De blogs jeg følger

Vegetarisk tærte med spinat og hasselnødder

Da jeg for nogle uger siden havde fødselsdag, havde jeg 3 skønne piger over til middag, overnatning og brunch den næste morgen. Virkelig en af de skønneste aftener, jeg kan mindes – kender I det, når man nærmest føler sig helt fuld, fordi stemningen er så fantastisk? 🙂 Sådan havde vi det i hvert fald, og vi var pinligt ædru. Det eneste vi indtog, var en lækker vegetarisk middag (sagde hun ydmygt). Pigerne kørte nemlig en challenge, der gik ud på, at de skulle være vegetarer i en måned. Så jeg måtte tænke lidt ud af boksen, og det kom der denne lækre tærte ud af.

Opskriften på fyldet er tyvstjålet fra Claus Meyer, bunden har jeg dog selv fundet på…  photo 8e8f6f01-3b9d-4d4c-afce-ebcaa1f4b540_zps97a8c15e.jpg

Det skal du bruge til dejen:

  • 200 g mel – jeg brugte en blanding af hvedemel, mandelmel, rugmel og havregryn
  • 90 g fedtstof – jeg brugte en blanding af blødt smør og rapsolie
  • 1 æg
  • Lidt salt

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienserne i en skål og rør godt rundt
  2. Lad dejen stå i en melet, tildækket skål i køleskabet i ca. 30 min.
  3. Put dejen over i en smurt tærte form (evt. rul den lidt ud først)
  4. Fordel dejen jævnt i formen

 photo a445199f-643b-4c27-aae8-67adb221fd14_zps7335bf60.jpg
 photo 8bed61e0-a746-40af-8fd2-d13c1c9b2674_zps77c7e03e.jpg

Det skal du bruge, fyldet:

  • 3 spsk hasselnødder
  • 1 kg frisk spinat (oprindeligt 2 kg, men 1 kg er altså tilstrækkeligt)
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 200 g hytteost
  • 50 g friskrevet fast ost (gerne en med smag, jeg brugte cheddar)
  • 2 fed hvidløg
  • Revet muskatnød
  • Friskkværnet pever
  • Salt

Sådan gør du, fyldet:

  1. Skyl spinatten i rigelig mængder vand
  2. Blancher den i en stor gryde med kogende vand og salt i ca. 30 sek. (evt. i etaper)
  3. Tag den varme spinat direkte over i koldt vand (det skulle stoppe kogning og lade spinatten beholde sin grønne og smukke farve)
  4. Hak spinatten groft og fordel den på tærtebunden
  5. Rør æg, mælk, hytteost, revet ost, hakket hvidløg og grofthakkede hasselnødder sammen i en skål
  6. Tilsæt krydderierne
  7. Fordel nu fyldet over den resterende tærte
  8. Bages ved 200-220 grader i ca. 30 min. (bunden skulle nu være godt sprød)
  9. Lad den afkøle – og server med fx. en rødbedesalat, en “normal” salat og måske lidt røget laks (det gjorde jeg)

 photo 86b9071f-be22-4913-b77d-b3c71e14c2a0_zpse0de5fba.jpg

Min plan var faktisk at tilsætte laks, men jeg holdte mig tilbage – hvilket var virkelig godt! Tærten smagte ekstremt godt, og jeg savnede faktisk slet ikke kød. Hasselnødderne gør også et eller andet virkelig lækkert og giver lidt “fylde”. Hvis man til hverdag er vegetar er opskriften også genial, da den også er rimelig proteinrig med hytteosten.

Bonne appetit!

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

 

   

11 kommentarer

  • Ohh my god, er du sikker på inspirationen til denne tærte ikke kommer fra min fantastiske blog, hvor jeg netop KUN laver og finder på mit eget mad 😉 😉 😉 Det er som om alle kopierer mig ;);)

    Ej, gas! Den ser super lækker ud og skal så meget prøves herhjemme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Fuck, du opdagede mig… Det er faktisk bare en gang copy paste 😛

      Hahahah – Den var simpelthen også bare SÅ lækker! Og mon ikke den sådan ca. kan tilpasses til kostplanen? 🙂

      Knus
      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det bare lækkert ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Tænkte faktisk på din blog, da jeg lavede den (hvorfor aner jeg ikke), haha 😀 Men mange tak 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • 😀
      Det er også lige en opskrift for mig! Sund, vegetarisk og ikke kedelig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Den ser virkelig lækker ud! må prøves 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Tusind tak! Det lyder som en rigtig god idé – det vil du ikke fortryde 😉

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den skal SÅ meget prøves! Tak for inspiration – sådan en skøn blog du har.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Iiihh det er jeg glad for at høre! Det var da så lidt – meld gerne tilbage, hvad du syntes om den 🙂
      – Mange, mange tak 😀

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hejsa! Kan man bruge babyspinat, eller køber man et kilo på stængler og står og plukker? Vh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa! Nu er det meget længe siden, at jeg har stået med hænderne i denne opskrift, men jeg vil skyde på, at jeg selv anvendte babyspinat; jeg kan næsten ikke forestille mig andet.
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De blogs jeg følger