Hjemme fra mit eget Tour de France

Guide: Sådan kommer du igennem en studietur med sundheden i behold

Først og fremmest vil jeg lige træde ned fra min høje hest og erklære, at min kost på ingen måde har været eksemplarisk på min  studietur. Mange hovedmåltider har bestået af 1 proteinbar og tilhørende snacks, men jeg lever da stadig 😉 Normalt finder jeg det virkelig uhøfligt, hvis man sidder til bords med en, der ikke vil smage på maden, men McDonalds og Burger King – der sætter jeg grænsen. Det siger mig ærligt talt ingenting, og jeg gider hverken spilde mine penge eller et måltid på det. Bum 🙂 photo IMG_4340_zps4948cb47.jpg

Det virker måske lidt fanatisk, men hvis jeg skal “synde”(hader det ord), så skal det altså være med noget, jeg godt kan lide. Så selvfølgelig sagde jeg “ja tak” til en guldkaramel osv. på turen – men det kan jeg også godt lide 😉  Det vigtigste for mig er egentlig bare, at man ikke sidder tilbage med dårlig samvittighed bagefter – det er livet altså for kort til 🙂 Og jeg kan lige så godt sige det – jeg spiser noget “syndigt” næsten hver dag. Nogle dage måske slet ikke, andre dage bare 1  stykke mørk choko og så nogle dage 1 stykke hjemmebagt kage med is 😛 Og aldrig med dårlig samvittighed.

 photo 6c81a88d-a9ac-42bb-8733-834e8f73790f_zpscd676dec.jpg
Jeg havde hjemmefra en rygsæk fyldt med mad – altså så fyldt, at den knap nok kunne lukkes 😛 Men den reddede altså også min røv flere gange (dog indtil der kom rotter/mus på værelset og alt måtte smides ud)…
 photo 8c37374d-b2a6-47bf-9cda-f964d4db81e2_zpsace4c101.jpg

  • Togturen/ frokost: En lille bøtte kylling, grøntsagsstave og rugbrødssticks
  • Snacks: Nellies Dellies lakridser, tyggegummi, Seasalt Lakerol, rugbrødscrunch med mandler, mørk chokolade og peanuts
  • Lifesavers: Skyr (til morgenmad på færgen), 1 æble, 1 banan, rawbarer og forskellige proteinbarer
  • Drikkevarer: Vand og Cola Light (ups)

Man skal selvfølgelig huske ikke at lade det fylde for meget på turen. Jeg er dog så heldig at have skønne veninder, der godt ved, at jeg ikke er McD-typen, og det er de virkelig søde og forstående overfor. For som en af dem sagde, da jeg undskyldte for ikke at spise med på McDonalds – “Det er helt fint. Det er bare rart, at du ikke sidder og snakker om, hvor usunde vi er osv.” Og det syntes jeg altså var en god pointe, for der er intet værre end, hvis man sidder der og pudser sin glorie.  photo b7cbd272-7b8e-45d8-8a83-e4348d70ee7c_zps0aca6912.jpg
Jeg havde ugen op trænet 2-3 timer dagligt, så jeg holdte helt fri derovre. Vi gik selvfølgelig også dagen lang, og jeg havde egentlig pakket mit løbetøj, men det valgte jeg at droppe for bare at fokusere på at være tilstede  for sidste gang med min skønne klasse.
 photo 3c13a523-4af4-43d8-a410-d49cd0a2d1ff_zpsaf893e54.jpg

Hvad  og hvor jeg typisk spiste i London (på en god dag)

  • Morgenmad: 1 skål havregrød, yoghurt med müsli eller overnight oats fra Pret A Manger + 1 banan/ 1 æble – evt. mere frugt. 
  • Snacks: Lidt mandler og en sort kop kaffe fra Starbucks
  • Frokost: Salat + frugt eller 1 wrap – igen fra Pret A Manger
  • Aftensmad: Salat + frugt fra Pret A Manger, kylling, grønt og kartofler fra Bella Italia  eller sobanudler med laks og grønt fra Wagamama

Smutter forresten til Mallorca i morgen – iiihh jeg glæder mig! Men det har nu også være rart med en smule hverdag de sidste par dage + lillebror 🙂

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemme fra mit eget Tour de France