Æblemuffins med kanel

10 ting om mig

Jeg synes, at det er på  tide, at I lærer mig lidt bedre at kende. Og ikke kun mine spise- og træningsvaner, men også alt det andet, der gør mig til mig. Så i den anledning, har jeg samlet 10 rimelig random facts om mig. Jeg synes nemlig personligt, at det betyder enormt meget for en blogs troværdighed, at man kan mærke personen bag skærmen, så here it goes 🙂

Jeg advarer imod et indlæg med mange jeg’er og mig’er 😉

 photo 1388013_10201407003870308_1784063802_n_zps3e1e0151.jpg

Ting 10 ting om:

  1. Jeg har en lille besættelse af Audrey Hepburn, og hun pryder det meste af mine vægge.
  2. Jeg har en latterligt overfyldt reol med serier – favoritten jeg bare kan se igen og igen, er og bliver Gilmore Girls. Jeg er pt. i gang med at se for ca. 1000. gang
  3. Jeg har altid gerne ville være journalist, men efter det er begyndt at komme så “tæt på”, er jeg pludselig kommet i tvivl.
  4. Mit indkøbsforbrug af proteinpulver matcher ikke lige frem mit indtagelseforbrug, hvilket medfører, at bøtterne fylder en stor del af mit walk-in – til stor morsomhed for mange.
  5. Mine forældre blev skilt, da jeg var 12-13 år. Jeg bor størstedelen af tiden hos min mor i mit barndomshjem, hvor vi har den lille hund Harry (og ja, han er opkaldt efter Harry Potter)…. Hos min far er der dog min (mindste) lillebror, som jeg er så taknemmlig for.
  6. Jeg er på ingen måde et A-menneske. Jeg prøver dog virkelig at blive det for tiden, da det på mange måder ville være ideelt at få trænet før skole.
  7. Jeg har de sidste år gået med en drøm om at løbe New York City Marathon – at det så inkluderer, at jeg skal løbe et marathon, er jeg ikke helt vild med… 😀
  8. Mit yndlingsmåltid på dagen er helt klart min morgenmad. Den har I sikkert spottet, hvis I følger mig på Instagram. Jeg kunne spise det døgnet rundt, men jeg prøver at begrænse glæden til om morgenen. Man skulle jo nødigt køre træt i det, vel?
  9. Jeg gik til dans i ca. 5 år, men blev aldrig helt bidt af det. I hvert fald ikke som på det plan, jeg er i min træning i dag.
  10. Jeg har aldrig haft en cigaret i munden (ja, jeg pudser min glorie), og jeg har aldrig tænkt mig at gøre det. Der er helt sikkert gået lidt principsag og konkurrence i det, da det ofte medfører kommentarer som “Ej, du kommer nok til det på et eller tidspunkt” eller “Alle kommer da til at prøve at ryge mindst 1 gang”.. Og som det udprægede konkurrencemenneske, jeg er, bliver jeg selvfølgelig nødt til at modbevise de udsagn.

 photo 1376897_10201407003910309_1128272313_n_zps8dafa428.jpg

Det kunne være hyggeligt, hvis I også ville dele et par ting om jer 😀

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

   

2 kommentarer

  • Anna

    Den med cigaretten kan jeg 100 % følge dig i! Har heller aldrig haft en cigaret i munden, og har heller ikke nogen planer om nogensinde at skulle prøve det. Men ja, det medfører kommentarer fra folk, som ikke tror jeg kan holde det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Fedt at jeg ikke er den eneste i verden (høhø) med den holdning 😀 Det kan vi sagtens holde!
      Det gør der nemlig ja – men det giver egentlig bare mere blod på tanden hos mig 😉

      Thumbs up her fra!

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblemuffins med kanel