Hjemmelavede digestive kiks

Jeg har allerede taget forskud på julebagerierne, og jeg har så sandelig planer om at fortsætte igennem hele december. Og selvom jeg elsker klassiske pebernødder, vaniljekranse, brunekager osv. (som selvfølgelig også bliver bagt), tænkte jeg, at det kunne være et tiltag til bloggen at lave nogle lidt “sundere”, men stadig dødlækre alternativer. Som f.eks. til en venindehyggeaften el.lig. Man kan efter min mening i hvert fald sagtens lave en masse lækre sager, som smager mindst lige så godt som originalerne, men som bidrager med lidt flere gode sager og mæthed, så det er muligt at trykke på en stopknap 😉 Disse her kunne være en mulighed, hvis ikke til så til eftermiddagshygge, et lækkert indslag i madpakken eller til en kold aften med en kop the.
 photo IMG_7835_zps5f40a4da.jpg

Jeg har nuppet inspiration fra denne opskrift 🙂

Digestive goes healthier

    • 1 dl havregryn
    • 1 dl buggryn (flere havregryn til også bruges)
    • 1/2 tsk havsalt
    • Ca. 90 g. smør
    • 1 dl kogende vand – supplerer lidt op
    • 1/2 dl steviasukker
    • 1 dl sesamfrø – evt. også lidt solsikkekerner
    • 1 dl kokosfibre – mandelmel havde også været oplagt
    • Ca. 1 dl ølandshvedemel
    • 1 tsk vaniljepulver
    • 1/2 tsk bagepulver

 photo IMG_7834_zps4e3823e5.jpg
 photo IMG_7833_zpsd65fdcac.jpg

Sådan gør du:

  1. Bland det bløde smør sammen med steviasukkeret
  2. Rør i en anden skål alle de tørre ingredienser sammen og tilføj det kogende vand
  3. Ælt kort det hele sammen (hvis dejen smuldrer, tilsæt lidt ekstra vand)
  4. Put dejen i en plastiskpose og opbevar den i køleskabet i 1 times tid
  5. Rul herefter dejen ud enten som med småkager på et meldrysset bord eller som ved knækbrød, mellem to stykker bagepapir (jeg anbefaler det sidste, hvis dejen er lidt tør)
  6. Stik dem uden i fine former til du ikke orker mere 😉
  7. Bages ved 180 graders varmluft i ca. 14-15 min. (der bliver til ca. 2 store plader)
  8. Lad dem køle af og opbevar dem i en kagedåse

Jeg tænker, at krydderier som kanel og kardemomme også ville være fantastiske i – og meget julet.

Jeg kan i hvert fald slet ikke vente til december – det er uden tvivl den måned, der får mig helskindet igennem vinteren år efter år. Det er bare den skønneste tid, hvor det at koble af og nyde hinandens selskab kommer i fokus. Jeg glemmer aldrig den skønneste dag sidste år, hvor vi havde holdt julefrokost, og dagen efter blev vi nødsaget til at aflyse alle vores planer på grund af den store mængde smukke sne. Den dag blev tilbragt i nattøjet, med ild i pejsen og julemusik i højtalerne, imens vi skiftevis stod med hænderne i dejen og i sneen. Afsluttet med en løbetur i en hvid skov og hjemmelavede æbleskiver imens vi så “Forbrydelsen”. Hvordan kan man andet end at glæde sig til en sådan en måned?

Jeg har en masse idéer at eksperimentere med – har I også nogle forslag??  

http://www.gymnordic.com

Anne Sofie

Min træningsrutine

Det er vist på tide med en træningsupdate fra min side. Jeg har nemlig endelig fundet den for mig perfekte (vinter)træningsuge. Jeg træner næsten aldrig på hold længere, så cardio er primært løb for mit vedkommende – og altid udendørs. Cardio er dog ikke noget, jeg vægter så højt for tiden, da overskuddet og “behovet” simpelthen ikke er til det – det ved jeg dog kommer tilbage, når vejret vender. Jeg har valgt at vægte min styrketræning højest for tiden af flere grunde, bl.a. fordi det er der overskuddet og motivationen er størst for tiden. OG så er jeg endelig kommet ind i en god rutine med yoga minimum 1 gang om ugen, det har taget mig latterligt lang tid at få det indført i min ugentlige træningsuge, selvom intentionerne hele tiden har været gode.

