Jeg prioriterer træning og sund livsstil – undtagen når jeg ikke gør

Som overskriften antyder har denne dag ikke ligefrem budt på en masse træning. Jeg var nemlig til afslutningsfest med min skønne klasse i går, og i dag har dynen altså været min bedste ven. Morgentræning blev aflyst, og jeg har sovet dagen væk. Men det skal der altså også være plads til en gang imellem! Jeg har egentlig virkelig lyst til at tage op og træne lige nu, men jeg ved, at det ikke ville være optimalt, så det bliver nok til en lille løbetur senere for at rense hovedet. Jeg har egentlig ikke specielt meget tømmermænd, da jeg har lidt “regler” for at undgå det.
 photo 33ef10df-3dd8-4017-a4f7-0488ada266c1_zps75d338e8.jpg

Drop tømmermændene, men stadig ha’ det sjovt:

  • Stop med at drikke efter kl. 01 –  det kommer der intet godt ud af
  • Hold dig til de mindre stærke genstande og selvfølgelig begræns indtaget
  • Tag et begrænset antal genstande med og hold dig til dem! Tag aldrig imod fra andre, da en slurk her og der kan blive til meget (lesson learned the hard way)
  • Brug stemningen, selskabet, dans og musikken som “alkohol” – altså leg dig fuldere end du egentlig er

Jeg ved godt, at der intet sundt er ved alkohol, og det er virkelig heller ikke særlig ofte, at det ryger i min krop. Men med det sagt, kan lidt alkohol i blodet altså gøre en aften lige en tand sjovere. At der så er flere drenge fra min klasse, der lige syntes, at de skulle påpege, at jeg altså røg mange skridt tilbage med min træning, hvis jeg drak – lukker jeg altså ørene for. Det kan nemlig være skønt nogle gange bare at glemme alt og bare have det sjovt. photo IMG_4418_zps922f1e2d.jpg

Tilbage på sporet – dagen efter

    • Drop junk – din krop har fået nok junk aftenen før, lav i stedet en lækker morgenmad fyldt med gode sager
    • Sov ud – selvom jeg føler, at jeg har sovet dagen væk, er det altså også altafgørende
    • Vand og atter vand!
    • Få din saltbalance tilbage med peanuts, saltede mandler eller bare lidt ekstra salt på maden
    • Giv dig selv lov til at slappe af
    • Frisk luft, i form af en cykel-, gå- eller løbetur

 photo 9d78fd7d-f952-44c1-a4ff-87c68512505b_zpsd53db19f.jpg

Alt i alt havde jeg altså en skøn dag i går. Først dimission på skolen, så 3x gange holdtræning efterfulgt af den lækreste middag med min mor, far og (store)lillebror og så til fest med jordens bedste klasse. I aften smutter jeg igen til fest hos min elskede veninde, der tager til USA i 1 år. Jeg kommer til at savne hende så ubeskriveligt meget – begynder næsten at tude ved at tænke på det. Og så i morgen på cykelferie.

Hvad er jeres holdning til alkohol?

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

Hjemme igen

Så er jeg endelig hjemme igen og med hovedet fyldt med blogindlæg. Jeg fik jo desværre ikke blogget i London, da mine dumme computer ikke gad at gå på deres wi-fi. Turen (som jo var en klassetur) var propfyldt med drama. Selve rejsen var jo i sig selv rimelig omstændig med forskellige tog og 18 timers færgetur. Kaptajnen “valgte” så for første gang i historien at sejle direkte ind i gangbroen, hvilket lige gjorde turen 4 timer længere. Imens vi så sad der utålmodige og ventede, ringer min far så og fortæller, at jeg snart får en lillebror – vandet er nemlig gået. Tårerne trillede ned ad kinderne på mig, og jeg ville egentlig bare gerne hjem.
 photo 005fd48f-68fa-4332-9721-34f30f53444c_zpsd637d7b1.jpg
Da vi så endelig kommer frem dødsultne og skal have vores aftensmad, har alt lukket – med undtagelse af McDonalds. Min aftensmad bestod derfor af 1 proteinbar, lidt gulerødder, blåbær, peanuts og Nellie lakridser – ha ha 🙂 Frokost var noget lignende – så I kan tro min mave knurrede om morgenen. Vores hostels udbud af morgenmad var hvidt toast brød og cornflakes – intet andet. Heldigvis lå der en “Pret A Manger” 2 meter derfra, så der spiste vi hver morgen (og ofte middag og aften :P).

