Hjemme igen og med hovedet fyldt af blogindlæg

Når kost og motion bliver en religion

Jeg har som tidligere nævnt fuldt godt med i de forskellige debatindlæg rundt omkring i blogland, hvilket også har sat tanker i gang i mit hoved. For det første man tænker, er vel, hvordan fremstår jeg? Giver jeg også folk dårlig samvittighed? Og virker mine træningsuger urealistiske? Jeg har bevidst ikke delt mine træningsuger det sidste stykke tid, da jeg måske nogle dage har fået meldt mig på lidt for mange hold, og det er ikke noget, jeg som sådan vil opfordre til. Mine tanker blev for alvor også sat i gang, da jeg i flyet lånte min mormors “Alt For Damerne”, der indeholdte en artikel om overtræning. Jeg kunne nok nikke genkendende til 9 ud af 10 forudsætninger for, at jeg var “besat” af at træne. Jeg har derfor fået tænkt meget over, hvorfor jeg træner og på hvilke grundlag. Er det fordi det gør mig glad at træne adskillige timer dagligt? Eller er der andre årsager til det? Det har fyldt meget i mit lille hoved, og jeg er kommet frem til at holde lidt igen med holdene, og gå tilbage til min egen, ikke nær så langtidsvarende træning.

every body is beautifulr

Jeg vil træne for at holde mig i form og få at have en stærk krop, der kan holde til alle hverdagens forudsigelige og uforudsigelige udfordringer. Jeg vil træne, fordi jeg elsker at presse mig selv og sætte nye mål. Det har jeg nok egentlig også gjort i en længere periode, men det er bare blevet for meget af det gode. Jeg tænker ikke over, når jeg har forbrændt 1500 kcal på holdtræning, så de kommer altså ikke allesammen indenbords igen, og det giver altså en træt krop. Og hvis jeg har brug for en hviledag, så nupper jeg en hviledag. Ikke noget med at hive en træt krop ned i centret.

Men vi kender det nok allesammen godt – det er at lade os rive med af strømmen. For hvis hun kan holde til at træne 2 gange dagligt i flere timer, og samtidig lever af en striks diæt, så kan jeg da også. Og her er det så altså, at Instagram kommer ind i billedet. Jeg kan lige så godt sige det, jeg elsker Instagram og logger der ind mange gange dagligt. Jeg elsker at følge med i andre inspirerende menneskers liv, blive inspireret til lækre opskrifter og at blive motiveret til at få løftet de tunge vægte. Når det så er sagt, kan det også hurtigt blive til en intern konkurrence der inde, som Danica her i det fantastiske indlæg nævnte. Og man kan ved et enkelt klik hurtigt føle sig mere demotiveret end motiveret og sidde tilbage med en følelse af at være lidt utilstrækkelig.

IMG_5445

For som de nævnte i artiklen i “Alt For Damerne” er det velanset i vores samfund at træne meget og spise sundt. Man bliver næsten hædret for at vise fantastiske løbetider og distancer, ens (overdrevne) træningsuger, fremtrædende abs og det at vælge grøntsagsstængerne frem for fredagssilket. Men selvfølgelig ikke, hvis det grænser til det sygelige – her stå vi af.

