Verdens bedste (protein)pandekager

Hvorfor holdtræning?

Som I måske har lagt mærke til træner jeg næsten udelukkende på hold i øjeblikket. Det gør jeg af mange forskellige årsager. Jer, der har læst med helt fra starten, kan måske huske, at jeg i starten mest løb og styrketrænede selv. Men nu er jeg altså smaskforelsket i holdtræning. Det startede egentlig med, at efter lockouten stoppede, kunne jeg ikke længere bare smutte op og træne kl. 12 (læs: før fitness-myldretid), og så passede sådan et (par) hold bare så godt. Jeg trænede nemlig fullbody før, hvilket jeg altså kørte lidt død i. Det tager 100 år, og man kan ikke nå at fokusere ordentligt på én muskelgruppe, før man skal videre til den næste. Derfor er jeg altså gået tilbage til bla. Bodyfit – og jeg elsker det.

 photo 2645edef-4475-47cc-9272-9f70d80b81b3_zps0c955a80.jpg
 photo IMG_4258_zps72d94e23.jpg
Det geniale for mig er, at man kommer igennem hele kroppen på relativt kort tid – og så kan man altså sagtens presse sig selv til det yderste. Vægten er jo justerbar, så man bestemmer fuldkommen selv, hvilken belastning, der kommer på (læs: times effektivitet og niveau). Det gør for mig også, at mit indre (det er ikke så godt gemt væk) konkurrencemenneske hurtigt bliver vækket – for hvis hende der ved siden af mig lige kan smide en mere på, så kan jeg da også 😉

En anden ting er også, at jeg føler mig lidt tryg ved alle de dygtige instruktører – hvis det ikke var for dem, lavede jeg med garanti stadig alle øvelserne forkert. Selvom det godt kan føles lidt demotiverende, hvis man bliver rettet på, er det jo kun i god mening. Det kan også være altafgørende for ens resultater, om man laver øvelserne korrekt. 100 svajrygget squats giver altså ikke en god røv – men en dårlig ryg 😉

 photo 0749f26e-514b-4a0c-951c-b8cd70775961_zps0e376e22.jpg

Og så er holdtræning altså også sjovt, hvis du spørger mig. Jeg hader personligt at stå på det dumme løbebånd eller den dumme crosser – jeg kigger konstant på uret og gider altså ikke mere efter max. 30 min. På en Step-time derimod flyver tiden af sted, selvom det er hårdt (og til tider svært). Jeg indrømmer gerne, at de første (mange) gange ikke er så fede. Man falder lidt over bænken og har lidt svært ved at have det sjovt, da man konstant skal koncentrere sig. Men – sådan bliver det altså ikke ved med at være! Det er den fedeste følelse, når man kan komme igennem finalen med næsten  perfektion.

Holdtræning har også løftet mit træningsniveau op, da jeg efter at have skiftet fitness center, har “fundet” et nyt center, hvor stemningen og instruktørerne bare er i top! Og så er det altså så hyggeligt med lidt genkendelige ansigter på holdene, hvilket gør, at man godt “lige” kan finde på at nuppe 2-3 hold. Selvom der ligger 4 centre tættere på mig, er det altså det hele værd at tage cykelturen derned (selv kl. 7 om morgenen)! Jeg har prøvet flere gange at sætte vækkeuret tidligt til træning, men en vis snooze-knap er hver gang blevet taget i brug – til holdtræning er der bare ingen vej udenom. Holdet skal jo annulleres min. 2 timer før, og så glæder jeg mig faktisk altid lidt dagen før 🙂
 photo af5801d3-9167-469e-9202-4ece962aecb2_zps25a4435e.jpg

Ja man skulle tro, at jeg bliver sponsoreret af Fitness World holdtræning med min entusiasme 😛 Jeg har også i tankerne at lave en ny kategori, hvor jeg giver min anmeldelse af forskellige former for holdtræning…

Indtil videre har jeg prøvet:

  • Stepfit Intro
  • Bodyfit
  • Thai-Bo
  • Puls/Styrke
  • Stram Op
  • Flow Yoga 1
  • Pilates Intro
  • Mave/Balle/Lår
  • Mave/Ryg
  • Crosstraining
  • KettleCross
  • Zumba
  • Bold

– Hvilke hold træner I på?

Jeg har forresten lige et spørgsmål til jer – jeg skal nemlig til London med min klasse fra i morgen af og en uge frem. Jeg vil derfor høre, om I er gerne ville læse London-relaterede indlæg, eller om bloggen skal stå stille den næste uge? 🙂 Der er nemlig (thank god) wi-fi på vores hostel.

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

 

 

 

   

13 kommentarer

  • Pernille

    Hvilket fitness center flyttede du fra?
    Har nemlig selv været interesseret i at flytte til fitness World, men efter al den omtale med usund mad, så ved jeg snart ikke. Jeg har også hørt rigtig godt om fitness.dk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Jeg “flyttede” bare fra et Fitness World til et andet – jeg går der dog stadig en gang imellem 😉 Jeg holder rigtig meget af at gå i Fitness World – det ligger overalt, der er gode instruktører og trænere og alt udstyret er i top!
      Den omtale med usund mad – er det det med, at man kunne købe is der et par uger? Det eneste mad, man kan købe i de centre, jeg går i er: bananer og et stort udvalg af protein/energibarer – og shakes.

      Jeg anbefaler i hvert fald varmt Fitness World, men DK er sikkert også godt 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kunne være fedt med en anmeldelse af hold:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Super! Så går jeg i gang med det, når jeg kommer hjem 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sjovt at falde over det her indlæg. Jeg har selv været på en del hold det seneste stykke tid, og det har været så sjovt! Jeg kan godt lide at skifte mellem at træne selv og få trænet de muskelgrupper jeg fokusere på, løbe udenfor og så træne hold. Især hatha yoga og latinmix syntes jeg er vildt sjovt. Men stram op og cross fit har jeg også prøvet en del gange efterhånden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Fedt – holdtræning er bare det bedste!
      Jeg vil faktisk også gerne i gang med mim egen styrketræning igen 🙂 Kører du split?

      De to hold har jeg aldrig prøvet – de kommer på listen 😉

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise T

    Glæder mig til at anmeldelsen af holdtræningerne. Jeg har længe overvejet thai-bo og cross (så pleeeeease start med anmeldelse af disse 2 hold!! :D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Fedt! Det skal jeg nok – har dog kun været på begge hold 1 enkelt gang 😉

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kunne være dejligt med nogle London opdateringer + anbefalinger 🙂 Rejser selv af sted om en uges tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Super – så skal jeg nok blogge imens, jeg er der 🙂
      Er der med klassen, så vi skal se en masse 😉

      – God tur!

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det kunne være lækkert med nogle tips til hvordan du prøver på at være sund selvom man er på ferie / studietur. Hvis det selvfølgelig er noget du har tænkt dig på turen (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie Bitsch Hjortshøj

      Det var en rigtig god idé! Det er nemlig lidt en udfordring – skal jeg love dig 🙂

      Anne Sofie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det fuldstændig lige som dig! Jeg elsker holdtræning 🙂
    Og os i FW, de har simpelthen de bedste instruktører 🙂

    http://www.mymootivation.blogspot.dk
    Min blog om vægttab, har pt. tabt 12,9 kg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste (protein)pandekager