Drama nr. 2 udspiller sig så om aftenen, da vi får 3 mus/rotter som gæster på vores værelse. I kan tro, vi skreg 😛 Og jeg sov ikke på det værelse resten af turen. Og når jo – dem, der havde glemt egne lagner fik et fnat-lignende udslæt…
 photo 729fdd69-6ad4-4d58-9b15-c4b00a21c2ec_zps843e2d12.jpg
Det sidste “drama” var så, at vores færge ikke kunne nå at blive repareret i tide, og vi blev nødt til at tage bussen hjem. Først op igennem England, så Frankrig, så Belgien, efterfulgt af Holland, så Tyskland og til sidst Danmark – og jo, jeg er lidt smadret lige nu 😉

Hvis man ser bort fra dette, har det utroligt nok været en fantastisk tur(mere om det senere)! Det vildeste har dog i dag været at holde min nye lillebror for første gang. Nøj, hvor er han lille, blød og sød.
 photo 77729d01-253a-4d5d-95f9-1f1ca723c545_zpsb8facc01.jpg

Jeg har tænkt mig at lave indlæg om:

  • At spise sundt på studietur (idé fra læser)
  • Shopping og seværdigheder

Er der andet I gerne vil læse om?

 photo a31886c1-b066-4f9e-a74c-01077132e255_zps82ef4c78.jpg
I morgen har jeg dimission, søndag smutter jeg (højest sandsynligt) på cykelferie og næste fredag til Mallorca. Puha… Jeg savner allerede fitness som en gal og smutter der ned til Bodyfit og Step om lidt – jeg glæder mig mærkeligt meget 🙂

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

Overnight oats – køleskabshavregrød

Jeg elsker morgenmad, det er uden tvivl mit yndlingsmåltid på dagen. Og selvom jeg nok ofte holder mig til de samme favoritter, finder man jo kun nye favoritter på en måde – nemlig ved at prøve noget nyt 😉 Det her er dog ikke noget helt nyt, da jeg ofte spiste det sidste år, men jeg havde helt glemt, hvor godt det smager! Man kan lidt sammenligne det med, hvis havregrød er morgenmadens risengrød, er overnight oat risalamanden 🙂 Ikke, at det smager voldsomt meget af risalamande, men noget der hen af. Tilføj lidt lækker topping, og man ryger altså lidt i madhimlen. Jeg er faktisk på vej ned for at gøre en ny version klar til i morgen før London og som post-workout 😉

 photo 56d6fe95-bd39-41f9-b05a-682da31dc0fc_zps27d3e61f.jpg

Det skal du bruge:

  • 1 dl gryn (fx. havre, hirse spelt eller rug – jeg brugte havre og skyllet quinoa)
  • 1 dl skyr (yoghurt, mælk, juice etc. kan også bruges)
  • 1/2 scoop vaniljeprotein – kan ersattes af vaniljepulver og evt. lidt ekstra skyr
  • Vand så det passer
  • 1 spsk chiafrø (kan sagtens udelades)

 photo 5a564889-36f9-4d15-b948-6fe072b24039_zpsf523b918.jpg

Dag 1

  • Bland det hele i en bøtte med låg og stil det i køleskaben natten over

Dag 2

  • Rør det evt. rundt med lidt skyr/mælk, så konsistensen er passende
  • Server i en skål med lækre toppings

  photo 69c89b51-b42b-4e2a-92ee-95f010dbb97c_zpsab2924f3.jpg
Jeg serverede mine med masser af hakkede mandler og hørfrø, 1 æble i tern, 1 tsk mandelsmør, 1 1/2 tsk peanutbutter, morbær og kokosmel.

Det kalder jeg sund dessert til morgenmad, mums 🙂

Jeg smutter jo som sagt til London i morgen formiddag med min skønne klasse, men jeg har lige 2 morgenhold og en cykeltur først – jeg kan altså ikke sidde stille en hel dag… 😛

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

Hvorfor holdtræning?