DSCN4670

Sådan ser min uge ca. ud for tiden:

  • 5-6 gange styrketræning
  • Min. 1 gang yoga og/eller pilates
  • 2 gange løb

Denne kombination passer mig perfekt, og er for mig dejlig overskuelig. Løb ligger typisk på styrketræningshviledagen(ene) og næsten altid i weekenden. Jeg ved godt, at det for nogen vil se overdrevent ud, men jeg passer godt på mig selv. Overtræning er i mine øjne ikke kun mængden af træning, men også det grundlag man træner på – samt om man lytter til sin krop, og netop det er jeg meget opmærksom på. Med det sagt, tager jeg selvfølgelig også en hviledag, hvis min krop skriger på det, eller lysten bare ikke er der. Og så spiller det selvfølgelig også en rolle, at man får kompenseret for alt det forbrændte, hvilket der vist ikke er nogen fare for, at jeg ikke gør 😉

1462120_10201719169554255_1054398266_n

Grunden til, at jeg ikke træner på hold længere, er, at jeg har skåret ind til benet omkring hvilke træningsformer, jeg virkelig elsker og glædeligt bruger min tid på. Selvom jeg godt kan lide holdtræning, er det ikke sådan, at jeg ligefrem elsker det. Og så føler jeg heller ikke, at det giver de samme resultater. Jeg har desuden også lidt brug for, at min træning enten er “mig tid” eller bare sammen med en veninde/ven, min træningsmakker eller et familiemedlem.

For at finde tiden, varer mine træningspas næsten altid “kun” 1 time til halvanden for tiden – og så er jeg helt færdig, hvor jeg før kunne finde på at træne i over 2 timer. Det passer mig rigtig fint, da det andet simpelthen ikke er realistisk for tiden. I stedet er jeg bare lidt mere effektiv, holder kortere pauser og “supersetter” de fleste sæt, samt presser mig en tand mere. Jeg er i hvert fald øm næsten dagligt. Pauserne imellem min sets udnytter jeg typisk til lidt maveøvelser, oftest på bænken. Den times tid under jeg dog mig selv, da jeg er overbevist om, at den time er givet godt ud. Jeg ved godt, at det at betegne sin træning som sit frirum både er ved at blive lidt en kliché og i nogens ører lyder absurd, men sådan har jeg det virkelig. På løbeture kan man få renset hovedet, komme ud i den friske (kolde) luft og nyde den smukke skov. Her kan man virkelig få tænkt tingene igennem og blive sådan lidt småfilosofisk. Til styrketræningen er det dog ofte “umuligt” for mig rigtig at tænke. Her bliver man nødt til at være i nuet og fokusere 100%. På en eller anden måde er det lidt som at træde ind i “en anden verden”, derfor prøver jeg også at lade min mobil ligge i tasken – det er dog bare en ekstra bonus at få selskab af sin seje træningspartner.

http://gymnordic.dk

Anne Sofie

Et sundt ideal – Jennifer Lawrence

Jeg var i går i biografen med mine søde piger for at se ‘Catching Fire’ aka. ‘The Hunger Games 2 ‘- og hvor var den god! Jeg havde trods de gode anmeldelse og begestring for både bøgerne og den forrige film ikke særligt høje forventninger, hvis jeg skal være helt ærlig… 2’ere er jo altid ringe(re)? Det var dog ikke sagen her. Det er sjældent, at jeg sidder med en klump i halsen igennem en hel film, men det gjorde jeg altså her (og halvt på skødet af min søde sidemand under nærmest hele filmen) 🙂 Jeg blev også mildest talt lidt overrasket over filmens publikum. Jeg læste bøgerne for et par år siden, og har altid set dem som lidt børne-/ungdomsbøger, men der var mange voksne mænd inde for at se den? Nå, det var lidt et sidespor, for mit egentlige formål med dette indlæg var at udtrykke min betagelse af Jennifer Lawrence 😉 Selvom jeg svimlede lidt over 3 af de reeeet så pæne mandlige karakterer i filmen, kom jeg gentagende gange til at sige højt “gud og wauw, hvor er hun smuk”. For det er hun altså! Man kan roligt sige, at jeg har det sygeste girlcrush på hende. celebrities-wallpapers-outstanding-jennifer-lawrence-2013-2013

