Det man ikke ser på Instagram

14182148_10208532278437719_1629902154_n Følger man med på undertegnedes Instagram (asofiedk), kunne man i går se små glimt af verdens bedste lørdag i selskab af verdens bedste lillebror. Høj, flot og tømmermændsramt stod brormand og ventede ved bussen, da jeg trillede ned ad vejen efter en times benbøj – ja, og et bad, naturligvis. Med den ene ramt af tømmermænd og den anden udstyret med et sæt betonben nærmede vi os Bryggen i slowmotion, smed taskerne og trillede videre ned og købte frokost ala snacks, der blev indtaget på mit favoritspot med fødderne få meter over vandet og solen på de lyse kinder.

Da aftenen nærmede sig, greb vi cyklerne og satte kurs mod mod Vesterbro med en sløje omkring indre by. Vi hentede sushi på Istedgade – og ventede på selvsamme, mens vi trillede rundt i Vesterbros musik- og latterfyldte gader. Aftensmaden blev indtaget bag Planetariet med fødderne denne gang faretruende tæt på søernes glinsende vand. Vejen hjem indebar et stop ved den slikbutik, jeg har savlet over næsten dagligt efter træning. 57,5 kr fattigere satte vi kursen mod Bryggen, madrasserne og filmhylden.PicMonkey CollageAlt dette kunne selvfølgelig finde sin vej til Instagram – og det gjorde det også. Det gjorde mit triste fjæs, da jeg satte ham på bussen til gengæld ikke. Av. Nu lyder det måske som om, jeg tuder 24/7 – det gør jeg ikke – men at se bagenden af hans bus køre forbi med Vance Joy i ørerne, det var sgu for meget. Det var lige før, jeg løb efter bussen. Lige før. Godt, det er søndag og dermed legitimt at køre på allerlaveste blus. En lang gåtur og Gossip Girl i sengen, det er alt, det bliver til i dag.

   

Lørdag, du er skøn

14159672_10208522279507752_686918005_n

Det er lørdag, morgenmaden er spist, kaffen drukket, solen skinner. Ret rart. Jeg nappede to timer ekstra på øjet og sprang dermed morgenløbeturen over, i stedet hoppede jeg i morgenkåben og gik i myslikrig. Hvert et hjørne af lejligheden dufter nu sødt af kokos og honning. Ja selv gulvet har fået selskab af myslien, dog ikke planlagt 😉 Myslien røg ikke kun på gulvet, men fandt også sin vej til morgensmoothien smoothie bestående af bær, frossen banan, havremælk, grønt og protein. Mums. Kl. 15.00 ankommer min lillebror med bussen, og jeg glæder mig. Sådan helt åndssvagt meget.

Inden da skal lejligheden vaskes og pudses, hvilket lyder nemt, men ‘hovedet’ er røget af min støvsuger, og jeg kan simpelthen ikke få det på igen, så det er altså en omstændig proces at støvsuge, haha 😉 Ligeledes har jeg planer om at hoppe i VL-skoene, omend det er lidt risky at forlade lejligheden; Ellos sendte nemlig en besked kl. 6.00 i morges om, at en levering vil ramme min dør i dag. Et tidsrum havde været nice. Skal vi vædde på, at de ringer på, sekundet jeg forlader matriklen? 😀

New York: Hvor skal man bo, hvad skal man se, spise og opleve?

PicMonkey CollageOm 3 uger sidder min mor og jeg på vej til verdens navle; New York. Vi har ikke været der sammen i 5-6 år, det ville derfor være en underdrivelse af dimensioner at sige, at jeg glæder mig. Sidst vi var der sammen, var jeg 14 år med hang til turistzoo og fyldte shoppingposer. Dengang havde vi blot 3-4 dage at gøre godt med, denne gang har vi 8 dage. 8 dage jeg ikke aner, hvad vi skal bruge på – dem må I hellere end gerne hjælpe med at udfylde 😀

Hvor skal man spise? Hvad skal man se og opleve? Løbe, gå, danse – everything. Kender I et lidt festligt sted, må I ligeledes hellere end gerne dele, for vi skal nemlig fejre min 20-års fødselsdag derovre – det festlige hungrer jeg lidt efter, for sidste års fødselsdag var det skik modsatte. Har jeg nogensinde delt den historie? Hmm. Sidst men ikke mindst har vi endnu ikke fundet et sted at bo. Vi er klar på det meste.

