Min blog - min personlige dagbog?

Nemt, lækkert og LCHF venligt måltid

Jeg elsker omeletter – og egentlig bare æg i det hele taget. Det er nemt, smager fantastisk, kan varieres i det uendelige, det er pivsundt, og så tager det kun et par minutter fra æggene knækkes, til de er på tallerkenen – what’s not too like? 😀 Der er vist allerede en del variationer af omeletter, men denne her fortjener også en plads her på bloggen. Jeg har faktisk planer om at lave den igen i dag – enten til aftensmad eller frokost eller måske morgenmad i morgen.

 photo IMG_7660_zps6fd1c5da.jpg

Det skal du bruge:

  • 2 æg (helst nogle flotte øko-æg)
  • Et lille sjat mælk, vand eller piskefløde
  • Rødpeberfrugt
  • Salt og peber
  • En god (øko)ost – min favorit hedder Goudan og er fra Naturmælk eller Irma
  • Evt. lidt kylling – kan udelades

 photo IMG_7662_zps3276ac25.jpg

Sådan gør du:

  1. Jeg ristede først godt med hakket og skyllet broccoli på en pande i olivenolie, hvor jeg tilsatte soya (måske ikke LCHF-venligt, så hvis du lever efter dette, er der sikkert alternativer)
  2. Imens piskede jeg æggene med lidt mælk og vand, salt og peber samt hakket peberfrugt
  3. Derefter skylles panden, og der tilføjes olivenolie eller andet fedtstof
  4. Så hældes æggemassen på panden ved først relativ høj varme og passes derefter ved lav(ere) varme, hvor der kan tilsættes lidt ost, så det smelter
  5. Jeg foldede omeletten med lidt kylling og serverede med det ristede broccoli, gulerødder, humus og soltørrede tomater 🙂

Hvis man er ekstra sulten kan man altid tilsætte et ekstra æg, 1 skive rugbrød, stenalderbrød eller lidt ekstra kød.

Og hvis I er rigtig frække (som visse andre), så afslutter I måltidet med en lille dessert bestående af 1 kæmpestort, flot dansk æble i både, 1 frisk dadel, mandler, et to stykker mørk chokolade samt lidt peanut butter og en kop kaffe til at komplette hele herligheden… Bare fordi det var fredag. Velbekomme 😀

Ha’ en skøn weekend søde læsere!

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min blog - min personlige dagbog?