Som I måske har lagt mærke til træner jeg næsten udelukkende på hold i øjeblikket. Det gør jeg af mange forskellige årsager. Jer, der har læst med helt fra starten, kan måske huske, at jeg i starten mest løb og styrketrænede selv. Men nu er jeg altså smaskforelsket i holdtræning. Det startede egentlig med, at efter lockouten stoppede, kunne jeg ikke længere bare smutte op og træne kl. 12 (læs: før fitness-myldretid), og så passede sådan et (par) hold bare så godt. Jeg trænede nemlig fullbody før, hvilket jeg altså kørte lidt død i. Det tager 100 år, og man kan ikke nå at fokusere ordentligt på én muskelgruppe, før man skal videre til den næste. Derfor er jeg altså gået tilbage til bla. Bodyfit – og jeg elsker det.

 photo 2645edef-4475-47cc-9272-9f70d80b81b3_zps0c955a80.jpg
 photo IMG_4258_zps72d94e23.jpg
Det geniale for mig er, at man kommer igennem hele kroppen på relativt kort tid – og så kan man altså sagtens presse sig selv til det yderste. Vægten er jo justerbar, så man bestemmer fuldkommen selv, hvilken belastning, der kommer på (læs: times effektivitet og niveau). Det gør for mig også, at mit indre (det er ikke så godt gemt væk) konkurrencemenneske hurtigt bliver vækket – for hvis hende der ved siden af mig lige kan smide en mere på, så kan jeg da også 😉

En anden ting er også, at jeg føler mig lidt tryg ved alle de dygtige instruktører – hvis det ikke var for dem, lavede jeg med garanti stadig alle øvelserne forkert. Selvom det godt kan føles lidt demotiverende, hvis man bliver rettet på, er det jo kun i god mening. Det kan også være altafgørende for ens resultater, om man laver øvelserne korrekt. 100 svajrygget squats giver altså ikke en god røv – men en dårlig ryg 😉

 photo 0749f26e-514b-4a0c-951c-b8cd70775961_zps0e376e22.jpg

Og så er holdtræning altså også sjovt, hvis du spørger mig. Jeg hader personligt at stå på det dumme løbebånd eller den dumme crosser – jeg kigger konstant på uret og gider altså ikke mere efter max. 30 min. På en Step-time derimod flyver tiden af sted, selvom det er hårdt (og til tider svært). Jeg indrømmer gerne, at de første (mange) gange ikke er så fede. Man falder lidt over bænken og har lidt svært ved at have det sjovt, da man konstant skal koncentrere sig. Men – sådan bliver det altså ikke ved med at være! Det er den fedeste følelse, når man kan komme igennem finalen med næsten  perfektion.

Holdtræning har også løftet mit træningsniveau op, da jeg efter at have skiftet fitness center, har “fundet” et nyt center, hvor stemningen og instruktørerne bare er i top! Og så er det altså så hyggeligt med lidt genkendelige ansigter på holdene, hvilket gør, at man godt “lige” kan finde på at nuppe 2-3 hold. Selvom der ligger 4 centre tættere på mig, er det altså det hele værd at tage cykelturen derned (selv kl. 7 om morgenen)! Jeg har prøvet flere gange at sætte vækkeuret tidligt til træning, men en vis snooze-knap er hver gang blevet taget i brug – til holdtræning er der bare ingen vej udenom. Holdet skal jo annulleres min. 2 timer før, og så glæder jeg mig faktisk altid lidt dagen før 🙂
 photo af5801d3-9167-469e-9202-4ece962aecb2_zps25a4435e.jpg

Ja man skulle tro, at jeg bliver sponsoreret af Fitness World holdtræning med min entusiasme 😛 Jeg har også i tankerne at lave en ny kategori, hvor jeg giver min anmeldelse af forskellige former for holdtræning…

Indtil videre har jeg prøvet:

  • Stepfit Intro
  • Bodyfit
  • Thai-Bo
  • Puls/Styrke
  • Stram Op
  • Flow Yoga 1
  • Pilates Intro
  • Mave/Balle/Lår
  • Mave/Ryg
  • Crosstraining
  • KettleCross
  • Zumba
  • Bold

– Hvilke hold træner I på?

Jeg har forresten lige et spørgsmål til jer – jeg skal nemlig til London med min klasse fra i morgen af og en uge frem. Jeg vil derfor høre, om I er gerne ville læse London-relaterede indlæg, eller om bloggen skal stå stille den næste uge? 🙂 Der er nemlig (thank god) wi-fi på vores hostel.

http://www.gymnordic.com/

Anne Sofie

 

 

 

Older posts