   

‘Vi har valgt en anden kandidat’

PicMonkey CollageDer blev skruet op for melodramatikken her til formiddag i et forsøg på ikke altid at skrive indlæg, der tager en halv krig at læse. Og så ser jeg vist for meget Gossip Girl til ikke at puste sagerne op 😉 Vi fortsætter, hvor vi slap. Morgenharmonien stoppede abrupt, da indlæggets overskrift gentog sig i den modtagede mail. Det var en blanding af en mavepuster og en lettelse. Jeg var i starten af jobsøgningsprocessen enormt heldig – heldigere end man har lov at være, for jeg endte med at vælge et sted, hvor vilkårene ikke var mig. Om det nu afslåede sted havde været lykken, er svært at sige, men jeg fortsætter jobjagten med et åbent sind, og tankerne er gået i nye baner.

På den lyse side giver mit fritidsjob med korrekturlæsning mig tiden og et lille overskud til en seriøs omgang ‘eat, pray, love’ kombineret med (endnu mere) navlepilleri. Jeg satser på, at det er yderst sjældent, man i sit liv har tildelt så stor en portion frihed – og tid, så i stedet for at sidde og ærgre mig, skal det udnyttes til fulde. Den tid vil jeg i sær grad dedikere til bloggen; hvornår er det lige, man får muligheden for at lege fuldtidsblogger? Ikke ret ofte, gætter jeg på. Jeg har meldt mig til et 10-ugers kursus i litteraturvidenskab på Folkeuniversitet, fået snuset mig frem til forfattermorgener hos Gyldendal, og så prøver jeg lykken et par steder.

Jeg drømmer på nuværende tidspunkt ikke at om at rejse jorden rundt, i stedet prøver jeg at betragte denne tid som min rejse – hvor yogaagtigt det end lyder, for en ikke-yogapige. Er det nu, man skal skrive: Det skal nok gå altsammen?

Morgenharmoni med en brat ende

14124091_10208503914888648_1244307251_o

Nøj, en rar morgen, der har været på tapetet i dag. Det har været sådan en morgen, der virker forbeholdt Instagrams overflade – jo, bortset fra mit tomatrøde ansigt og det tomme kaffeglas, som sparkede lidt realitetssans ind i billedet, men altså. Lad os ridse harmonien op. Klokken er 7:59, solen pipper ind af ruderne, og min overraskende friske krop står stille og roligt op og træder ud i virkeligheden. Den har nemlig været fanget i et drømmeunivers, hvor jeg sad placeret i min lejlighed – bortset fra, at bygningen var rykket, og det var ikke min lejlighed. Vi var i et udsat kvarter – måske i New York? Analyser løs 😉 Men altså, jeg stod op og kiggede ud, bygningen var på sin plads, det farligste jeg kunne spotte var det tomme kaffeglas, som dog står i køkkenet. Jeg bandt løbeskoene og drog af sted på en morgenløbetur – yes, det er nemt at have overskud, når man intet arbejde har.

Benene var tunge, så gåskoene tog over – indtil jeg ramte ind på den fedeste løberute. Så kom løbeskoene ellers i gang, især fordi, jeg skulle følge trop med hende foran. Kender I det? Helt trop kunne jeg ikke følge, men hjem fandt jeg, og et nyt glas kaffe blev indkøbt. Morgenmaden stod klar i køleskabet; chiagrød. En sirlig topping blev anlagt, kaffen i koppen, roomiesnak. Det hele virkede for perfekt, indtil en mail tikkede ind.

Jeg er nede med

INDEHOLDER AFFILIATE

14139018_10208495146869453_314746432_o

  • Greenies med bær og hjemmelavet mysli. Totalt insta-agtigt. Dog er processen knap på insta-agtig; den er jeg ikke så meget nede med. Stavblender og frossen spinat er bare ikke venner. Til gengæld er spinaten ret gode venner med mine vægge…
  • Græskarstykker fra Emmerys. Helst en halv med smør og ost og en halv med smør og pålægschokolade. Bare der er smør på. Og kaffe til. Hvedestykker går også an.
  • Bønner, kikærter, linser – whatever. Er lidt spændt på, hvad jeg siger til plantekost, når jeg engang bliver træt af bønnerne.
  • Måske svaret på ovenstående er bønnepasta. Der er bare noget comfort-agtigt over pasta. Især med pesto og lune grøntsager. Mums.
  • Snickersmadder på alle døgnets tidspunkter. Næsten da. Rugbrød, nøddesmør, mørk choko og halvtørrede dadler. Siger det bare. Det er for vildt. Gerne med kaffe til. Altid kaffe til.
  • Gulerødder. Vi er ovre i gloriepudseriet, min kulør er ovre i det orange. Godt, der er gået en pære over spejlet på mit badeværelse.

