Et sundt ideal - Jennifer Lawrence

Min træningsrutine

Det er vist på tide med en træningsupdate fra min side. Jeg har nemlig endelig fundet den for mig perfekte (vinter)træningsuge. Jeg træner næsten aldrig på hold længere, så cardio er primært løb for mit vedkommende – og altid udendørs. Cardio er dog ikke noget, jeg vægter så højt for tiden, da overskuddet og “behovet” simpelthen ikke er til det – det ved jeg dog kommer tilbage, når vejret vender. Jeg har valgt at vægte min styrketræning højest for tiden af flere grunde, bl.a. fordi det er der overskuddet og motivationen er størst for tiden. OG så er jeg endelig kommet ind i en god rutine med yoga minimum 1 gang om ugen, det har taget mig latterligt lang tid at få det indført i min ugentlige træningsuge, selvom intentionerne hele tiden har været gode.

DSCN4670

Sådan ser min uge ca. ud for tiden:

  • 5-6 gange styrketræning
  • Min. 1 gang yoga og/eller pilates
  • 2 gange løb

Denne kombination passer mig perfekt, og er for mig dejlig overskuelig. Løb ligger typisk på styrketræningshviledagen(ene) og næsten altid i weekenden. Jeg ved godt, at det for nogen vil se overdrevent ud, men jeg passer godt på mig selv. Overtræning er i mine øjne ikke kun mængden af træning, men også det grundlag man træner på – samt om man lytter til sin krop, og netop det er jeg meget opmærksom på. Med det sagt, tager jeg selvfølgelig også en hviledag, hvis min krop skriger på det, eller lysten bare ikke er der. Og så spiller det selvfølgelig også en rolle, at man får kompenseret for alt det forbrændte, hvilket der vist ikke er nogen fare for, at jeg ikke gør 😉

1462120_10201719169554255_1054398266_n

Grunden til, at jeg ikke træner på hold længere, er, at jeg har skåret ind til benet omkring hvilke træningsformer, jeg virkelig elsker og glædeligt bruger min tid på. Selvom jeg godt kan lide holdtræning, er det ikke sådan, at jeg ligefrem elsker det. Og så føler jeg heller ikke, at det giver de samme resultater. Jeg har desuden også lidt brug for, at min træning enten er “mig tid” eller bare sammen med en veninde/ven, min træningsmakker eller et familiemedlem.

For at finde tiden, varer mine træningspas næsten altid “kun” 1 time til halvanden for tiden – og så er jeg helt færdig, hvor jeg før kunne finde på at træne i over 2 timer. Det passer mig rigtig fint, da det andet simpelthen ikke er realistisk for tiden. I stedet er jeg bare lidt mere effektiv, holder kortere pauser og “supersetter” de fleste sæt, samt presser mig en tand mere. Jeg er i hvert fald øm næsten dagligt. Pauserne imellem min sets udnytter jeg typisk til lidt maveøvelser, oftest på bænken. Den times tid under jeg dog mig selv, da jeg er overbevist om, at den time er givet godt ud. Jeg ved godt, at det at betegne sin træning som sit frirum både er ved at blive lidt en kliché og i nogens ører lyder absurd, men sådan har jeg det virkelig. På løbeture kan man få renset hovedet, komme ud i den friske (kolde) luft og nyde den smukke skov. Her kan man virkelig få tænkt tingene igennem og blive sådan lidt småfilosofisk. Til styrketræningen er det dog ofte “umuligt” for mig rigtig at tænke. Her bliver man nødt til at være i nuet og fokusere 100%. På en eller anden måde er det lidt som at træde ind i “en anden verden”, derfor prøver jeg også at lade min mobil ligge i tasken – det er dog bare en ekstra bonus at få selskab af sin seje træningspartner.

http://gymnordic.dk

Anne Sofie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et sundt ideal - Jennifer Lawrence