Gør hvad du har lyst til

Bloggen tager en pause

Som overskriften så diskret antyder, har jeg besluttet mig for at sætte bloggen på pause,. Der er sket vildt meget i år, og jeg er faktisk helt overvældet. Jeg har elsket at blogge og især at modtage mails og kommentarer, det er så skønt. Det er først gået op for mig nu, hvor træt jeg har været det sidste halve års tid. Det er altså hårdt med så mange forandringer! Jeg har afsluttet mit 10. og sidste år med min savnede folkeskoleklasse, fået en lillebror(!), været rundt omkring i verden inkl. en fantastisk tur til USA, startet på gym, som både er noget af det hårdeste og bedste, jeg endnu har oplevet. Og så har min passion for træning og sundhed ført til, at jeg har startet denne blog og for den sags skyld min Instagram profil. Alt dette har bidraget til, at jeg har ændret mig rigtig meget, og i takt med det, bliver bloggen selvfølgelig også nødt til at ændre sig.

Pause

Jeg er overbevist om, at så snart jeg er inde i en god rutine med lektier osv, og det hele er blevet mere hverdag, vil hænderne krible for at genstarte bloggen igen. Det hele er bare blevet for meget for mig. Jeg har derfor også valgt at slette de fleste af mine billeder på min Instagram profil (som jeg dog har tænkt mig at beholde). Bloggen bliver ved med at være her, men det bliver dog højest sandsynligt ikke den, jeg vender tilbage på efter pausen 🙂 I er stadig mere end velkomne til at skrive til mig eller kommentarer til bloggen, det vil selvfølgelig svare på – med glæde 🙂 Lige nu bliver mit fokus på min familie, venner, skole og min nye træningsrutine, samt opstart af den nye blog. Et af mine nytårsfortsæt er at passe bedre på mig selv og være mindre online og mere til stede. Det føler jeg bedst kan lykkes, hvis bloggen tager en lille pause. Jeg elsker at dele alt det, jeg gør, men jeg synes også samtidig, at det gør en meget sårbar og udstillet. Noget helt andet er, at jeg egentlig aldrig har fået lavet layout osv, sådan som jeg gerne ville have det – det skal der laves om på.

Nok piveri fra min side, jeg glæder mig til at starte forfra i det nye år, og jeg håber virkelig, at I vil følge med, når jeg starter op igen. Indtil da kan I følge med på Instagram, Facebook siden og på Tines blog FITinspiration, hvor jeg snart lave et par gæsteindlæg.

//Knus Anne Sofie <3

   

8 kommentarer

  • Johanne

    Det er jeg godt nok ked af at høre Anne Sofie, men hvis det er nødvendigt for dig, så må det være sådan. Du er helt klart min favoritblogger, du formår at få dine indlæg til at handle om noget andre bloggere ikke allerede har skrevet om, så jeg kommer til at savne det rigtig meget! Hav det rigtig godt, og så håber jeg, at du snart er tilbage! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hej Johanne,
      Tak for din søde kommentar og de meget søde ord! Det er virkelig rart at få bekræftet, at det ikke bare virker som om, at man går med strømmen 🙂

      Mange og i lige måde! Der går sikkert ikke særlig lang tid, jeg skal bare lige have styr på den nye først.

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • justine

    Ej hvor underligt, i går aftes slettede jeg appen instagram samt facebook og snapchat. Jeg er begyndt at leve gennem min mobil og internet, og bestemte mig også for at være mere til stede, og i stedet for at få mit liv til at se perfekt ud, så i stedet nyde øjeblikkene, uden at tage billede af min mad inden den kan spises. Det gør mig selvfølgelig ked af det, da din blog var min yndlings, men jeg kan ikke andet end at støtte dig i dit valg <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hold da fast – hvor er det sejt gjort! Jeg har så stor respekt for den beslutning og din indstilling. Hahaha, ja den kender jeg godt, den med at lære at nyde maden uden at tage et billede 😉 Mange, mange tak, det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg kan dog afsløre, at der ikke kommer til at gå så lang tid, jeg skal bare liiige have den nye (og forhåbentlig bedre) blog op at køre 😉

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • justine

      Lad mig sige det sådan, det er IKKE nemt, hahah. Det viser bare lidt hvor afhængig man er 😉
      Glæder mig til din nye blog! giver du besked på den her blog om den nye? 🙂
      Knus Justine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Haha, det kunne jeg godt forestille mig 😉
      Tak, det gør jeg også… Selvfølgelig gør jeg det 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    Jeg tager hatten af for din beslutning, men ærger mig samtidig over, at en af de mest jordnære og ærlige bloggere pauserer.

    Flere ting, har gjort din blog speciel;
    Først og fremmest din evne til at skrive – selv om blogindlæggene ofte er teksttunge, så formår du med dit levende sprog, at fange mig hver gang! Det er du altså virkelig dygtig til.
    Dernæst fordi du er så ærlig, og man faktisk kan mærke, hvordan du skal “kæmpe” imod de ydre/indre krav om “skønhed”, “sundhed”, “idealer”… Og hvor gør du det godt. Har lidt haft på fornemmelsen på det sidste, at du virkelig er ved at være mere ligeglad end tidligere, og at du har fundet din egen balance – Ved ikke om det er rigtigt, men sådan oplever jeg det som læser, og jeg er vildt misundelig. Kæmper selv med at finde det rette for mig – Ikke for meget, og ikke af pligt

    Hav en fantastisk nytår

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hej Trine,

      Tusind, tusind tak for din skønne kommentar. Hvor er du bare overdrevet sød, blev jo helt rørt over din kommentar. Du må meget gerne sende den videre til min dansklærer 😉 Skrivning er klart også noget af det, jeg brænder allermest for, så det er da fantastisk at få en kommentar som din. Jeg bliver så glad, når jeg bliver bekræftet i, at mine hensigter med indlæggene skinner igennem. Jeg tror helt sikkert, at du har ret i, at jeg er meget mere afslappet og nede på jorden, end da jeg startede bloggen – og for den sags skyld for 2 måneder siden. Fedt, at du har lagt mærke til det. Hvis jeg bare kan hjælpe dig lidt med at finde den balance, så er jeg en lykkelig blogger 🙂

      Tak og i lige måde!

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør hvad du har lyst til