Jeg er vist gået i ‘føljetonmood’ for tiden; denne her har jeg haft lyst til at lave længe, for det er altså hyggeligt at dele sine til tider mærkelige madvaner. Der manglede bare et navn – og hvad bedre end frasen, der konstant var på repeat under studenterugerne? Jeg er typen, der spiser det samme igen og igen, indtil jeg bliver seriøst træt af det. Kender I det? I så fald; hvad kan man finde igen og igen på tallerknerne hos jer for tiden? 😀

Jeg er forresten stadig seriøst nede med det her tæppe.  Især fordi, at det nu kan købes med 20 pct. rabat ved brug af denne rabatkode til Ellos: 34541. Siger det bare 😉 

   

Det måtte gerne være i min stue

INDEHOLDER AFFILIATESkærmbillede 2016-08-23 kl. 14.34.18

Lejligheden ser egentlig færdigindrettet ud; mentalt indretter jeg dog stadig på livet løs. Man bliver bare aldrig færdig med indretning, gør man? Det håber jeg ikke. Jeg har aldrig været den store Pinterestpige, men de smukke hvide hjem, der pryder siden, kan man næsten ikke undgå at forelsket sig lidt i. Det bliver dog ved forelskelsen, for mit hjem bliver aldrig hvidt og stilrent. Uanset, hvor meget jeg visualiserer det for mig ender det altid med varme farver, arvestykker og planter, jeg glemmer at vande. Det er nok godt nok, for de der kender mig bedst, siger altid, at mit hjem er en projektion af min personlighed. Varme farver tager jeg som et kompliment, de døde planter – not so much 😉

1: Det smukkeste tæppe fra Ellos er nummer et på listen over boligønsker. Jeg har efterhånden set det i mange hjem, men det gør det altså ikke mindre pænt – tværtimod har jeg ikke set et eneste hjem, hvor det ikke har set lyst, blødt og indbydende ud. Selvom jeg ikke får et hvidt hjem, har jeg en idé om, at det lyse tæppe vil have en skøn og åbenende effekt på stuen – hvis det giver mening? Jeg kan ikke helt finde ud af, om det skal være det helt store eller nummeret mindre. Hmmm.

2: Lyserød pude. Jeg har altid tænkt mig selv som en pige med hang til lyserød, men denne nude nuancen har altså charmet sig ind på mig. Min seng er sågar selvsamme farve.

3: Jordens sejeste stole fra Tolix. Selvsamme stole står i spisestuen hos min far og papmor; og jeg er ret misundelig. De er rå, smukke og tidsløse. Man må vel drømme.

4: Star Wars ur.  Jeg er ret sikker på, at jeg vil få mig en lettere utilfreds roomie, hvis en stormtrooper pludselig kigger ned fra væggen, men – det er fandeme fedt. Min indre drengepige jubler vildt og inderligt. Okay, jeg er nu lige ved at klikke det fra linket hjem. Skulle man? Det kan jo bare hænge ved siden af den lyserøde seng. Noget siger mig dog, at man kan finde et lidt

5: Lægeplakat. Er jeg gået lidt for meget i legemood – eller er denne her seriøst fed? Jeg hælder altså mest til det sidste, og jeg har allerede fundet den perfekte plads i stuen.

6: Fineste lille bord fra Hay. Samme skønne pudderlyserød. Det ville være udgøre en fin (og tiltrængt) kontrast til mine lidt tunge arvestykker i stuen.

7: Plakat af Aarhus Rådhus.  Rådhuset i Aarhus har altid været min absolut favoritbygning, jeg elsker alt ved den, og får altid det største smil på læben, når jeg på cykler triller forbi. Det smil ville være ret fedt at få flere gange dagligt i eget hjem.

8: Pude med elefantprint. Jeg eeeelsker elefanter, tager vi et kig min stue, vil man både støde på en lille glaselefant, en gyngeelefant (mon det er et ord? og ja, jeg har en ‘gyngehest’ 😉 ) og endnu en elefantpude. Det er bare så fint.

