Sprød og lækker blomkålspizza

Protein smoothie aka min yndlings morgenmad

Jer, der følger mig på instagram, har helt sikkert spottet min smoothie dækket til med (lækre) toppings. Jeg elsker den og har faktisk allerede postet den her på bloggen en gang, men den kræver altså et repost. I sommerferien fik jeg den næsten hver dag (enten til morgenmad eller frokost – men til tider også til aftensmad med en questbar og et par gulerødder ved siden af), men nu hvor hverdagen har slået til, er det blevet en weekendspise – og jeg glæder mig pinligt meget til den – hver gang. Den kan laves i utallige forskellige versioner, men I får da lige mine to ultimative favoritter.
 photo 28e1450b-08f1-45fe-b79d-223abe86d49e_zpsb5b0f63c.jpg
Version 1 – tøsevarianten:

  • Frosne jordbær
  • Frosne hindbær
  • 1 scoop Berry Milkshake eller Strawberry White Chocolat
  • 2-3 gode spsk skyr
  • Et sjat vand – ikke for meget, den må gerne have lidt konsistens som is
  • Et par skiver frossen banan er lige prikken over i’et

 photo 8f11f73a-fb47-4f23-b2b8-cc759c69a7d3_zpsba40cd4b.jpg
Version 2 – drengevarianten:

  • Frosne blåbår
  • Frosne hindbær
  • 2-3 spsk skyr
  • 1 scoop Berry Milkshake eller Vanilje
  • Frossen banan eller udelad for en mere “sorbet” konsistens
  • Et sjat vand

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienserne i en skål med en høj kant
  2. Stavblend det hele (en blender kan selvfølgelig også bruges)
  3. Blend lige i et par minutter for at skabe “luft” og fylde
  4. Server i et glas eller en skål med lækker topping (der bliver til ca. 1,5 mellemstore glas)

Foreslag til toppings:

  • Morbær, müsli, hørfrø, chiafrø, kerner af alle arter, nødder (mandler er en favorit her), dadler, gojibær, protein nutella, friske, frysetørrede eller frosne bær, peanut butter eller andet nøddesmør, kokosmel eller hvad med en lille bar skåret i små stykker?

Tre faste følgesvenner til denne morgenmad er min hjemmelavede müsli (“ny” opskrift kommer snart) tilføjet løbende, 1 kæmpe glas vand og min elskede morgenkaffe.

Det her er måske lidt i nogens øjne en sommermorgenmad (her er jeg dog uenig, den er fantastisk året rundt), men hvis man mere er til noget varmt på de kolde og mørke morgenener er dette måske en idé?

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød og lækker blomkålspizza