Anmeldelse af Questbarer

Ugens træning #16 og lidt om at have en træningsmakker og at komme videre

Ugerne flyver af sted, og jeg prøver så godt, jeg kan at følge med. Det er vist efterhånden ved at være en lille tradition her på bloggen, at jeg poster ugens træning alt for sent  😉 Men bedre sent end aldrig, ikke? Jeg prøver altid at nå at poste netop dette indlæg, da det giver mig et godt overblik – lidt som en lille træningsdagbog (som jeg deler med jer alle) 😉 Min nye lille påfund er at knytte et eller andet emne dertil – i sidste uge var det mad, i denne uge bliver det om at have en træningsmakker og om at overvinde en frygt. Hvis I har en idé til i næste uge, så skriv endelig. Det giver mig samtidig en god mulighed for at dele lidt af mit liv med jer 🙂
 photo IMG_8707_zpse8fa8f3d.jpg

Jeg har lidt droppet at køre et specifikt program her på det seneste – det hele skal bare gå op i en højere enhed, så er jeg glad og tilfreds. Derfor er flere dages træning blevet sat sammen, og det fungerer egentlig helt fint. Noget der også har vendt lidt og ned på det hele, er at jeg har været så heldig at være i søde Danicas selskab nogle gange om ugen den sidste måneds tid. I søndags havde jeg så æren af, igen at komme i seje Tines selskab. Og selvfølgelig har de to ekstremt motiverende damer givet mit program en masse ny inspiration.

Jeg er helt vild med det at have en træningsmakker, og har faktisk 6 ud af 7 dage trænet med andre. Lige fra de seje bloggere til mine søde veninder og mine skønne forældre. Det er fantastisk at få nye øvelser, hyggesnakke og hjælpe hinanden – det løfter altså lige træningen et trin op efter min mening. Med det sagt nyder jeg faktisk også et træningspas alene i ny og næ – især på løbeture, hvor min mor ellers er min faste makker og evige inspirationskilde.

Fredag skulle faktisk have været min hviledag, men da der kom lidt ændringer i planerne, stod jeg pludselig alene hjemme i et smukt vejr. Der blev jeg grebet af lysten til at løbe min første langdistancetur siden mit kollaps til halvmarathon. Jeg har siden dengang slet ikke kunne få mig selv af sted på ture længere end 7-8 km. Advarsel: Hvis I ikke er i humør til at læse noget rimelig personligt, så scroll videre 😉 Den primære grund til min lille “frygt” for at løbe langt, kommer nemlig fra følelsen af, at min ben var lamme. Jeg kunne slet ikke bevæge dem i omkring 2 timer, og de følgende dage var i slem smerte.. Det er nok en af de mest skræmmende oplevelser i mit liv, og tårerne trillede konstant ned ad kinderne. Selvom diverse nåle osv. gjorde hamrende ondt, var det eneste jeg kunne tænke på; mine ben. Vi er så priviligerede at have en velfungerende krop, og det skal man altså huske at sætte pris på! Det er nok også en af grunde til mit rimelig høje aktivitetsniveau – jeg vil bruge min krop, mens jeg kan – jeg vil samtidig passe på den, så godt jeg kan. Jeg løb derfor også i et stille og roligt tempo, så ledene kunne følge med – og jeg klarede det! 😀

 photo IMG_8710_zpsa724056a.jpg

  • Mandag: Biceps, bryst, ryg og mave + 8 km cykling
  • Tirsdag: Løbetur og 17 km cykling
  • Onsdag: Ben, balder, nedre ryg og skuldre + 9 km cykling
  • Torsdag: Triceps, biceps, ryg, bryst og mave + 8 km cykling
  • Fredag: Løbetur mellem 13-15 km
  • Lørdag: Bryst, mave og triceps
  • Søndag: Ben, balder, ryg, biceps og Step

Har I forresten set, at jeg har været så heldig at være “Mandags inspiration” ovre hos Tine? Og jo – det er jeg virkelig beæret over. Det er faktisk også hende, der har været så sød at tage disse billeder – der blegner kvaliteten på mine iPhone billeder vist lidt… 😉

Og husk også lige at læse mig plapre løs ovre på Sandras fine blog 😛

Træner I alene? Eller med en makker?

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Questbarer