 

 

Single, nytilflyttet og arbejdsløs

14081182_10208481960579804_1687164150_nMed en kaffe i hånden, en løbetur i benene og et græskarstykke med smør og ost i maven var bunden lagt for tøsesnak af bedste skuffe. Det der med at vende verdensituationen fra morgenstunden med sin favoritperson, og bølgerne skvulpende for sine fødder, dét kan altså noget. Den vendte verdensituation havde omdrejningspunkt i at være single, nytilflyttet og arbejds- og studieløs; en situation, man fristes til at stemple som pænt fucking nederen. Men. Selvfølgelig er der et “men”. Det er på mange måder den fedeste tid, jeg har stået i. Det første ord, der kommer på tanke, er ‘frihed’ – dernæst muligheder. To ret fede ord.

Jeg kom sådan til at tænke på filmen ‘Single i New York’, da vi sad der, for selvsamme film så jeg dagen før, jeg hev teltpælene op og flyttede herover. Den var faktisk ret god – i hvert til en, der kan genkende sig selv og sine veninder i meget af den. Jeg har en slem tendens til at lukke mig ind i en venteposition – træde lidt forsigtigt omkring, dagdrømme mig væk. Det skyldes sikkert, at det er skræmmende as fuck hverken at have familie, kæreste eller en stabil indtægt at støtte sig op af, men måske skræmmende er godt. Måske skræmmende er det, der skal til for både at blive bedre til at springe ud i tingene og at finde en ro? PicMonkey Collage

Lukket for ombygning

14089630_845801075522064_1520486508_nOvenstående blev der ofte sagt om undertegnede i teenageårenes spæde start. De gør sig vist gældende igen for tiden. En del af hormonhvirvlet tildeler jeg legitime årsager – eller blot én årsag. Det resterende må jeg tage på mig selv. Jeg har ingen solstråle været den seneste uge – tværtimod har mit følelsesliv været en stor garnnøgle uden orden i en eneste tråd.

Trådene vikler sig langsomt ud – en for en. I perioder som disse bliver jeg en karikatur af en introvert. En introvert, der i høj grad skal vænne sig til ikke at være alene lejligheden. Der skal vænne sig til ikke at have den tætteste veninde, sin familie eller sine hunde at hive med en tur til vandet. Der skal minde sig selv om, at det er okay at være sig selv.

For det er det jo; også selvom det til tider virker mere appellerende at være en, der kan bade i selskab dagen lang og gå i seng med et smil på læben og en ro i kroppen. Jeg elsker at være social, men har ligeledes en drænende effekt på mig. Det er nok noget med at finde en balance – som med alt det. En balance mellem at være i tænkeboks og blot være i nuet.

   

Dagens brølere

PicMonkey Collage

  • Blev jeg i går så forskrækket, da jeg på stranden pludselig slog en prut, at jeg kastede min mobil fra mig – den fik en blød landing. I sandet.
  • Forstod jeg ikke, hvorfor jeg i min lyserøde Goya kjole fik så mange blikke fra både det ene og det andet køn. Indtil det gik op for mig, at jeg havde glemt underkjole.
  • Fik jeg på selvsamme gåtur uddelt smil til alle sider; jo jo, jeg var glad, og vejret var skønt, men det var nu mest for at fortrænge den smerte, mine fødder var i.
  • Kom jeg for nyligt i tanke om, at jeg i dette indlæg kaldte Amager Strand en snydestrand. Jeg ligger i skrivende stund på denne strand. Ret forelsket. I stranden.
  • Er jeg forelsket i enhver hund, der passerer mig. Undskyld, hvis jeg har savlet over din hund; det er bare fordi, jeg savner mine egne af h til. Undskyld mor, men jeg savner hundene mest. De kan jo ikke ringe. Hundeskruk – mon det er et ord?
  • Ringer jeg dagligt til min mor for tiden, og taler mig halvhæs. Det går hver gang først op for mig, at jeg skal lære at holde kæft, når min telefon siger, at jeg har nået 5-6 km gåtur pr opkald. Jeg ødelægger vist lidt det gode ved, at ens datter er flyttet 300 km væk. Du er tålmodig mor, tak.
Eller; gårsdagens brølere er det egentlig, men som ny mulig føljeton lyder det andet altså bedre 😉 Æstetik er jo vigtigt. Meget æstetik var der dog ikke over mig i går, jeg var mest af alt en vandrende hormonbombe med humørskift til øst og vest. Jeg smuttede derfor en tur i indre eksil på Amager Strand, inden jeg skulle hjem til de skønne piger. Hvem det gavnede mest, ved jeg ikke.

