To sunde, billige og nemme måltider

Jeg prøver for tiden virkelig at holde mig til at spise “rigtig” mad til alle andre måltider end morgenmaden. Jeg har før i tiden (læs: indtil for ca. 3 uger siden) været slem til  spise proteinpandekager eller skyr til frokost, men den holder jo ikke helt, hvis man også har fået noget lignende til morgenmad. Vi får tudet ørene af med vigtigheden af at spise varieret, men jeg tror egentlig på, at det er vigtigt. Det der med at spise havregrød til hvert måltid (og nej, det gælder ikke at variere i smagen af proteinpulver), er måske sundt nok, men i længden kan man altså ikke leve af det. Hvis man begrænser morgenmad til om morgenen, er der jo også noget at glæde sig til. Man kan selvfølgelig spise aftensmad til morgenmad og omvendt 😉 Jeg er ikke helgen, det er bare det, jeg siger til mig selv…

 photo IMG_6859_zpsf35dd037.jpg

Omelet med smukke rødbeder:

  • 2 æg
  • Skinke
  • Salt og peber
  • Lidt mælk og vand
  • Lidt god ost
  • Skinke i strimer (laks eller kylling vil være kunne bruges)
  • Rødbeder
  • Rødpeber
  • Soltørrede tomater
  • Spinat og rucola
  • Vaniljepulver
  • Pesto – gerne hjemmelavet
  • Squash

 photo 5f212b71-27f4-4cd7-81ec-f9f9042c73c0_zps46b2a9ac.jpg

Sådan gør du:

  1. Skær rødbederne ud
  2. Steg dem i olie og krydder med lidt salt, peber og vanilje
  3. Pisk imens æggene med lidt vand og mælk
  4. Tilsæt reven ost og squash i tynde skiver
  5. Varm fedtstof op på en pande og hæld æggemassen på
  6. Vip omeletten over på en tallerken, når den er færdig og fold den med skinke og spinat i som fyld
  7. Skær godt med peberfrugt og soltørrede tomater ud
  8. Server med det hele på en tallerken – spis gerne med en god (hjemmelavet) pesto.

 photo 557974_10201483534943537_356819417_n_zps65527ea2.jpg

Tun og rosenkål på panden:

    • 1 dåse tun
    • Rosenkål
    • Salat
    • Bladselleri
    • Evt. fuldkornspasta

 photo 1391541_10201483535543552_315031513_n_zpsc86b1111.jpg

Sådan gør du:

  1. Hæld vandet fra dåsen med tun
  2. Skær rosenkålene ud i kvarte (kasser evt. de yderste blade)
  3. Steg på en pande og tilsæt tunnen (hvis du ikke bryder dig om stegt tun, er det ikke en nødvendighed
  4. Tilsæt lidt soya
  5. Server med finthakket bladselleri og salatblade
  6. Tilføj evt. fuldkornspasta, ristet rugbrød el.lig.

Jeg håber, at “opskrifterne” kan bruges 😉

Jeg sidder pt. begravet i en bunke lektier og med udsigten til min første eksamen på torsdag. Jeg skulle egentlig have trænet ben og bryst i dag, men jeg tør (og må) ikke begive mig ud i det her sindssyge vejr, så det bliver til en hviledag. Sådan en glemmer jeg også at holde, så det er sikkert fint nok. Så kan det være, at jeg for en gangs skyld kommer tidligt i seng 😀

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

 

Kostplan – den eneste vej til drømmekroppen?

Noget der interesserer og undrer mig lidt, er behovet det at have en plan. Hvorfor folk betaler i dyre domme for at få lagt diverse kost- og træningsplaner – som jo er virkelig oppe i tiden. Respekt til de dygtige mennesker, der laver planerne, og som virkelig er med til at ændre folks liv til det bedre. Men det fascinerer mig lidt, hvordan det at få noget skrevet ned på en plan, kan betyde så meget. Hvordan folk, der i forvejen har et kæmpe kendskab til både kost og træning, kan gennemgå sådan en så stor forandring ved at få det hele skrevet ned.
 photo 4376ea93-561b-46ea-bfac-9214f4fb946d_zps1f91671b.jpg

Med det sagt, kender jeg virkelig godt til effekten af at skrive ting ned. Jeg skriver fx. en tidsplan for næsten hver dag for tiden – samt en oversigt over hvilken mad jeg skal medbringe i bagagen de kommende dage, min morgenmad, træning, lektiers rækkefølge osv. Nej, det er ikke så romantisk og spontant, men det fungerer for mig. Det er lidt som om, at så snart noget er skrevet ned på papir, så er det lidt lettere at få det gjort. Man (læs: jeg) er ikke lige så tilbøjelig til at lave overspringshandlinger, hvis jeg følger en konkret tidsplan. Sådan forstiller jeg mig, det også må være med en kostplan. Hvis man har en oversigt, er man sikkert ikke så lige så tilbøjelig til at snacke den lidt til højre og venstre. Og før jeg skriver alt det her, har jeg selvfølgelig testet den teori af på mig selv. Jeg skrev nemlig en madplan til mig selv over en hel dag – og jeg fuldte den faktisk til punkt og prikke. Og skal jeg være helt ærlig, kunne jeg faktisk rigtig godt lide det.