Jeg er vild med hendes rapkæftet, men stadig latterligt søde og sympatiske attitude. Og ikke mindst hendes Marilyn Monroe værdige krop. Og så er jeg vild med, at hun som en af de eneste, ikke giver efter for Hollywoods sindssyge krav. Læs bl.a. denne skønne artikel, som altså giver lidt træk på smilebåndene.

35014-Jennifer-Lawrence-sexy-hot-swi-GinJ1353601492_jennifer-lawrence-1500Jennifer-Lawrence-Gymjennifer-lawrence1

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

 

All I want for Christmas this year is a lot of clothes to workout in

Jeg elsker at få inspiration til min ønskeseddel rundt omkring på vidt forskellige blogs. Og da det her jo primært er en “fitness blog”, var det jo oplagt at samle en masse lækkert    træningstøj, jeg ville elske at finde under juletræet – måske I også kan bruge 1 eller 2 ting derfra? Der ud over leder jeg ihærdigt efter et par “pæne” træningshandsker, da mine enten er slidte eller ja lad os sige mindre pæne 😉 Selvom det måske lyder lidt overfladisk, er det at have noget lækkert (og nyt) tøj at træne i en kæmpe motivationsfaktor for mig. Jeg er ikke typen, der bryder sig om at smutte op i centeret med rodet hår og gamle joggingbukser. Det giver ingen mening, men for mig synker mit niveau markant, hvis jeg ser “uoplagt” ud. Det er en helt anden sag, når jeg er ude at løbe, der ligner jeg oftest, noget der er løgn – og jeg er fuldstændig ligeglad.

Skærmbillede 2013-11-22 kl. 15.36.02

1. Jeg synes i forhånden, at yoga er noget af det skønneste i verden og disse yogabukser fra Stella McCartney kan da kun få én ud af døren i en fart 😉 Forhandles HER, 2. Jeg har både et eller andet for grå træningstights og Nike Pro, og de her er jo så lækre, samt varme – geniale til udendørs løb kolde vinterdage, kan købes HER, 3. Jeg er laver ofte lidt yoga, før jeg skal i seng, men jeg glider nemt lidt rundt på gulvet, så en (luksus)yogamåtte ville være genial… Og så er de altså også liiidt klamme dem i Fitness World, kan købes HER, 4. Igen de der grå tights, kan købes HER, 5. Der er efter min mening ikke noget værre, end en sports BH, der sidder irritabelt, og det ser denne her slet ikke ud til at gøre. Jeg ikke have noget imod at løbe rundt i den på en varm strand til sommer, kan købes HER, 6. Disse her har jeg drømt om latterligt længe, så nu skal det snart være, kan købes HER, 7. Jeg elsker Kari Traa, og jeg har for tiden lidt en drøm om at rende rundt i denne smukke sag på en kold dag i fitness, kan købes HER (på tilbud), 8. Jeg er helt pjattet med disse her, da de både er vanvittigt fede, men samtidigt lidt “neutrale”, kan købes HER, 9. Min mor render hele tiden rundt i denne trøje, og nu vil jeg altså gøre hende selskab, kan købes HER, 10. Min træningstaske er ved at være lidt slidt, og denne her er simpelthen for smuk og har en praktisk god størrelse, kan købes HER, 11. Jeg elsker mine Nike Pro shorts, men de måtte gerne være lidt længere her om vinteren – og endelig har jeg fundet dem, HER, 12. Jeg kan hurtigt komme til at fryse på cykelturen hjem fra fitness, og denne her ville med stil klare sagen, kan købes HER

For at det ikke skal være løgn så overvejer jeg lidt at smide Gymnordics Chocolat Deluxe på ønskeseddel 😀

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

Older posts