Fyldig salat med bagte hokkaidotern og sorte bønner

14055535_10208456311498593_1526471703_nEr I klar til den lækreste opskrift, der længe har fundet sin vej til domænet? En salat, der mætter, smager og pryder øjet. Har stadig ikke fået armene ned over, hvor lækkert det var. Kombinationen af de søde hokkaidotern, den salte broccoli, de knasende nødder og den sprøde hvidkål. Kan I mærke entusiasmen? Shit. Selvom jeg elsker simple retter med få ingredienser, får man altså den fedeste og mest festlige ’salatbar-effekt’ ved at blande adskillige smagsindtryk i én ret. Det 14031002_10208456311178585_550461747_n14030705_10208456311938604_2105726947_n

Det skal du bruge til 2-4 personer:

  • 1 hokkaido græskar
  • 1 dåse sorte bønner
  • Solsikkekerner
  • Pekannødder
  • 1/2 øko-hvidkål (øko er typisk betydeligt mindre)
  • Salt og peber
  • Olivenolie
  • 1 snackpeber
  • 1-2 løg
  • 1 broccoli

Sådan gør du: 

  1. Tænd ovnen på 200 graders varmluft
  2. Skrub hokkaidoet, halvér det, fjern kernerne og skær det i tern
  3. Vend ternene i olie, salt og peber
  4. Sæt ternene i ovnen – de skal have omkring 45 minutter, vend dem med jævne mellemrum
  5. Efter ca. 30 minutter, kan du gå videre i krig
  6. ‘Skræl’ løget og skær det ud i tynde ringe
  7. Lad løget hygge sig og blive blødt ved lav middelvarme på panden
  8. Skær broccoliet i små buketter (stilken i mindre stykker) og bring det på den oliebeklædte pande
  9. Giv panden selskab af den røde peber – skåret i ringe
  10. Hæld vandet fra bønnerne – bring også dem på panden
  11. Krydder med salt og peber
  12. Rist kerner og nødder på en tør pande, som til sidst får lidt olivenolie og salt (alternativt; soya)
  13. Tag hokkaidoet ud af ovnen, lad det køle lidt af
  14. Snit hvidkålet relativt fint og læg det som bund på tallerknen
  15. Anret, nyd, spis

14031076_10208456311778600_1368823700_n

Weekendhygge på budget

INDEHOLDER AFFILIATE

PicMonkey CollageEn flytning og opsigelse af job giver ikke anledning til at bade i penge – kan jeg afsløre, til gengæld giver det anledning til hyggelige stunder og nye baner at tænke i. Det har ført til denne lille liste – måske I kan supplere?

  • Hjemmebiograf. Vi har herhjemme adapteret en aftentradition: en madras smidt på gulvet i stuen eller på altanen, tændte stearinlys, snacks og Orange is the black på Netflix. Det holder. (Den er jo alt for god den serie?!)
  • Tag maden med ud. Picnic er ikke parker og stranden forbeholdt, det kan derimod løfte ethvert måltid at blive nydt i udendørs omgivelser. Pak aftensmaden og find den nærmeste bænk eller græsplet – jo og husk den varme trøje (det er jo Danmark).
  • Cocktails i egen bar. Det er få ting finere end cocktails, men det er de færreste steder, der kan prale af budgetpriser, det kan derfor godt betale sig at investere i et par basisting til at lave sine egne. Musik i højtalerne, ekstra mascara på vipperne, godt selskab og hæle i egen stue – det kan altså blive festligt.
  • Middag eller oplevelser ala Smartbox. Min roomie havde fået en Smartbox i gave, vi hentede derfor sushi og kæmpede en brag kamp med bierne om at få lov til at spise det i fred på en bænk på Christianshavn. Virkelig god gave.
  • Genbrugsshopping. Det har taget mig et par år at blive overbevist, men nu er jeg ved at være der. Det er en perfekt måde at få shoppetrangen stillet, og så er følelsen af at gøre et scoop svær at slå. 10 kr, siger du? Ja tak.
  • Cykelture. Nap cyklen og sæt retning mod den del af byen (eller området), du endnu ikke har udforsket. Frisk luft, bevægelse og turistfølelse all in one 😉 Er jeg alene, har jeg gerne en bog med i tasken, det er lidt hyggeligt – og så føler man sig lidt som Rory fra Gilmore Girls, altid et plus 😀