Cookie dough proteinbar

Ugens træning #14

Så er endnu en (trænings)uge gået. Det var min sidste uge af sommerferien, hvilket betyder, at den kommende uge inkluderer gymnasiestart og en mave fyldt med sommerfugle.  Jeg er lidt spændt på, hvordan min træning kommer til at passe ind, da jeg her i sommerferien har skruet en del op for varigheden af mine træningspas. Jeg ved ikke, om I har lagt mærke til det, men jeg er begyndt hver uge at køre et par “marathondage”, hvilket egentlig bare betyder dage med mange træningspas, hvor jeg presser mig selv til det yderste. Jeg er faktisk helt vild med de dage (de betyder som regel en Quest eller Goodlifte bar :P), og så er man virkelig helt færdig på den skønneste måde. Det skal dog lige sige, at jeg på ingen måde kan holde til at køre sådanne dage hver dag, men et par gange om ugen fungerer så godt for mig. For lad os bare face it – jeg bliver mere og mere forelsket i at træne, det er ren kærlighed, og det er ved at blive seriøst 😀

Det faktisk lidt sjovt i mine øjne, hvordan man (læs: jeg) gradvist kommer til at opgradere ens træning hele tiden. Jeg kan nok ikke udelukke, at medier som Instagram spiller lidt en rolle her. Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg for bare halvandet år siden syntes, at min papbror var vanvittig for at træne 6 gange om ugen og se nu på mig i dag. Jeg nægtede i starten at træne 2 dage i træk – hvilket sikkert også var en del sundere, men hvad fanden… Jeg skulle tvinge mig selv over i centret og tvinge mig igennem den lille time, jeg var der. Og her er der igen en verden til forskel nu – nu skal jeg tvinge mig selv til at huske at holde hviledage, og mine træningspas fortsætter gerne i timevis, og jeg elsker hvert et sekund (okay næsten i hvert fald). Men det er helt klart også vigtigt at gøre det over en længere tidsstrækning, ellers kan kroppen ikke følge med, og man risikerer at miste sin “træningsgejst” undervejs.

 photo IMG_5945_zps72466b56.jpg

Det har været en fantastisk træningsuge – dog har været doven og “glemt” at tage til både pilates og yoga, hvilket jeg er rimelig træt af, da det var sidste uge med ordentlig tid til det. Men sådan er det jo, det er altid sværere at komme af sted, når man ikke er inde i en stime 🙂 Min styrketræning har dog også været mest i fokus, og det går virkelig godt. Jeg er kommet igennem alle 3 split i løbet af dagen (startede lørdag sidste uge), så jeg er tilfreds.

  • Mandag: Løbetur ca. 50 min. (i et stille og roligt tempo – lad os kalde det LISS)
  • Tirsdag: Ben-, nedre ryg- og mavetræning efterfulgt af 1 times Step og derefter skuldertræning + 10 km cykling (hård dag 😛 )
  • Onsdag: Biceps- og rygtræning + 8 km cykling
  • Torsdag: Triceps- og brysttræning + lidt mave
  • Fredag: Skuldertræning efterfulgt af  holdtræning: Step og Mave/Ryg derefter ben og nedre ryg – ca. 9 km på gå ben
  • Lørdag: Tiltrængt hviledag – dog 9 km cykling
  • Søndag: Step efterfulgt af biceps og ryg – lidt mave og 8 km cykling

En ting jeg også lige bliver nødt til at nævne, er at jeg selvfølgelig også spiser ekstra på mine hårde træningsdage og egentlig også bare generelt. Jeg spiser faktisk rimeligt meget i øjeblikket, men ser alligevel små fremskridt hver uge. Ellers taber jeg for meget, hvilket jeg overhovedet ikke er interesseret i. Jeg vejer mig dog aldrig, så jeg har faktisk ingen anelse om, hvad jeg vejer. Jeg bruger udelukkende spejlet og mit tøj. mege. Så husk lige, at mad og træning går hånd i hånd. Og her snakker jeg selvfølgelig om ordentlig mad… Det meste af tiden i hvert fald 😉

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

2 kommentarer

  • camilla benjaminsen

    Super nice, du har fået trænet så meget!
    Du er en kæmpe inspiration for mig<3 Jeg starter også i gymnasium her på onsdag, men håber da på at jeg stadig kan få trænet en masse 🙂 Hvilket gymnasium starter du på og hvilken linje har du valgt?<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Mange tak – er også super glad for det 🙂
      Hvor er du sød! Det er jeg meget glad for at høre.
      – Nå hvor fedt! Hvor skal du starte henne? Jeg skal på Katedralskolen her i Aarhus – linjen er: Samf. A, Engelsk A og Inovation C 😉

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookie dough proteinbar