrød, her var den virkelig lækker, men ikke så dominerende i smagen. Dagen efter prøvede jeg den i vafler, hvilket gav en lidt sjov konsistens, og i dag har jeg så fået den som shake. Den er helt fin i en shake (med isterninger), konsistensen er lidt anderledes, men det smager som at drikke Nesquick (bare lidt mindre sød) 😉

Den indeholder nogle lidt mærkelige ting, men det gør proteinpulver jo 🙂 Der er hele 24 g protein i en servering på 30 g og kun omkring 100 kcal til dem, der går op i det 😉 Kan HER

 photo IMG_8039_zpsec5bd34c.jpg
Starnutrition Omega-3 70%: Selvom jeg endnu ikke er kommet i gang med dette kosttilskud, blev jeg enormt begejstret, da jeg så den i kassen. Jeg elsker fisk, men nogle uger glemmer jeg fuldstændig at spise det, så her vil sådan én være genial. Der skulle i én kapsel være 1000 mg fiskeolie, som skulle komme fra fisk, som har levet i et kontrolleret rent og koldt vand. Produktet skulle desuden have dokumenteret virkning. Den daglige dosis er tre kapsler, men jeg holder mig altså til en enkelt. Hvis I vil læse mere om produktet eller selv vil have fingrene i den, så klik HER

Smarkshake V2, 600 ml pink shaker: Denne her shaker, er jeg altså virkelig glad for – prøv lige at se den! Jeg troede aldrig, at jeg skulle sige det, men jeg synes altså virkelig, den er sød! Lille, lyserød og praktisk med flere rum til opbevaring af andre kosttilskud! Den kan købes HER

 photo IMG_8028_zps4127c25c.jpg

Goodlife barerne må I lige vente med, jeg skal lige dem alle igennem først. Men jeg lover jer, de er så gode! De kan købes HER

//Dette er et sponsoreret indlæg, men holdningerne i 100% mine egne.

Anne Sofie 

Nu skal der ske noget

Den kommende uge, er en uge, jeg har glædet mig længe til af flere grunde. 1: fordi jeg har juleferie, og det har jeg bare mere brug for end nogensinde før. 2: fordi jeg kommer under vingerne på Berit fra Bodysquad, hvor jeg torsdag bliver introduceret til det første af mine i alt tre nye træningsprogrammer- og I kan tro, at jeg glæder mig! Jeg overvejer der ud over også at få sammensat en kostplan af Berit, ikke sådan en, som skulle følges slavisk, men til inspiration, da jeg vil være sikker på, at jeg spiser optimalt ift. muskelopbygning.
 photo IMG_8082_zps8ef3cc69.jpg

Jeg er ikke i tvivl, om at det program, jeg har selvsammensat sagtens kan optimeres, men lidt er der da sket i løbet af de sidste 4-5 måneder 😉 Og jeg er vild med det! Fuck det, at jeg sikkert vejer en del mere, jeg er nemlig glad og stærkere. Der er virkelig også sket meget. En stor del af æren kommer helt sikkert fra jordens sejeste træningsmakker, Danica. I må lige lukke øjenene, hvis I ikke bryder jer om at læse noget rimelig personligt, men jeg bliver altså nødt til at dele det med jer, da det har fyldt meget de sidste 2 år. Jeg har nemlig endelig i går fået min menstruation tilbage, efter 2 år uden. Det er en kæmpe lettelse, og et fantastisk tegn på, at min krop er i balance. Lige et lille sidespor….

Jeg begynder altså fra på torsdag på et forløb hos Berit, som kommer til at foregå over 6 måneder, hvor jeg får uddelt 3 forskellige træningsprogrammer. Jeg er ærligt talt lidt spændt på, hvor meget et (eller tre) nye træningsprogrammer, kan hjælpe. Det er ikke fordi, at jeg ikke er tilfreds med mit nuværende træningsprogram, jeg har bare brug for forandring. Specielt så jeg ikke ender med at køre død i det. Det program, jeg bruger lige nu, er jo et, jeg selv har sammensat(med inspiration fra min træningsmakkers). Det gør selvfølgelig, at jeg elsker (…) alle øvelserne, men jeg er ikke sikker på, at min teknik er helt i skabet ved dem alle. Jeg er heller ikke sikker på, om sammensætning er optimal osv. Jeg har derfor længe gået med en drøm om, at komme under vingerne på en personlig træner. Desværre bor Berit langt væk, så det bliver ikke i hendes nærvær(med undtagelse af torsdag), men jeg er sikker på, at det via email stadig bliver så fedt… Og trygt!

Det skal også lige understreges, at dette forløb ikke bunder i, at jeg har planer om at deltage i en fitness konkurrence – det har hende min seje coach til gengæld 🙂

 photo IMG_8029_zpsf6c8be75.jpg

Denne weekend started også fantastik med denne lækre julegave fra Bodystore – jeg er især begejstret for deres fantastiske barer! I skal selvfølgelig nok få et mere dybdegående indlæg om produkterne 😉

Jeg håber, at I har lyst til at følge med i projektet i løbet af de næste 6 måneder 🙂

http://www.gymnordic.com

Knus Anne Sofie