Nu kender jeg jo også min egen krop ret så godt efterhånden, så det var ikke så svært at tage hensyn til min enorme sult om morgenen, mindre sult til frokost osv. Og netop det at tage hensyn til, at vores kroppe og behov er individuelle håber jeg, at de der får lavet disse planer, har fået taget. Derfor har jeg også en stor respekt for dem, der ikke deler sin plan offentligt. Den er jo lavet til dem, og en eller anden dygtig ekspert har sandsynligvis lagt mange kræfter i at skræddersy netop denne kombination. Ligeledes med en træningsplan – der skal tages hensyn til din krop, dine målsætninger, erfaring, og hvor tid man vil lægge i det. Det er bl.a. derfor, jeg aldrig deler min “ugens træning” længere.
 photo 26a3f0b9-2cdc-4b9b-a429-415dc3e2e974_zpse0d16de1.jpg

Det er virkelig det nye sort lige nu at få lavet en kostplan. Fedt for dem, det fungerer for, men jeg synes nu ikke, at det er den eneste vej til “et sundere liv” og “drømmekroppen”. Vi er jo som sagt alle forskellige, og jeg er sikker på, at mange hurtigt kører træt i at have skemalagt alle deres måltider. Det kan dog være et super kickstart, hvis man så ikke bare falder tilbage i de gamle, dårlige vaner bagefter. Og som altid synes jeg altså, at det er vigtigt at have sin sunde fornuft med sig. Diætister har jo også alle forskellige synspunkter på, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Hvis man ved med sig selv, at man ikke fungerer uden kulhydrater, er det jo ikke så optimalt at få sammensat en kostplan uden kulhydrater. Selvfølgelig er man i gode hænder hos en ekspert, men sundhed er jo ikke så lige til.

Hvis man ikke lige står med pengene til at få lavet et kostplan, kan man altså godt lave en anstændig kostplan selv. Det fungerer i hvert fald for mig, og så kan det nemt tilpasses til dagens træning, sult osv. Og så kan man jo også lide alt, der er på den 🙂 Man kan evt. finde lidt inspiration på nettet, og så tilpasse den til sig selv. Måske har man ingen viden, om hvad der officielt er “optimalt”, men man kender sig selv og sin krop. Står man helt på bar bund, kan det dog sikkert være en fantastisk investering. Jeg går selv og leger med tanken om at investere i et forløb med en personlig træner…

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

Lasagne goes low carb

I dag tror jeg vist, det er tid til at præsentere jer for en af mine livretter – nemlig lasagne med plader af squash og aubergine i anledningen af, at det stod på menuen (igen) i dag. Det er egentlig altid min mors kreation og opfindelse. Jeg får nemlig ofte squash strimler, hvis menuen står på bolognese el.lig (dog også ofte grovpasta). Da vi så en dag skulle have lasagne, fandt min mor så på at lave denne lasagne til moi. Og siden den dag, har jeg fået den et utal af gange, og det er vist næsten gået hen og blevet min livret. Den er nemlig så lækker, og jeg kan spise pinligt meget af den. Nu er der jo så lige det, at mig og min mor ligner hinanden frygteligt meget, derfor findes der ingen specifik opskrift… Men I kan da få ingredienserne (sådan ca.) og så prøve jer frem 😀

Server den med en lækker salat, og du kommer en tur i madhimlen. Jeg beklager dog de lidt uappetitlige billeder – lad dem endelig ikke afholde jer for at afprøve retten!
 photo IMG_7085_zpsef73316d.jpg

Det kan du bruge til en kødsovs: 

  • Hakket oksekød
  • Hvidløg
  • Løg
  • Bladselleri
  • Gulerødder
  • Chili
  • Tomater
  • Tomatpuré
  • Flåede tomater
  • Squash eller andet grønt
  • Chili
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Lav bolognesen som du noget vil lave en bolognese – lav den i god tid, så den kan stå og simre
 photo IMG_6816_zps2f21abc8.jpg

Til lasagnen:

  • Squash
  • Aubergine
  • Frisk mozzeralla
  • Lidt revet ost – vi bruger cheddar – kan udelades
  • Evt. et skivs fløde – kan bruges, kan udelades
  • Reven muskatnød – kan også udelades

Sådan gør du:

  1. Skær squash og aubergine i tynde skiver
  2. Fordel lidt olivenolie i et fad
  3. Tænd ovnen på 200 graders varmluft
  4. Læg skiverne af squash og aubergine ned i fadet og drys med salt og peber
  5. Bages i ca. 7 min.
  6. Fordel nu kødsovsen over “pladerne” og top med lidt ost
  7. Den skal nu bages i ca. 10-15 min. – hold gerne lidt øje

Vi lavede i dag en version med skinke og tomatsauce samt udelukkende aubergine – det smagte også fantastisk!

