Hold formen på ferien - hvis du har lyst

Ugens træning #12 & #13

2 uger er nu gået uden, at jeg har fået delt min træning med jer – det er for dårligt. Dog præger uge nr. 2 et rimeligt stort præg af, at jeg var i sommerhus, men sådan er det jo. Jeg er kommet godt i gang med min egen styrketræning, og er faktisk helt smaskforelsket i det endelige program 🙂 Det har krævet en god portion tid og tålmodig – samt nogle halvmærkelige træningspas at få det sammensat, til det, det er nu, men jeg er endelig tilfreds. Jeg har delt det op i et 3 split-program, hvilket udfolder sig på følgende måde: Split 1: ben og baller, nedre ryg, mave og skuldre. Split 2: triceps og bryst – samt lidt boldtræning og udfordringer. Split 3: Øvre ryg og biceps – evt. mave. Dette fungerer perfekt for mig – split 1 er dog rimelig tidskrævende, men det kan jeg nu også meget godt lide. Jeg prøver så vidt mulig at komme igennem dem alle 2 gange om ugen, men jeg tager også altid hviledage fra det, når jeg har brug for. Jeg har også endelig fået lidt gang i mit løb igen, hvilket jeg snart vil lave et indlæg om. Og så er jeg fuldt i gang med at prøve at blive en haj til yoga og pilates.
 photo abac1ffd-aa09-4648-be20-2b7d81c60f3c_zps117dee0a.jpg
Uge 1 – her kørte jeg lidt anderledes program:

  • Mandag: Bodyfit, Thai-bo og Pilates
  • Tirsdag: Yoga og 10 km cykling
  • Onsdag: Skulder, biceps og lidt ryg + “fri leg”
  • Torsdag: Ben & baller + nedre ryg
  • Fredag: Formiddagsyoga og aften Bold + en masse cykling
  • Lørdag: Bryst, øvre ryg og triceps + 50 km cykling
  • Søndag: Aktiv hviledag – 12 km gåtur i Nordby Bakker i fars selskab.

Uge 2 – sommerhus til fredag:

  • Mandag: 7-8 km løb
  • Tirsdag: 50 km cykling
  • Onsdag: Morgenløb, 6 km + lidt tabata og øvelser
  • Torsdag: 6 km løb – 5 km gåtur igen i fars selskab
  • Fredag: Lang svømmetur og 56 km cykling hjem
  • Lørdag: Biceps og skuldre – samt 10 km cykling
  • Søndag: Bryst & triceps, boldtræning, Step og Mave/Ryg + cykeltur (pyyyyha -efter dræberarbejdsdag)

 photo 0817c7c0-2fac-4619-90d6-cd7e12ac403c_zps36a43b9e.jpg

Det var vist alt. Jeg har fået givet den gas… Og jeg elsker det. Det er især helt fantastisk at komme tilbage til styrketræningen igen. Dog fik jeg mig også nogle virkelig smukke løbeture på Samsø, og en masse kilometer i benene med lillebror på raceren. Men det er altså lidt underligt at gå og savne at træne – hvem havde nogensinde troet, at jeg ville kunne det? Ikke mig i hvert fald 😉 Men det er helt sikkert også sundt med sådan en uge uden styrketræning for ikke kunne restituere optimalt. Jeg er faktisk også allerede ved at være lidt spændt på, hvordan det bliver, når jeg om en uge (!!) starter på gym. Jeg har jo haft oceaner af tid, hvilket jeg helt sikkert ikke bliver ved med at have… Men det kender vi vel alle?

Jeg har også en dårlig nyhed (ikke bliv bange) – begge mine (relativt nye) Mac-computere er alvorligt syge… Jeg er ved at gå i brædderne over det, især med bloggen og skolestart. Men indtil videre vil jeg prøve at hapse min mors gamle MacBook, hvilket tager dobbelt tid, men det er nu det værd. Så jeg håber virkelig ikke, at det kommer til at gå ud over bloggen, men jeg kan ikke garantere noget…

Hvad har I fået trænet siden sidst?

Følger I også et specifikt styrketræningsprogram?

http://www.gymnordic.com/dk/

Anne Sofie

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Hej Anne Sofie.
    Er helt vilde med dine træningsbukser! Hvilket mærke er det, og hvor er de fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hej Maja 🙂
      Det er jeg også – hihi. Købte dem faktisk bare i H&M i går, havde aldrig prøvet deres træningstøj før, men de her sidder bare på mig konstant! Og så koster de kun 179 kr og er i det skønneste materiale.

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold formen på ferien - hvis du har lyst