Idéen bag bloggen

Bloggeren – om mig

I det her indlæg vil jeg fortælle lidt om mig selv;-)

Løbetur i Los Angeles

Løbetur i Los Angeles

Mit navn er Anne Sofie, jeg er 16 år og går til daglig i 9. klasse på N. Kochs Skole i Aarhus (undtagen lige nu, hvor vi er lockoutet)… Og arbejder ved siden af på ‘Café GLAD!’.

Min interesse for sundhed spirede lige så stille for et par år siden og er kun vokset med tiden. Og som interessen er vokset og kiloene lige så stille raslet med – ikke, at jeg har været overvægtig eller lignende, men det følges nok oftest ad (og jeg klager ikke) 😉

Jeg har altid trænet – sådan på rimelig lavt niveau og uden nogen form for nydelse! – Det har ændret sig markant. I efteråret 2011 startede jeg i Fitness World, nu skulle bikinien sidde, og jeg slæbte røven op af sofaen hver gang – det var en krig. Da vinteren så sluttede, besluttede jeg mig så for at løbe en tur udenfor – jeg var i chok, det var jo ikke forfærdeligt! Og jeg behøvede ikke at holde pause. Efter det, meldte jeg mig ud af Fitness World og spændte nu dagligt løbeskoene. Det var fantastisk og et halvmarathon blev gennemført (med en god tid).

Da en næsten obligatorisk skade kom i spil, startede jeg lige så stille i fitness igen – og det har jeg ikke fortrudt et sekund siden.  Jeg blev bidt af det! Men mere om det senere 😉

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Idéen bag bloggen