Der er dog 1 ting, der kan irriterer mig grænseløst, og det er, når der bliver prædiket om sundhed. Når det ene efter det andet bliver bandlyst – og især hvis der medfølger en lang forklaring om, hvorfor det giver os den ene sygdom efter den anden. Her er gluten, stivelse, sødemidler og sukker ofte “syndere” i øjeblikket – selv frugt skal nedskæres til et minimum. Her tænker jeg altså ofte “så slap dog af” og napper mig en cola light, en skive rugbrød og et stykke frugt. Og aldrig nogensinde propper jeg noget i munden med dårlig samvittighed. De to ord skingrer nemlig frygteligt i mine ører sammen med ordet “synde” og faktisk også ordet “sundt”. Det er nærmest nu (hvis du spørger damebladene og mange andre) blevet umuligt at få en flad mave, hvis du så meget som rører stivelse – så ophober du nemlig væske og får dig en så kaldt brødmave (min bare røv). Jeg er indrømmet røget med på vågnen en overgang, men er for længst hoppet af igen, og jeg synes altså ikke, at jeg render rundt med en gravid mave.
 photo f31c3745-d62f-4900-a14e-c9fb2ec31d52_zpsd623878c.jpg
Jeg tror dog ofte, at dårlig samvittighed bunder i usikkerhed og utilfredshed med sin krop. Og det er ærgerligt. Jeg har dog virkelig også selv været der – jeg var faktisk “så langt ude”, at jeg havde svært ved at spise uden at have løbet først, og nærmest aldrig spiste foran mine tynde veninder. Jeg gik konstant og træk mavsen ind og havde altid make-up på. Det gjorde så, at jeg i flere måneder ikke havde madpakke med i skole, hvilket resulterede i en del svimmelhed, og i at jeg lidt isolererede mig fra omverdenen, da jeg så snart den sidste time var slut, skulle skynde mig hjem for at få lidt i den knurrende mave og så bruge hele eftermiddagen på at tage mig sammen til at få løbet en tur. Der er jeg så heldigvis på ingen måde længere. Selvom jeg træner meget mere nu, føler jeg mig i balance. Jeg har en sund og stærk krop, som jeg stolt viser frem – selvom den ikke er “perfekt” som de photoshoppede bikinimodellers – som altså i mit hoved er en vrangforestilling og et forskruet kropsideal, så er den perfekt for mig. Og jeg har de skønneste mennesker omkring mig, som jeg hellere end gerne aflyser (eller i hvert fald udskyder) et træningspas for at være sammen med.
I indlæggets ånd, har I så også lige fået et billed af mig uden make-up og redigering (dog  i sort/hvid ) 😉

Jeg håber ikke, at det lange indlæg virker alt for uoverskueligt, men jeg havde meget på hjertet 😉

http://www.gymnordic.com/

Knus Anne Sofie

 

   

8 kommentarer

  • guess who

    Bekræftende opslag min skat, du er for dejlig :-* glæder mig til mandag, heheh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Hihi – tak mus <3 Glææææder mig også! Selvom jeg nok finder på at låse dig inde i mit skab, så du ikke kan rejse væk 😛

      Kys

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for et rigtig godt indlæg:)
    Jeg havde godt læst Danicas indlæg for et par dage siden, og synes det er rart, at i tager det op. Du hjalp mig i hvert fald af med min dårlige samvittighed over, at i dag kun er tredje dag i den uge, jeg får trænet. Og den dårlige samvittighed er der på trods af, at jeg bruger et hårdt ful body-program, som altså ikke skal køres oftere end tre gange ugentligt. Men jeg kan gå og få dårlig samvittighed alligevel. Hvor dumt er det ikke lige:p

    Og til det med stivelse – jeg kommer heller aldrig til at leve uden rugbrød. Jeg spiser 1-4 skiver hver eneste dag, og jeg har en ganske flad mave alligevel!

    http://fitnesser.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Det var da så lidt 🙂
      3 gange er altså også en perfekt balance – i mine øjne. Jeg kender alt til det med et hårdt full body-program, der “kun” kan køres 3 gange ugentligt.
      – Det er nemlig alt for dumt! Smid den dårlige samvittighed langt væk – den kan alligevel ikke bruges til noget 😉

      Helt enig med det med stivelse, det er noget værre pjat!

      Og tak for dit søde indlæg 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Jeg fandt et rigtig rigtig godt indlæg på en anden blog, som jeg har fulgt i et stykke tid. Jeg kan ikke skrive det bedre selv, så here goes: http://workwithme.bloggersdelight.dk/2013/07/nar-kost-og-motion-bliver-en-religion/ […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Tankevækkende og meget inspirerende indlæg!
    Jeg synes det er så fantastisk at du kan indrømme både over for dig selv og over for omverden at du er blevet lidt for afhængig og endnu mere fantastisk at du vil prøve at ændre på det!
    Du er en enormt stor inspiration for mig, og jeg elsker det faktum at du siger din mening og din egen holdning til tingene.
    knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Mange tak – skønt, at du kunne bruge indlægget!
      Nogle gange må man jo tage en for holdet, ikke? 🙂 Ej, det er bare så vigtigt at finde en balance, og det budskab vil jeg rigtig gerne have fylder på bloggen.

      – Det er jeg rigtig glad for at høre 🙂 Jeg siger vist altid min mening om tingene – både på godt og ondt 😉

      Knus Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] har, efter at have læst adskillige blogindlæg (se her og her), tænkt meget over min egen rolle i pigers syn på “et sundt liv og en sund […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme igen og med hovedet fyldt af blogindlæg