Bonne appetit!

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

 

 

Når vægttab, træning og pulsure tager overhånd

Jeg har længe gerne ville anskaffe mig et Garmin pulsur. Og jeg har da også været tæt på at investere i et, men så sagde min papfar nogle kloge ord til mig. Nemlig, at jeg skulle passe på, at det ikke ville ødelægge min trænings- og løbeglæde. At det hele nemt kunne begynde at gå op i max-plus, forbrænding og pace. Jeg er et udpræget konkurrencemenneske – især når det er mig selv, jeg konkurrerer imod, så han har sikkkert ret. Det er også en af grundene til, at jeg aldrig bliver fan af diverse cardio-maskiner. Det er der for mig ingen træningsglæde i – men det er nok bare mig.
 photo 56602790-b7a5-48a0-8cd0-2937b0a3f3ca_zpsc13ce972.jpg
Jeg elsker konkurrenceelementet i træning, men jeg gider ikke at begynde at slå mig selv i hovedet hver gang, jeg måske ikke præsterer helt lige så godt som sidste gang. Det er jeg heldigvis lykkeligt uvidende om lige nu. Det er lidt ligesom at tælle kalorier for mig, her er jeg også lykkeligt uvidende om, hvor mange kalorier jeg egentlig fylder i mig. På den anden side kan jeg også sagtens se det fede og motiverende i det – bare balancen er der. Prøv engang imellem at tage en løbetur, uden løbeur, musik, energigele og andre former for gadgets – bare i ny og næ. Det giver altså (efter min mening) en helt anden form for ro, det kan nærmest blive helt meditativt. Jo måske presser man ikke sig selv helt “optimalt”, men nogle gange må (min) træning i hvert fald også godt bare være for ens egen skyld.

Og på samme måde med et vægttab. Lige så motiverende det kan være at se, at vægten går ned, lige så demotiverende kan det være, hvis den bare går en smule op. Her kunne vi også trække den over på min ærkefjende – kalorierne. Jeg har intet imod dem, der gerne vil have et overblik over, hvor mange kalorier de indtager – jeg gider det bare ikke. Jeg har derimod noget imod kalorietælleri, hvis tankegangen begynder at blive:  “Jamen der er mange kalorier i nødder, så spiser jeg dem ikke”. Eller hvis man lige så stille begynder at trappe mere og mere ned – “For så må jeg da være tæt på drømmekroppen!”… Her bliver det efter mit hovede lidt “farligt” og “usundt”. Det bliver på samme måde også lidt “farligt”, hvis man hele tiden går og kalder sig selv tyk – især hvis man overhovedet ikke er det. For hvad så med dem, der hører på det, der måske selv er meget større? Er de så mega fede? (indsæt ironisk smiley). Den kender jeg i hvert fald godt selv fra, da jeg var yngre. Og mine tynde veninder stod og snakkede om deres “kæmpe” lår. Hallo, hvad er mine så? Mit budskab er bare: Man skal tænke sig om.
 photo b42f2719-3b40-4d31-9a16-3f5dbc1f4409_zpsadecf1bd.jpg
Vi jagter sikkert allesammen nogle specifikke mål, nogle mere realistiske end andre. Men på hvilket grundlag? Vil det gøre os lykkelige? Jeg indrømmer da gerne, at jeg ikke ville have noget imod, hvis der popper en six pack frem en dag – men ville jeg blive lykkelig af det? Jeg tror helt sikkert, at kampen dertil har en stor betydning at skulle have sagt. At have sig selv med i processen er for mig altafgørende. Det er helt sikkert helt normalt, at man vil forandre sig i en livsstilsændring eller jagten på et mål – bare det er til det bedre. Hvis det pludselig bliver så vigtigt for en at gennemføre det triathlon eller at opnå den six pack, at hele ens hverdag pludselig går op i det. Altså hvis man prioriterer sit mål fremfor alt andet, sociale relationer, skole og ens adfærd. Det er altså for selvisk – og hvad så, når man endelig når sit mål? Så står man der… Havde det så ikke været federe, hvis processen tog lidt længere tid, og man så faktisk havde haft det sjovt? Indviet andre i sine mål, slappet af og nydt processen? Så er jeg også overbevist om, at det er nemmere at bibeholde ens resultat.

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

Older posts